Del : SMS
Berlingske Business

Tidligere Pandora-boss sikker i sin sag

18BUSMikkel-Vendelin-Olesen.jpg
Pandoras tidligere direktør, Mikkel Vendelin Olesen, vidnede i går i sagen, hvor Pandora står tiltalt for at have tilbageholdt børsfølsom viden. Foto: Nikolai Linares

Pandoras tidligere topchef, Mikkel Vendelin Olesen, afgav torsdag forklaring om Pandoras pludselige og dramatiske nedtur i sommeren 2011. Han har været overbevist om, at selskabet ville få en vækst på 30 pct. i det år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mikkel Vendelin Olesen, forhenværende topchef i smykkeselskabet Pandora, ankom lidt før, han i går skulle vidne i en straffesag mod Pandora i Østre Landsret i det mondæne Bredgade i det indre København.

Pandoras detroniserede koncernchef var klædt uformelt. Bankdirektørsønnen fra Aalborg kom i lyseblå skjorte uden slips og blazer og sorte bukser. Og så havde han smil på læben og var i ganske godt humør.

Smykkegiganten Pandora fortsætter vild vækst i hele verden

Trods sagens alvor havde den kortskæggede Mikkel Vendelin Olesen, der var koncerndirektør i Pandora fra 2008 til 2011, overskud til korte friske bemærkninger til både anklager og forsvarer, inden han blev kaldt ind i retssalen i Bredgade 59.

Han stak, hvad angår påklædning, noget ud i forhold til dommere, forsvarere og anklager. For landsretten holder på formerne. De tre dommerne var i traditionelle sorte blanke kapper, mens de to forsvarsadvokater var i sort kappe med bordeaux kant, mens anklageren havde sort kappe med lilla kant på.

Sagen går tilbage til eftersommeren 2011 og drejer sig om, at Pandora står tiltalt for at have tilbageholdt børsfølsom viden for aktiemarkedet. Efter at retten i Glostrup i december sidste år idømte smykkevirksomheden en bødestraf på to mio. kr. for brud på værdipapirloven, ankede Pandora afgørelsen til Østre Landsret. Her risikerer smykkevirksomheden i februar 2016 en bødestraf i millionklassen.

Fhv. direktør overbevist om at nå målet

Mikkel Vendelin Olesen er sammen med tidligere finansdirektør Henrik Holmark og tidligere bestyrelsesformand Allan Leighton blandt de tre mest centrale figurer i sagen. De to første var i vidneskranken torsdag, mens Allen Leighton kommer det i dag.

I går stillede anklageren, vicestatsadvokat Hans Fogtdal, og den ene af Pandoras to forsvarere, advokat Jeppe Skadhauge fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle spørgsmål til både Mikkel Vendelin Olesen og Henrik Holmark omkring budgetter, mails og andre dokumenter i den store og komplicerede sag.

Bl.a. spurgte anklageren til den mail, de nu tidligere direktører 15. juni 2011 sendte til hele den globale ledelse i Pandora. Den drejede sig om de initiativer, der skulle sættes i værk for at forbedre omsætningen i koncernen i andet halvår 2011 og bidrage til en omsætningsvækst på 30 procent.

Årsagen til initiativerne til at få gang i væksten var, at det var gået ned ad bakke med salget, da firmaet ikke havde den ventede vækst i omsætningen i april, maj og ind i juni.

erer millionstor bødestraf.jpg

Initiativerne var f.eks. lancering af nye billige charms og fremrykning af lancering af et nyt armbånd. Disse ting blev sat i værk, efter at både Henrik Holmark og andre havde udtrykt bekymring over det faldende salg og frygten for ikke at kunne nå en 30 procents vækst for hele året.

»Min reaktion var, at vi med de initiativer, der blev sat i gang, ville nå målet,« sagde Mikkel Vendelin Olesen blandt andet.

Senere skærpede han på spørgsmål fra anklageren sin udtalelse, da han skulle forklare, hvordan situationen i Pandora var i begyndelsen af juli 2011:

»Jeg var fuldt overbevist om, at vi ville nå de 30 procent«.

Dramatisk nedjustering

Mens Mikkel Vendelin Olesen ikke kunne svare på flere andre spørgsmål, fordi han ikke kunne huske situationen, var han ualmindelig sikker i formuleringerne, da det kom til at beskrive sin personlige holdning om at nå målet om de 30 procents vækst i Pandoras omsætning i 2011.

Inden Mikkel Vendelin Olsen havde sin entre i retssalen, sad han på en bænk på gangen uden for døren. Alt imens han talte i mobiltelefon, havde han det brækkede højre ben, der var i en grå plastikskinne, smækket op på bænken. Berlingske spurgte Mikkel Vendelin Olesen, om han i dag har noget job, eller hvad han laver. Men det svarede han undvigende på:

»Jeg har gang i mange ting,« sagde han.

2. august 2011 blev Mikkel Vendelin Olesen fyret på gråt papir. Det skete samme dag, som smykkeselskabet nedjusterede sine forventninger til en vækst på 30 procent til nul procent for hele året.

På denne dag, der blev en af danmarks-historiens mest dramatiske nedjusteringer foretaget af et C20-selskab, dykkede Pandora-aktien med 65 procent. Selskabet blev dermed 12 milliarder kr. mindre værd. Det skabte chokbølger i aktiemarkedet.

Byretten fandt, at Pandora to uger før nedjusteringen, altså i midten af juli 2011, havde pligt til at offentliggøre den meget negative udvikling i månederne forinden og forventningerne om en nulvækst i omsætningen for hele året. I retten i Glostrup i december 2014 mente Pandora og dets daværende topchef, at det var i orden først at nedjustere begyndelsen af august 2011.

Efter 40 minutter i vidneskranken kunne Mikkel Vindelin Olesen forlade Østre Landsret. Bagefter ønskede han ikke at udtale sig til pressen.

»Ingen kommentarer,« sagde han.

Anklager og forsvarer procederer 1. febuar 2016. Et par uger derefter ventes Østre Landsret at afsige sin dom.

15BUSAllan-Leighton-122249.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere