Del : SMS
Berlingske Business

Ti års eventyr med cykeltaxa er slut

Københavnerne er trætte af cykeltaxaerne, der har præget gadebilledet i Indre By i mere end ti år. Nu strammer kommunen reglerne, og det får konsekvenser for landets første cykeltaxafirma.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidste år var der 233 cykeltaxachauffører i København, fra april 2014 er der kun 50. Byboere og butikker har længe været trætte af de trehjulede taxaer, og nu strammer Københavns Kommune reglerne. De nye regler bliver begyndelsen til enden for landets første cykeltaxafirma.

»Jeg kommer til at lukke Copenhagen Rickshaw til sommer. De nye regler siger, at nogle få, faste chauffører får en tilladelse til at køre i Indre By, og det vil sige, at mit koncept med at leje cykler ud, det er stendødt. Jeg ville jo kunne leje i omegnen af to og en halv cykel ud hele sommeren,« siger Gili Bassan, der er medstifter af Copenhagen Rickshaw.

Ifølge Gili Bassan består cykeltaxabranchen af et par virksomheder, der som Copenhagen Rickshaw lever af at leje cykler ud til chauffører. Derudover er der et større antal private chauffører, der har deres egne cykler. Sidste år indførte Københavns Kommune for første gang tilladelser til at køre cykeltaxa, og nu skærer den antallet af tilladelser ned til godt en femtedel.

Gili Bassan mener, det vil lukke både Copenhagen Rickshaw og konkurrenterne.

»Det værste er næsten, at det ikke er konkurrencen, men kommunen, der lukker mit firma,« siger Gili Bassan.

Copenhagen Rickshaw har eksisteret siden 2002, hvor Gili Bassan som den første satte cykeltaxaer på gaderne i København. Konkurrencen kom dog lynhurtigt, og snart efter myldrede det med cykler, der samlede turister med trætte ben op i byens centrum.

Ifølge Københavns Kommune nåede antallet af cykeltaxaer op på et niveau, der ikke var holdbart, og kommunen begyndte derfor i 2012 at regulere området.

»Den væsentligste grund til at ændre reglerne har været fremkommelighedsproblemer. Tidligere var der ikke loft på tilladelserne, og der var simpelthen for mange cykler,« siger Tanja Jensen, rådgiver i Københavns Kommunes center for trafik og byliv, og uddyber:

»Vi har fået rigtig mange klager, mest i forhold til området omkring Amager Torv og Strøget, hvor cykeltaxaerne har blokeret færdslen for de gående og på den måde også adgangen til forretningerne.«

Butiksejerne på Strøget har længe været utilfredse med cykeltaxaerne. Henrik Busch, bestyrelsesformand i House of Amber og en række andre københavnske virksomheder, er begejstret over udsigten til færre cykeltaxaer til sommer.

»De fylder for meget, særligt inde omkring Amager Torv hvor der ofte har holdt 25 cykeltaxaer. Og så giver det København et dårligt ry, at de har opført sig meget autonomt. De har, trods gentagne henvendelser og påbud, alligevel parkeret steder, de ikke må parkere, og de antaster folk på ubehagelige måder,« siger Henrik Busch og fortsætter:

»Man er nødt til at tænke på, at dem, der skal køre cykeltaxa skal være et ansigt udadtil. Hvis dem, der sidder på førersædet, kun tænker på, hvordan man snyder turisterne, så er det skammeligt.«

 

Han har flere gange mødt turister, der er blevet snydt, og mener, at cykeltaxaerne alt i alt har ydet så dårlig service, at de er med til at skade byens image.

Første april bliver de 50 licenser fordelt, ved at interesserede tropper op på kommunens kundecenter på Amager og står i kø med et gyldigt CPR-nummer og et billede. Københavns Kommune håber på at slå to fluer med ét smæk med reglerne, der både skal løse cykeltaxaernes pladsproblemer og gøre det nemmere for myndighederne at holde øje med, om cykeltaxaerne opfører sig ordentligt.

Bedre kontrol

»Der kan jo kun være én person ad gangen på hver cykeltaxi, og vi vil gerne vide, hvem det er. Derfor beder vi om et CPR-nummer,« siger Tanja Jensen fra Københavns Kommune.

Den oprindelige idémand til cykeltaxaerne har dog ikke meget til overs for kommunens politik. Ifølge Gili Bassan vil planerne ikke løse problemerne med ubehagelige og aggressive cykelførere, men blot gøre dem større.

Han har tidligere arbejdet sammen med politi og kommune om problemerne med chaufførerne, og han peger på, at der fremover ikke vil være nogen danske virksomheder at samarbejde med.

»Det bliver rent anarki til sommer. Alle med undtagelse af en enkelt chauffør er jo udlændinge, der kommer herop fra Polen eller Bulgarien, og det har de jo lov til på grund af arbejdskraftens fri bevægelighed. Mange af dem har måske lagt ud for en cykel i hjemlandet, og de er desperate efter at tjene nogle hurtige penge. Der er ikke nogen af dem, der har interesse i at snakke med kommunen,« siger Gili Bassan.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere