Del : SMS
Berlingske Business

Thailand redder Royal Copenhagen

Mads ryder
Med en midlertidig selskabsskat på nul procent i Thailand og ansatte til få tusinde kroner om måneden, er det lykkedes CEO Mads Ryder at forbedre forretningen for hårdt plagede Royal Copenhagen. Han trådte til i 2009 og er fjerde mand på posten på blot ti år.

Gentagne fyringsrunder i Danmark bærer nu frugt for Royal Copenhagen. Billigere arbejdskraft i Thailand og ændringer i sortimentet forbedrer driftsresultatet markant.

Artiklen fortsætter under annoncen

Thailandske arbejdere til en løn på få tusinde kroner om måneden og en skattebegunstigelse i Thailand ser ud til at redde Royal Copenhagen, der har været i store økonomiske vanskeligheder i årtier.

Den 237-årige danske porcelænsvirksomhed og hofleverandør mærker omsider på indtjeningen, at den siden årtusindeskiftet gradvist har flyttet store dele af produktionen til Thailand. Driftsresultatet vokser fra 2,6 mio. til 38,7 mio. kroner i 2011, viser årsregnskabet, som selskabet offentliggør om få dage. Det er det bedste driftsresultat i ti år.

»Det har været den helt rigtige beslutning at flytte produktionen til Thailand,« siger Mads Ryder, CEO i Royal Copenhagen, der er »meget tilfreds« med resultatet. Bundlinjen er dog stadig i minus, men det skyldes en ekstraordinær førtidsbetaling af husleje frem til 2013 på 28 mio. kroner.

Årtier med afskedigelser

Produktionen i Danmark er blevet kraftigt rundbarberet de seneste 25 år, hvor cirka 3.000 produktionsarbejdere har forladt det danske porcelænsfirma. Barberingen er endnu ikke overstået, og i disse måneder er Royal Copenhagen ved at skille sig af med flere porcelænsmalere. I 2013 vil der kun være 20-25 mand tilbage beskæftiget i produktionen i Danmark, hvilket svarer til en lille tiendedel af Royal Copenhagens egen fabrik i Thailand, hvor cirka 300 er beskæftiget i produktionen. Antallet kan meget vel vokse i fremtiden, da selskabet netop har købt en ny ovn, som kan fordoblede produktionskapaciteten i Thailand.

Prisen på at producere en termokop i Danmark er 125 kroner, mens de thailandske ansatte kan gøre det til 27 kroner, erfarer Berlingske Business. Desuden betaler Royal Copenhagen så lidt som nul procent i selskabsskat i Thailand tre år frem, når de åbner ny fabrik eller udvider produktionen. Foruden egen produktion i Thailand får Royal Copenhagen produceret porcelæn på en ekstern fabrik i Sydkorea.

For at reducere sine omkostninger yderligere har Royal Copenhagen de seneste år trukket sig fra markeder som Belgien, Holland, England, Schweiz, Singapore, Rusland og Kina. Tilmed er sortimentet blevet skåret kraftigt. Væk er røget »messing, juletræstæpper, papsprællemænd, glas og alt muligt,« som direktør Mads Ryder formulerer det, og tilbage er blot 25 procent af sortimentet fra før 2009.

Også porcelænssortimentet er blevet reduceret med 15-20 procent.

»Som mange andre har vi fokuseret vores forretning. Når vi skærer sortimentet, bliver det en nemmere forretning at drive, og det giver os mulighed for at bruge kræfter på noget andet,« siger Ryder, blev udpeget som topchef i selskabet i 2009 som den fjerde på bare ti år.

Fremgang i omsætning

Den smallere forretning har ført til en lille vækst i omsætningen med 4,7 procent til 492 mio. kroner i 2011. Årsagen er ifølge Ryder, at selskabet har haft succes med sin såkaldte Mix & Match-strategi, der giver kunderne bedre mulighed for at kombinere forskellige stel fra Royal Copenhagen.

Han fremhæver også en ny brudgaranti fra selskabet som årsag til omsætningsfremgangen.

»Mange synes, vi laver nogle fantastiske produkter, men har ikke turdet købe dem af frygt for, at de kom til at smadre dem. Med brudgarantien får kunden en ny tallerken, hvis han afleverer skår og kvittering. Den løsning har også været med til at flytte os fra noget meget luksuriøst og fjernt til det, vi kalder hverdagsluksus,« siger han.

Royal Copenhagen blev købt af Danmarks største kapitalfond Axcel i 2001. Planen var at gøre Royal Copenhagen til en god forretning og derefter sælge selskabet videre efter cirka fem år med fortjeneste. Men i dag - cirka 11 år senere - er den plan endnu ikke fuldført.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere