Berlingske Business

Tavshedsaftale brudt om fyring

pix-nielst
Niels Thomsen, formand for bestyrelsen i KNI, har brudt aftalen om ikke at kommentere fyringen af KNI-direktør Claus Jensen.

Fyringen af Claus Jensen som chef for den grønlandske detailkoncern KNI skete på baggrund af tre anonyme breve og to granskninger af beskyldningerne i de anonyme breve. Professor Flemming Poulfelt fra CBS kalder begrundelserne for fyringen for bagateller.

Julefreden har langt fra sænket sig over det grønlandske selvstyres butikskoncern KNI A/S med 2,5 milliarder kroner i omsætning og over 1.000 ansatte. Bestyrelsesformand Niels Thomsen går usædvanligt til værks i, hvad der står til at blive Grønlands mest opsigtsvækkende fyringssag i 2013. For at underbygge, at der for tre uger siden var tungtvejende grunde til hans og bestyrelsesflertallets fyring af KNI-direktør Claus Jensen, har formanden valgt at offentliggøre to interne KNI-rapporter. Kulørt materiale, som beskylder topdirektøren i en af Grønlands Selvstyres vigtigste virksomheder for at have misbrugt firmaets midler.

Fyringssagen handler blandt andet om kritik af Claus Jensens brug af én af selskabets snescootere, hvis hovedformål var at fragte varer fra KNIs hovedsæde i Sisimiut til lufthavnen i Kangerlussuaq.

I den fem sider lange juridiske vurdering fra selvstyrets og KNIs faste advokat, Niels Hansen Damm fra Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm i Nuuk, hedder det blandt andet:

»Der foreligger oplysning om, at snescooteren i meget vidt omfang i den forgangne vinter (2012/13 red.) er blevet anvendt af Claus Jensen og dennes hustru. Forholdet anser jeg samlet set som pligtstridigt.«

03busNiels thomsen.jpg

Den juridiske vurdering beskriver en række andre forhold, som advokaten finder belastende, bl.a. at Claus Jensen i oktober 2012 inviterede sine børn og svigerbørn fra Danmark til Sisimiut, KNIs hovedkvarter, i forbindelse med en »Hollywood-fest«.

»Børn og svigerbørn deltog ved bordopdækning, fotografering og andet, hvilket ifølge Claus Jensen skulle begrunde, at KNI har afholdt 40.000 kr. i rejseomkostninger til børn og svigerbørn. Jeg finder denne begrundelse meget tvivlsom for at afholde en udgift i denne størrelsesorden ... også dette anser jeg for pligtstridigt,« skriver advokaten.

Efter indstillingen fra advokat Niels Hansen Damm om, at der ingen tvivl var om, at bestyrelsen kunne fyre Claus Jensen, valgte bestyrelsen at afskedige ham.

De to interne KNI-rapporter, et revisionsnotat og en juridisk vurdering fra koncernens revisor og advokat, om tidligere Fakta-direktør Claus Jensens gøren og laden bygger på udsagn fra tre anonyme breve fra medarbejdere i KNI. I de anonyme breve blev der fremsat en række beskyldninger mod direktionen og ledende medarbejdere i koncernen.

pix-Nielsg4we

Flemming Poulfelt, der er ledelsesekspert og professor i management og strategi på Copenhagen Business School, CBS, ryster på hovedet over fyringen af Claus Jensen.

»Det er jo ikke foregået professionelt. Men anonyme breve kan man i en bestyrelse aldrig bruge til noget. Det er jo bare bestillingsarbejde. Hvis man modtager anonyme breve, er det i 98 procent af tilfældene noget, der er fingeret,« siger han.

»Det er en klassisk situation. Når formanden tilsyneladende ikke bryder sig om den administrerende direktør, må formanden finde en årsag til at få direktøren ud. Så har man gravet og fundet ud af, at direktøren blandt andet har kørt på en snescooter. Efter min mening er det fuldstændig i bagatelklassen og ikke noget, man fyrer en administrerende direktør på. Man kan godt diskutere, om det er i orden, at han har fået fløjet sine børn op på firmaets regning. Men direktøren er fyret på bagateller,« siger Flemming Poulfelt.

20BUSKNI-sag.jpg

Afskedigelsen fik tre danske bestyrelsesmedlemmer – Marianne Wiinholt, finansdirektør i DONG Energy, Lotte Lundberg, direktør i A.P. Møller - Mærsk og Fie Hansen-Hoeck, professionelt bestyrelsesmedlem – til at forlade KNIs bestyrelse i protest. De fandt ikke tilstrækkelig dokumentation for fyringen og var helt uenige i flertallets beslutning om straks at skille sig af med KNIs chef og i måden, den blev truffet på.

KNIs nuværende bestyrelsesformand, Niels Thomsen, valgte tidligere på ugen at offentliggøre de to redegørelser via den grønlandske avis »Sermitsiaq« til trods for en aftale mellem Niels Thomsen og Claus Jensen om ikke at kommentere fyringen eller begrundelsen herfor.

Efter fyringen af Claus Jensen afslog Niels Thomsen at udtale sig netop med henvisning til den aftale, han havde indgået med Claus Jensen.

KNI-bestyrelsesformand Niels Thomsen skriver i en mail til Sermitsiaq i forbindelse med offentliggørelsen af den juridiske vurdering og revisionsnotatet, at der »hermed skabes mulighed for at få indblik i baggrunden for en klar flertalsbeslutning i bestyrelsen«.

Aftalen skal overholdes

Berlingske Business har kontaktet Claus Jensen, som ikke vil fortælle, om han pr. advokat vil reagere på formandens aftalebrud.

»Vi har en gensidig aftale om ikke at kommentere sagen, som det er normalt for den slags fratrædelser. Jeg vil overholde aftalen med Niels Thomsen om ikke at sige noget,« siger Claus Jensen.

De omkring 57.000 indbyggere i Grønland har, siden landsstyreformand Aleqa Hammond og hendes ministre i foråret overtog regeringsmagten, oplevet en stribe udskiftninger og fyringer af departementschefer og andre ledende medarbejdere i selvstyrets virksomheder.

På KNIs ordinære generalforsamling i august udskiftede landsstyreformand Aleqa Hammond formanden og næstformanden Mikael Skourup og Vagn Andersen med den grønlandske erhvervsmand og tidligere medlem af Landstinget Niels Thomsen og den islandske erhvervsmand Gunnar K. Gudmundsson. Rygterne løber hurtigt i Grønland. Det var derfor ikke helt uventet, at KNIs topchef Claus Jensen blev fyret. Med de tre fyringer har flere end en halv snes personer i den daglige ledelse og bestyrelse nu forladt KNI.

Varmt forår

Til foråret har landsstyrevirksomhederne Royal Greenland, Royal Arctic Line, Tele-Post og Air Greenland ordinære generalforsamlinger. Her vil det vise sig, om landsstyret erstatter nogle af de danske direktører, bestyrelsesformænd og bestyrelsesmedlemmer med lokale grønlandske profiler.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen