Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Storinvestor: Høj pris vil skræmme os fra Pandora

LD Invest afventer flere oplysninger om børsnoteringen af Pandora før man tager stilling til om smykkekoncernen kunne være en god investering. Sikkert er det dog, at bliver den for dyr, vil LD ikke lege med.

Mærsk, B&O, Carlsberg – og hvem ved, måske Pandora? Storinvestoren LD har skudt penge i en lang række danske virksomheder, men om smykkekoncernen Pandora er den næste investering vil man endnu ikke udtale sig om i forvaltningsorganisationen.

”Vi er nødt til at se på det materiale der bliver offentliggjort, og finder vi det lovende har vi en forventning om at mødes med ledelsen, og før det er sket kan vi ikke udtale os om det overhovedet,” siger Henrik Ekman, der er aktiechef i LD Invest.

Smykkekoncernen Pandora, der er bedst kendt for sit charmsarmbånd og for at have Brøndby-sponsoren Jesper ”Kasi” Nielsen som distributør, udsendte i dag en hensigtserklæring om at lade sig børsnotere.

Børsnoteringen vil dels rejse 600 millioner kroner i ny kapital, der skal bruges til at købe mindre distributører ud, dels til at udvide aktionærkredsen.

Og her kan LD altså komme ind i billedet. Men i så fald, skal Pandora-ledelsen tage sig i agt, når aktierne skal prissættes.

”LD er altid interesseret i at købe ting til de rette priser, men hvis den bliver noteret til høje multiple er vi nok ikke interesseret,” siger Henrik Ekman fra LD Invest.

 




Markedet lige nu