Del : SMS
Berlingske Business

Sportsøkonom: Der er brug for flere penge i Brøndby IF

Pix-BIF
Der mangler både penge og sportslige resultater i Brøndby IF, som desperat investerer og skifter ledelsen ud i forsøget på at finde vej ud af tågen. Foto:

Den sportslige succes er udeblevet trods massive investeringer i fodboldklubben Brøndby IF, og det holder ikke i længden vurderer sportsøkonom, som mener, der er brug for flere penge til at vende den nedadgående spiral.

Artiklen fortsætter under annoncen

Underskud på underskud på underskud. Pengene fortsætter med at fosse ud af pengekassen i fodboldklubben Brøndby IF, og det kræver flere penge for at få den nødvendige sportslige succes og vende minus til plus. Det vurderer sportsøkonom Kenneth Cortsen.

»Brøndby har holdt en stor fest de senere år uden for alvor at have fået noget ud af det. De har tabt rigtig mange penge, de taber stadig penge og de forventer også at tabe penge næste år. Det siger sig selv, at der kommer et tidspunkt, hvor de igen skal have tilført kapital,« siger Kenneth Cortsen.

Efter voldsom tumult i Brøndby IF onsdag formiddag med fyring af administrerende direktør Søren Vadmand, en opsigelse fra cheftræner Thomas Frank og et blodrødt årsregnskab har bestyrelsesformand og storaktionær Jan Bech Andersen meddelt, at han er klar med flere penge til vestegnens krakelerende stolthed.

Medier: Brøndby-formand i hårdt angreb på Frank og Rud Brønd

Tirsdag kom det frem, at Jan Bech Andersen igennem en længere periode anonymt har ytret sig temmelig kritisk over for både klubbens cheftræner og den tidligere sportsdirektør Per Rud i et fanforum på nettet. Formanden forsøger nu at råde bod på dumhederne ved at kaste flere millioner ind i klubben, men ifølge Kenneth Cortsen skal investeringerne også snart vise sig i sejre og medaljer.

»Når man investerer så meget, skal det gerne give sig udslag i sportslig performance, for der er så stor sammenhængskraft i den sportslige og økonomiske performance. Det handler om at vinde, for det giver flere tv-penge og flere tilskuere på lægterne, og dermed er det mere interessant for sponsorerne. Hele vejen rundt får man styrket forretningsmodellen ved at vinde,« siger sportsøkonomen og tilføjer, at Brøndby IF er langt fra den storhedstid, der prægede klubben år tilbage.

8

»Det handler om at komme tilbage og få sig manifesteret i den absolutte top i dansk fodbold og være en seriøs bejler til mesterskaber, som de var for snart mange år siden« siger han.

Det børsnoterede selskab Brøndbyernes IF Fodbold A/S fik et underskud i 2015 på 17 millioner kroner, hvilket er en forbedring i forhold til året før, hvor bundlinjen landede på et minus på godt 153 millioner kroner. Omsætningen blev 135,8 millioner kroner mod 119 millioner kroner i 2014.

Brøndbys egenkapital ligger på 65 millioner kroner, mens selskabets likvide beholdning ved udgangen af 2015 lå på knap 12 millioner kroner.

Brøndby IF opjusterer i rødt regnskab

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere