Del : SMS
Berlingske Business

Spirituel oplevelse viste vej til 180 millioner kroner

09BUSRoss-Jackson-Har-net#2.jpg
»Inspirationen til mange af de ting, jeg har lavet, kom, efter at jeg havde en spirituel oplevelse i Indien i 1982. Jeg syntes, at verden var på vej ind i nogle kriser på grund af overforbrug. Jeg besluttede, at jeg ville bruge resten af mit eget liv til at bidrage til en bæredygtig verden og kæmpe for en global økosamfundsbevægelse,« siger Ross Jackson. Foto: Uffe Weng

Urtekrams tidligere hovedaktionær, filantropen Ross Jackson, er blevet en rig mand på at sælge økovirksomheden. Han har gennem tiden været med til at etablere 50 små økologiske samfund i Danmark, hvor man lægger vægt på det spirituelle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Canadisk fødte Ross Jackson er en driftig herre. Han mestrer både at leve livet som økoflipper og filantrop. Som dreven finansmand har han også vist udpræget flair for investeringer, der giver et godt afkast.

Med den ballast har han opbygget en pæn stor privat formue. Ved siden af det har han sammen med sin kone, danskfødte Hildur Jackson, i mange år gennem fore­ningen Gaia Trust, som han er formand for, investeret risikovillige penge i små skrantende økologiske firmaer og støttet bæredygtige økoprojekter.

Lyder det for alternativt og mærkeligt? Måske for nogle læsere.

Men idealisten Ross Jackson, som i 1982 havde en spirituel oplevelse i Indien og lagde sit liv totalt om fra at være finansmand til at stå i front for en bevægelse, der blandt andet fremmer investeringer i bæredygtig udvikling af små økosamfund, er netop blevet en velhavende mand på at sælge sine aktier i den økologiske succesvirksomhed Urtekram.

pix-urtekram

Som hovedaktionær var han med til at sikre Urtekrams transformation fra at være et skrantende foretagende til et vækstfirma.

Mange vil sikkert få morgenmaden galt i halsen og udbryde what, når Berlingske i dag kan fortælle, at filantropen fra Duemosegård i Birkerød, som han ejer sammen med hustruen, er god for en formue på omkring 180 millioner kroner.

Ross Jackson, der er født i Ottawa i Canada for 76 år siden og som ung udvandrede til Danmark, er en fantastisk fortælling om en karismatisk mand med en temmelig traditionel familiebaggrund. Faren var embedsmand i det canadiske forsvars­ministerium og moderen hjemmegående. Stamfaderen udvandrede i øvrigt i 1600-1700-tallet fra Skotland til Canada.

Ross Jackson har for en kort stund netop været i danske mediers søgelys. For det første fordi han netop har solgt Skandinaviens største økologiske fødevaregrossist, Urtekram, til svenske Midsona i Malmø. Prisen for firmaet med 150 ansatte og en omsætning på knap 400 millioner kroner var 215 millioner danske kroner på gældfri basis. Selv ejede han 65 procent af aktierne i virksomheden, mens fonden også ejede en pæn portion.

Salget har øget hans egen formue, som han foreløbigt investerer i aktier og obligationer, ganske betragteligt.

For det andet optræder navnet Ross Jackson i medierne, fordi han har støttet Uffe Elbæks parti, Alternativet, med to millioner kroner til at føre partiets valgkamp for. Han hjælper også Elbæk og co. med at få styr på partiets økonomi.

I næsten 50 år har Ross Jackson arbejdet med internationale finanser og været selvstændig konsulent og rådgiver for en række industriforetagender, banker, forsikringsselskaber og pensionsfonde. Oprindeligt tjente han en pæn formue på et at udvikle avancerede computerprogrammer og softwaresystemer til at handle valuta på.

Foreningen Gaia Trust blev blev grundlagt på indtægterne fra datterselskabet Gaiacorp, efter at han havde fået en spirituel oplevelse. Ross Jackson og 10 andre stiftede i 1987 foreningen for at bidrage til en bæredygtig udvikling.

I en årrække har Gaia Trust – som med salget af Urtekram er god for 45 millioner kroner – investeret i en lang række opstartsprojekter for at bidrage til den grønne omstilling i Danmark.

Det meste har dog givet foreningen tab, bortset fra flagskibet, Urtekram. Investeringerne omfatter blandt andet også Merkur Andelskasse og Hanegal Økologisk Kød.

Desuden har Gaia Trust støttet et globalt NGO-netværk af økosamfund, Global Ecovillage Network, der er baseret på bæredygtig levevis med høj livskvalitet i små fællesskaber. I Danmark, hvor bevægelsen begyndte, er der i dag omkring 50 økosamfund, og hvor det spirituelle er i højsædet. Blandt de største fællesskaber er Hjortshøj Andelssamfund ved Aarhus og Munksøgård ved Roskilde.

Jo, idealisten Ross Jackson og Gaia Trust har haft stor betydning for små alternative økologiske samfund.

pix-urtekram

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere