Del : SMS
Berlingske Business

Søstrene Grene-ejer: »Hvis man solgte sin virksomhed, hvad skulle man så lave?«

Søstrene Grene
Overskrift
Søstrene Grenes administrerende direktør Mikkel Grene er overbevist om, at familievirksomheden ikke skal sælges, selv om der er en del bejlere. Foto: Bo Amstrup
 

Søstrene Grene åbner nye butikker i hele verden og vokser med 35 procent. Fremgangen har skabt interesse fra kapitalfonde, men brødrene Grene, som ejer virksomheden, har ikke tænkt sig at skille sig af med Anna og Clara.

Artiklen fortsætter under annoncen

De store rum og gangene i den hvide patriciervilla på Strandvejen i Aarhus, som udgør Søstrene Grenes hovedkontor, er snørklede og fyldt med ting, ganske som var det en af virksomhedens forretninger. De store vinduer giver udsigt til Aarhus Bugt, og kaffen bliver serveret i keramikkopper i pastelfarver. Det er Annas og Claras univers, og det er fortællingen om en virksomhed, som de seneste par år er gået et gear op og har sat fart på ekspansion og vækst.

I det seneste regnskabsår åbnede Søstrene Grene 20 nye butikker, og planen er at fordoble antallet af butikker over de næste par år, så antallet når op på over 200. Søstrene Grene har netop åbnet sin første butik i England, og inden sommerferien er det Tysklands tur til at få besøg af de danske søstre.

Søstrene Grene

Brødrene bag søstrene

Bag virksomheden står imidlertid to brødre, Mikkel og Cresten Grene, som er virksomhedens anden generation. Forældrene stiftede Søstrene Grene i 1973, og i dag fungerer store­bror Cresten Grene som konceptdirektør, mens Mikkel Grene har titel som administrerende direktør. Siden de to overtog Søstrene Grene for fire år siden, er konceptet blevet skærpet, og Søstrene Grene har bevæget sig ud på flere og flere udenlandske markeder, som foruden England og Tyskland blandt andet tæller Frankrig, Island, Spanien og Holland. Omsætningen vokser ifølge Mikkel Grene med 35 procent, og væksten har fået kapitalfonde til at vende blikket mod den aarhusianske detailvirksomhed. Men Søstrene Grene er ikke til salg, lyder det fra Mikkel Grene.

»Jo mere, virksomheden bliver værd, jo mindre har man lyst til at sælge den,« siger han og fortsætter: »Dengang den var 100 millioner værd, var det utroligt interessant, men i dag er den måske en milliard værd, og det er så mange penge, at det bliver irrelevant. Vi har det, vi skal bruge – man kan godt invitere sin familie på en god ferie og så videre – så det økonomiske incitament til at sælge forsvinder egentlig stille og roligt.«

BM

Overbevisende kaffemøde

Ifølge Mikkel Grene er han og broderen »lige så dygtige til at drive virksomheden, som en kapitalfond ville være«, og derfor har de interesserede bejlere da også fået en pæn afvisning, når de har banket på døren.

Så sent som forleden henvendte en kapitalfond sig til Mikkel Grene, som svarede, at virksomheden ikke er til salg. Alligevel lod han sig overtale til et kaffemøde, som kun bekræftede, at Søstrene Grene ikke skal skifte ejer lige nu.

»Hvis jeg ikke var overbevist før, var jeg 100 procent overbevist efter den kop kaffe om, at det skulle vi i hvert fald ikke,« fortæller Mikkel Grene, som med sine 42 år ikke har travlt med at gå på pension.

»Når alt kommer til alt, handler det måske mere om, hvad alternativet er. Hvis man solgte sin virksomhed, hvad skulle man så lave? Det er hele ens liv. Det ville skabe et tomrum, man slet ikke ville kunne overskue,« siger han og tilføjer:

»Så lysten til at sælge er der ikke rigtigt.«

27BUSMikkel-Grene.jpg

Med Søstrene Grenes entre på udenlandske markeder er konceptet med Anna og Clara i midten blevet klarere. De to søstre er udgangspunktet for Søstrene Grenes feminine univers med nips og pastelfarver, og de fungerer som en slags værter i butikkerne, hvor de fortæller varernes historie.

»Vi har meget fokus på det feminine og design. Vores koncept er blevet endnu mere farverigt og feminint. Så de mænd, der måtte vove sig ind i en forretning, løber måske endnu mere skrigende væk, end de gjorde før,« siger Mikkel Grene med et smil.

Målgruppen er med andre ord kvinder frem for en satsning på begge køn. Til gengæld er målgruppen kvinder i alle aldre. Den skærpede profil og målgruppe er nemmere at kommunikere på sociale medier, som Søstrene Grene bruger som motor for den internationale ekspansion.

»Når man kommer ud i verden, finder man ud af, at man skal være meget mere skarp på sit koncept,« siger Mikkel Grene.

Skeptiske franchise-tagere

At fastholde et skarpt koncept kræver stor kontrol med franchise-tagerne rundt omkring i verden, og selv om mange kæder på det seneste har valgt at overtage butikkerne selv frem for at have franchise-ordninger, holder Søstrene Grene fast i deres. Dog har ledelsen valgt at øge kontrollen med butikkerne.

»Øvelsen går på at overbevise vores franchise-tagere om, at vi skal have mere kontrol. Det har ikke været helt ukompliceret, men det er en sund øvelse, at man ikke bare ruller noget ud, som man selv synes, er en god ide,« siger Mikkel Grene og nævner bemandingssystemer, IT, backup, budgetmodeller og kommunikation på sociale medier som noget af det, franchise-tagerne ikke selv kontrollerer.

»De er jo altid skeptiske, hvis vi vil have mere kontrol, for som udgangspunkt er det ikke positivt for dem. Så vi skal vise, at når vi kommer med et redskab, de skal bruge, giver det også mening for dem,« siger Mikkel Grene.

11BUSMikkel Grene_jpg.jpg

Turen ud i verden er ud over en skærpelse af konceptet en »stress-test« af, hvad Søstrene Grenes organisation egentlig kan – også når markederne ligger uden for Europa. I 2013 åbnede Søstrene Grene en forretning i et storcenter i Japan, og det har langtfra været en succes.

»Vi har været lidt uheldige i Japan. Vi begyndte et lidt forkert sted i et nyt center, der viste sig at være et totalt flop. Det kan man risikere, men vi er også begyndt med en forkert partner for, at det ikke skal være løgn,« fortæller Mikkel Grene.

Men håbet er der stadig, og med en ny partner forventer Mikkel Grene at vække Søstrene Grene fra den tornerosesøvn, butikken i Tokyo har været i.

Et brohoved til Asien

»Vi har fundet en ny partner og har stiftet et joint venture-selskab sammen med dem. Det er en meget stor partner med 1.000 butikker i fem lande og en omsætning på tre milliarder, så det kunne sagtens være et brohoved til Asien,« lyder håbet.

Hvem den nye partner i Japan er, vil Mikkel Grene ikke afsløre før i april, da det japanske selskab er noteret på børsen.

Søstrene Grene afslutter årsregnskab 1. maj, og uden at ville komme nærmere ind på de konkrete tal, fortæller Mikkel Grene, at året har været tilfredsstillende for ejeren.

Bundlinjen følger med

»Det ser rigtig fint ud. Vi har haft en fin fremgang i omsætningen både drevet af de eksisterende butikker og af ekspansion. Så selv om vi har foretaget mange investeringer i år inden for IT og logistik, er bundlinjen fulgt fint med. Vi forventer, at vi kan øge lidt på overskudsgraden,« siger Mikkel Grene.

 

Der er med andre ord godt gang i Søstrene Grene, og hvis det står til Mikkel Grene vil det i mange år endnu være ejerfamilien selv, der driver forretningen videre.

»Vores håb er, at vi kan blive i virksomheden, indtil vi skal pensioneres. Det er det, vi har lyst til, og det, håber jeg, kan lade sig gøre,« siger Mikkel Grene.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere