4. januar 2010, 05:00

Mens andre gør klar til at fejre nytåret, hvæsser de knivene i den danske detailbranche. 2009 var et rædselsår uden lige, og meget tyder på, at 2010 bliver endnu blodigere.

Priskrigen og den voldsomme fokus på discount spås at fortsætte i det kommende år, der også vil byde på flere butikslukninger og voldsom markedsføring i virksomhedernes kamp for overlevelse.

»Værdi-for-pengene bliver det absolutte kodeord i 2010,« siger detaileksperten Bruno Christensen og forudser, at priskrigen vil nå nye højder i det kommende år.

»Tendensen er den samme overalt i den vestlige verden: Priserne på basisfødevarer skal ned, og i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at presse produktionsprisen endnu længere ned, bliver det detaillisterne, der skærer avancen for at tiltrække forbrugerne,« siger Bruno Christensen.

Det er dog ikke kun dagligvarerne, der vil beholde disocuntbrillerne på. 2010 spås at blive endnu et jubelår for virksomheder som Ikea, H&M, Jysk og Bestseller, der alle kom helskindet gennem det forgange år ved at holde et skarpt fokus på omkostningsreduceringer.

»Alle midler i brug«

Hos brancheorganisationen Dansk Erhverv mener cheføkonom Jens Brendstrup også, at der endnu venter detailbranchen mange udfordringer.

»Vi kommer til at se hård kamp med alle midler i brug. Flere kampagner, mere udsalg, arrangementer og diverse. Alt, der kan trække kunder i butikken vil blive brugt,« siger Jens Brendstrup, som også spår flere butikslukninger i det kommende år.

Overordnet set bør 2010 dog byde på bedring for den hårdt prøvede sektor. Dansk Erhverv spår, at privatforbruget vil stige en halv procent i 2010 efter et voldsomt fald på hele fem procent i det forgange år.

»Sammenlignet med 2009 er det en pæn stigning, vi kan se frem til,« siger Jens Brendstrup og peger på en række faktorer som forklaring.

»Det er en kombination af skatteomlægningen, lave renter, fladende energiudgifter og en lav inflation. Hver familie får cirka 2.500 kroner ekstra til rådighed. Spørgsmålet er så selvfølgelig, hvor stor frygten for boligmarkedet og arbejdsløshed er, for det er dét, der vil afgøre, hvor stor en del af det ekstrabeløb de sparer op i stedet for at forbruge.«