Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Siemens vil bygge vindmøller i Rusland

Siemens Wind Power breder nu sin produktion ud, så den også omfatter Rusland.

Siemens Wind Power, der er kendt for at producere størstedelen af sine møller i Brande i Vestjylland, satser nu på nye produktionsfaciliteter i Rusland.

Sammen med de russiske selskaber Rostechnologii og RusHydro har Siemens indgået en partnerskabsaftale, hvor de i et fælles selskab vil bygge komponenter til vindmøllebranchen i Rusland. Siemens bliver hovedaktionær i det nye selskab. 

Planen er, at det nye selskab primært skal producere vindmølle-komponenter til det russiske marked, lige som det bliver ansvarligt for salg og service af Siemens-møller i Rusland og i markeder omkring Rusland.

"Dette strategiske partnerskab vil placere os i front på det stærkt lovende russiske marked for vedvarende energy i Rusland," siger René Umlauft, direktør for Siemens division for vedvarende energi.

Rusland har plancer om at installere 5.000 MW vindkraft frem mod 2020.

"Det betyder, at der i de kommende fem år alene skal installere mellem 250 og 500 MW om året i Rusland," siger René Umlauft. 

Med fabrikken i Rusland fortsætter Siemens sin strategi om at regionalisere produktionsanlæggene på lokale markeder. I år vil Siemens således åbne fabrikker i USA og Kina ud over Rusland. På længere sigt planlægger Siemens også fabrikker i Indien og Storbritannien.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu