Salget i den danske detailhandel har svært ved at komme i omdrejninger trods skattelettelser og lave renter, viser nye tal.
6. april 2010, 10:07 – opdateret 6. april 2010, 10:13
Forbrugerne holder fortsat pengepungen tæt til kroppen. Det viser de nyeste detailhandelstal fra Danmarks Statistik. Her fremgår det, at salget i detailhandlen steg med 0,4 procent i februar i forhold til januar, men stigningen er ikke noget at juble over.
I januar faldt detailsalget nemlig med 1,1 procent, og februars stigning burde derfor have været større, vurderer flere økonomer.
De peger samtidig på, at forbrugerne både har fået skattelettelser og lave renter at lege med i det nye år.
Svært ved at være trækmotor
”I februar måned må de fleste forventes at have set effekten på lønsedlen af skattelettelserne,” konkluderer Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen.
Han peger dog også på det strenge vintervejr, der prægede februar, som en forklaring på, hvorfor danskerne ikke tog på strøgtur, men understreger alvoren i den sløve vækst.
”Overordnet efterlader dagens tal stadig et spørgsmålstegn ved om privatforbruget for alvor kan formå at virke som en trækmotor for dansk økonomi,” skriver Jes Asmussen i en kommentar til tallene.
Laveste niveau i seks år
Februarfremgangen på 0,4 procent var primært trukket af en stigning på 1,2 procent i varegrupperne fødevarer og andre dagligvarer, mens der var fald i både salget af beklædning og andre forbrugsvarer.
Februar er historisk set den måned på året der har det laveste detailsalg, når der ses på de tal der ikke er sæsonkorrigerede i og med at det er årets korteste måned. 2010-tallene for februar er dog det laveste indeksniveau siden februar 2004.
"Privatforbruget er det bedste værktøj"
I Dansk Erhverv beklager cheføkonom Jens Brendstrup, at danskerne trods skattelettelser, SP-penge og rentefald, ikke har fået gang i forbruget.
”Regeringen har ikke noget i sin værktøjskasse, der vil have tilsvarende effekt på arbejdsløsheden, væksten og det offentlige underskud, som et stigende privatforbrug. Hvis privatforbruget stiger 1 pct.., giver det over 17.00 nye arbejdspladser over to år og en stigning i BNP på ca. 0,9 pct.,” forklarer Jens Brendstrup i en kommentar.


































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten