Del : SMS
Berlingske Business

Pres på Pandoras amerikanske forretning

aaa
Anders Colding Friis. Foto:

Pandora har svært ved at holde dampen oppe i USA. Det er en voksende skønhedsplet, som bekymrer investorerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vækst i alle regioner var ikke nok til at få Pandoras investorer til at juble. Rekordregnskabet fra Pandora fik en lunken modtagelse på aktiemarkedet tirsdag morgen, hvor kursen dykkede med cirka 2 procent i løbet af den første halve handelstime.

Forklaringen er, at Pandora præsterede ringere i USA, end investorerne havde sat næsen op efter.

»Det er udviklingen i USA, som giver anledning til skuffelse,« siger Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand Markets.

Pandora

Pandora leverede under to procent i vækst i salget ud af eksisterende butikker. Den fremgang er lavere, end hvad koncernen tidligere har præsteret. På basis af konceptbutikker i USA, som har været i drift i mere end 12 måneder, steg det direkte sammenlignelige salg ud af butikkerne i 3. kvartal 2015 med 1,7% i forhold til 3. kvartal 2014. Væksten i den nordøstlige region, hvor Pandora i øjeblikket opdaterer butiksnetværket, var fortsat svagt negativ i 3. kvartal. I alle øvrige større regioner i USA var væksten i det direkte sammenlignelige salg enten flad eller moderat positiv i forhold til 3. kvartal 2014.

»Det direkte sammenlignelige salg i USA var lige som salget ind i butikkerne negativt påvirket af ændringen af kampagner i regionen,« oplyser koncernen i en regnskabsmeddelelse.

Pix-Pandora

Netop salget ud af eksisterende butikker gennem 12 måneder er et såkaldt »konge-tal« for investorerne, lyder det fra Michael Friis Jørgensen.

»Når man ser på det tal, så smager man på den fremtidige vækst. Så det er normalt det tal, der kan trække kursstigninger og kursfald i sådan en aktie som Pandora - måske endda også mere end de reelle nøgletal fra virksomheden,« siger han.

Men hvor bekymrende er udviklingen for Pandora-aktien? Du lyder ikke synderlig bekymret?

»Nej. For der er gode forklaringer. Man har satset mere på ringe end charms i USA. Man har flyttet marketingkroner fra USA til Europa, og man har manglet en Disney-kollektion. Der er forklaringerne, som er gode nok. Men man skal tage tallet alvorligt. For det er en tidlig, tidlig indikator på, at der kan være noget galt,« siger Michael Friis Jørgensen, der hæfter sig ved, at Pandora præsterer særdeles godt mange andre steder på kloden.

»Jeg kan godt lide, at det er de andre regioner, der vokser, og at Pandora bliver mindre afhængig af charms og USA. Og jeg kan se, at Asien præsterer meget fint,« siger han.

Pix-coldingfriis

En anden aktieanalytiker ser også Pandoras præstation i USA som en skuffelse, der trækker ned på det samlede indtryk af forretningen her og nu.

»Det må være udviklingen på det amerikanske marked, som forklarer investorernes reaktion. Her har man set beherskede vækstrater og et same-store-salg (salget fra eksisterende butikker i mere end 12 mdr, red), som i forhold til de foregående kvartaler er relativt svagt. Men man vokser dog. Pandora begrunder det selv med bl.a. ændringer i forhold til promovering af et andet salgsmix, og det kan give god mening. Når man vælger at fokusere på charms i stedet for armbånd i kampagner, så misser man noget salg på armbånd,« siger Søren Løntoft Hansen, senior aktieanalytiker i Sydbank.

Pandora

Regnskabet fra Pandora giver ham dog ikke grund til dybe panderynker.

»Jeg tror, når vi kigger fremad, så skal man selvfølgelig være opmærksom på, at USA har klaret sig rigtigt godt på det lange sigt - også i de år, hvor det gik mindre godt i Storbritannien og Australien. Så basen i USA er blevet større, og det er klart, at det efter lang tid med vækst bliver sværere at udvise tocifrede vækstrater,«, siger han og tilføjer:

»Men jeg forventer, at man vil være i stand til at accelere væksten i USA igen som følge af nye Disney-kollektioner og øget fokus på salg af fingerringe. Men ingen tvivl om, at udviklingen i 3. kvartal i USA er et skuffende element i regnskabet,« siger aktieanalytikeren.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere