Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Polo-producent trodser nedturen

På trods af stigende udgifter til brændstof, fødevarer og renter er forbrugerne stadig klar til at lægge mange kroner for tøj – og ikke mindst poloer - med det rigtige mærke i nakken. Det lever modehuset Polo Ralph Lauren godt af.

Amerikanske Ralp Lauren, der foruden tøj, også står bag boligtilbehør, parfumer og accessories, er og bliver mest kendt for sine poloer med det velkendte logo – af netop en polorytter.

Og selvom den finansielle verden taler om uro og krise, shopper amerikanere såvel som europæer stadig stort ind hos modehuset.

Ralp Lauren er således kommet ud af første kvartal af regnskabsåret 2008/09 med en salgsstigning i detailledet på ni procen t til 492 millioner dollars, mens nettoindtægten steg otte procent fra 88 millioner dollars i samme periode sidste år til 95 millioner dollars i år.

OL skal trække salg
”Vores resultater i første kvartal viser ikke alene, at vores brand er globalt efterspurgt, men at vi er mere innovative end nogensinde før. Vi har dog stadig end begrænset forventning til det hjemlige markeds detailsalg, men vi er økonomisk set i utrolig god form og vil fortsat investere i vores forretning for at vokse på globalt plan,” siger Roger Farah, topchefen i Polo Ralp Lauren i en selskabsmeddelelse.

Modsat mange andre detailvirksomheder har Ralp Lauren nægtet at sænke priserne, trods den globale finansuro, og den taktik ser altså ud til at have virket for selskabet.

Nu forventer man yderligere salgsstigninger blandt andet takket være de mange sportsbegivnehder, 2008 byder på. Selskabet er blandt andet hovedsponsor for det amerikanske OL-hold, og klæder alle atleterne på.

 




Markedet lige nu