Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Politisk angreb på DONGs klima-strategi

Stor politisk vrede over DONGs beslutning om at importere biomasse til kraftværkerne fra Nordamerika. DONG vil dermed kvæle det danske salg af halm og forhindre et marked for bioethanol i at opstå, advarer regeringspolitiker.

4 Kommentarer

DONG er kommet i strid politisk modvind på grund af selskabets beslutning om at erstatte dansk halm med nordamerikanske træpiller i de danske kraftværker.

Fra DONGs side oplyser man, at det ikke er teknisk muligt at kombinere afbrændingen af træpiller med halm­afbrænding. Selskabet vælger træpillerne af miljøhensyn:

Morten Messerschmidt har bedt både energiministeren og finansministeren tage kontakt til DONGs ledelse for at få ændret på beslutningen. Den henvendelse får han opbakning til fra Britta Schall Holberg (V), medlem af Folketingets miljøudvalg.

DONG vil fra 2012 aftage 25 procent mindre halm fra de danske markeder - halm der ellers i dag bliver fyret af i de danske kraftvarme­værker sammen med kul.

I stedet vil DONG købe træpiller fra primært Canada og Østeuropa. Træpillerne kan i modsætning til halmen helt erstatte kullet, så DONGs beslutning har stor effekt på den samlede danske CO2-udledning.

Men DONGs bestræbelser på at sænke den danske CO2-udledning har en række negative følgevirkninger, lyder det nu fra Christiansborg og Europa-Parlamentet. Ved at erstatte halm med træpiller sender DONG nemlig arbejdspladser ud af landet og forhindrer en udvikling af dansk teknik til bioethanolproduktion. Det mener Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

»Det er fuldstændigt uacceptabelt, at en statsejet virksomhed tænker så kortsigtet. Det er helt grotesk, at vi nu skal til at importere bio­masse, når vi har store ressourcer af halm på de danske markeder. Halm der kunne skabe indtjening og arbejdspladser i yderområderne, men som nu har udsigt til at rådne op. DONG burde fortsætte med kul- og halm­afbrændingen fem-seks år endnu, indtil teknikken til at lave bioethanol af halm er så veludviklet, at der opstår en ny efter­spørgsel på halm,« siger Morten Messer­schmidt.

Godt for klimaet

»Valget af en øget mængde biomasse i form af træpiller på et eller to af vores værker giver os med ét slag mulighed for at bidrage markant til Danmarks klimaambitioner. Det er ikke, fordi vi ikke ønsker en halmindustri i Danmark. Vi vil gerne bruge halm også fremover, ikke mindst i produktionen af bioethanol,« siger Thomas Dalsgaard, vice­direktør i DONG.

DONGs argumenter gør dog ikke indtryk på Morten Messerschmidt, der frygter, at DONGs reducerede efter­spørgsel på dansk halm vil få hele halmbranchen til at forsvinde fra Danmark.

»Hvis landmændene de næste fem-seks år ikke kan afsætte deres halm, så ender vi i en situation, hvor hele industrien omkring halm­udnyttelsen forsvinder. Og hvor skal vi så få biomassen til en udvikling af bio­ethanol-indstrien fra?«

Helt vanvittigt

»Det er helt vanvittigt, at DONG nu vil importere træpiller fra Canada. Halm er en økonomisk ressource, der skaber både arbejdspladser og udvikling i land­distrikterne. DONG er et statsejet selskab, og netop derfor har de mulighed for at tænke langsigtet og samfunds­økonomisk. Jeg mener, at halm er helt forsømt i den danske diskussion om vedvarende energi, hvor vi for ensidigt satser på vindmøller,« siger hun.

Hos DONG afviser man dog, at brugen af træpiller kun har negative effekter for den danske beskæftigelse:

»Vi er en virksomhed og er derfor forpligtede til at sikre vores aktionærer det bedst mulige afkast. Men vi har da også et stort ønske om at skabe arbejdspladser. Og arbejdspladser skaber det, når vi ombygger vores værker til brug af træpiller. Så der er ikke tale om en entydig udvikling, hvor en mindre brug af halm på værkerne kun koster arbejdspladser. Vi skaber også nye arbejdspladser ved at omstille til brug af træpiller,« siger Thomas Dalsgaard.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

DONG - en stat i Staten

DONG er det typiske resultat på skabelsen af en "stat i Staten" - altså et totalmonopol.
Det er et uhyre, der fuldstændig kører efter sin egen politik, d.v.s. aktionærernes afkastningsinteresser.
Når der ikke fra starten af er blevet fastsat nogle klare, ufravigelige bestemmelser ang. samfundets vel, oplever vi igen en situation som den aktuelle.
"...Vi skaber også arbejdspladser ved ombygning.." .Hvilket argument...... Ja midlertidige arbejdspladser.
Hvad jeg imidlertid ikke forstår er, at det har været fremført, at netop statstilskud til kraft/varmeværker med halmfyring (som vel så bortfalder efter ændringen) netop har forhindret konkurrencedygtigheden med halmanvendelsen til bioethanolfremstillingen?? Halmen kan ny gå til bioethanol og private fjernvarmevæker m. fl.med det nuværende statstilskud. .. eller hva'
Mvh.

Træpiller og energi regnskab

- træet skal fældes i skoven
- træet skal transporteres til fabrik
- træet skal saves op
- træet skal findeles i hammermøller
- træmassen skal presses til piller
- pillerne skal på lager
- pillerne skal udskibes
- pillerne skal sejles til Danmark
....hvad er energiforbruget ved disse peocesser sammenlignet med forbruget ved halmpresning og transport af dansk halm?

Energiforbrug ved fremstilling af træpiller

For træpiller gælder at der bruges ca. 10%af energiindholdet til fremstillingen og godt 3% til transporten fra f.eks Canada til DK. Dette gælder når træet først skal formales, bruger man istedet for affald fra trændustrien (savsmuld) er energiforbruget kun godt det halve altså ca. 5%. Effektiviteten ved at bruge træpiller ligger i den høje ende sammenlignet med andre energiformer.

Halm er ikke noget godt brændsel. Det korroderer kedlerne og effektiviteten ved fremstilling af el ligger på ca. 25% sammenlignet med 30-33% for træ. Man har dog klaret problemet ved at samfyre kul med 15% halm, men efterhånden som kulværkerne lukkes forsvinder den mulighed. Til gengæld er halm meget velegnet til at lave bioethanol, men det sætter vores nuværende afgiftsstruktur en effektiv stopper for. Bruger man 1 ton halm i et kraftværk får man 600-700 kr i støtte, bruger man derimod den samme mængde halm til bioethanol får man 0 kr.

Træpiller kommer fra savsmuld

... træet var alligevel blevet fældet
... træet var alligevel blevet transporteret til fabrik
... træet var alligevel blevet savet op

... kul bliver lagt på lager
... kul bliver udskibet og sejlet til danmark

Energiregnskabet for træpiller er faktisk ganske pænt, og som artiklen også nævner kan halm og kul ikke kombineres effektivt, så det er et valg mellem 100% træpiller eller at fortsætte med kul.

Hvis Morten synes det er så vigtigt med dansk halm så må han give mere statsstøtte til udvikling af mere effektive teknologier, og flere subsidier af biomasse.




Markedet lige nu