Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Pengene fosser ud af Coop: Her er topchefens forklaring

Coops adm. dir. Peter Høgsted fortæller om et rigtig dårligt 2016.
Coops adm. dir. Peter Høgsted fortæller om et rigtig dårligt 2016. Foto:

Tilbagegangen i Coop er til at få øje på. Dagligvarekoncernen kommer ud af 2016 med en halvering af overskuddet efter et år med store omkostninger til Fakta, regnskabsrod og fejlvurdering af markedet. Men topchefen tror fortsat på en offensiv strategi med investeringer til en digital fremtid.

Hvis Peter Høgsted har brugt tid på at lede efter noget positivt i Coops årsregnskab for 2016, så leder han formentligt stadig. For på tredje år af den foranderingsstrategi, Høgsted satte i gang, da han kom til Coop i 2013, er der alvorlig tilbagegang i dagligvarekoncernen.

Næsten 400 millioner kroner. Så meget ringere er Coops resultat for 2016 i forhold til året før. Mens resultatet for Coop og de selvstændige brugsforeninger for regnskabsåret 2015 landede på 632 millioner kroner, måtte dagligvarekoncernen i 2016 se resultatet falde drastisk til 254 millioner kroner.

Det er ikke, fordi dagligvaregiganten er gået tilbage på omsætningen, som med 45,2 milliarder kroner stort set ligger på samme niveau som i 2015, hvor omsætningen var 45,2 milliarder kroner.

Indkøbsposer

Tilbagegangen skal ifølge topchef Peter Høgsted findes på fire andre områder, der har kostet kassen for Coop: Fakta, investeringer i digitalisering, regnskabsrod og et marked, der ikke artede sig som forventet.

For at starte med det sidste skyldes en del af tilbagegangen Peter Høgsteds indædte tro på, at dagligvaremarkedet ville vokse. Coops mål siden 2014 har været at få danskerne til at spise sundere og bruge flere penge på dagligvarer med strategien, det såkaldte ”madmanifest”. Men i 2016 gik udviklingen ikke, som topchefen prædikede. I stedet for at lægge flere penge i dagligvarebutikkerne, valgte forbrugerne at bruge deres penge fra madbudgettet på takeaway og restaurantbesøg, som i sidste halvår af 2016 voksede med mere end 8 procent.

»Vi troede, at tredje år af vores strategi blev et vinderår, og vi gik rimeligt fortrøstningsfulde på sommerferie med vækst på dagligvaremarkedet med cirka 1,6 procent fremgang. Så gik vi på sommerferie, og så kom vi aldrig i gang igen,« siger Peter Høgsted, som kalder 2016-resultatet for »skuffende«.

Peter Høgsted, administrerende direktør i Coop.

Det er ikke kun forbrugernes ændrede madvaner, der har ramt Coop. Koncernens smertensbarn, Fakta, har også været en dyr fornøjelse. Coop har i 2016 lukket 27 tabsgivende Fakta-butikker og moderniseret 173 butikker, og kæden har ifølge Peter Høgsted kostet Coop 100 millioner kroner i 2016.

»Vi har nu 243 af 406 Fakta-butikker, som er omstillet, og vi er fortrøstningsfulde og tror på, at konceptet virker,« siger han.

Peter Høgsteds største hovedpine i 2016 var imidlertid de ekstraordinært høje omkostninger i forbindelse med indkøring af nyt regnskabs- og lønsystem. Omfattende problemer med IT-leverandøren KMD, outsourcing til Indien og mangelfulde løn- og momsrefusioner kostede tidligere på året koncernfinansdirektøren Per Toelstang jobbet, som nu er besat af Kræn Østergaard Nielsen. Regnskabsrodet kostede Coop flere millioner kroner.

Kommunal

Sidst men ikke mindst har Peter Høgsted investeret massivt i digitalisering af Coop. Et omfattende medlemsprogram koblet op på en ny app, betalingsmetoden bip og betal, coop.dk og integrering af Coop Bank i medlemsprogrammet har kostet uden nødvendigvis endnu at give noget retur på bundlinjen.

»Jeg er træt af, at markedet har overrasket os, og jeg er træt af, at vi skal rydde op i vores regnskaber. Men jeg er ikke træt af, vi bruger flere penge på Fakta og på digitalisering,« siger Høgsted, som trods alt ikke ser årets resultat som en katastrofe.

»Ambitionen er at fortsætte med markedsvæksten. Vores strategi lykkedes de første to år, hvor vi havde resultatforbedringer. Det, troede vi også, ville lykkes i år og besluttede os for at bruge penge på at accelerere Fakta og investerer i fremtiden. Når man trykker på den knap, kan man ikke stoppe igen,« siger Høgsted.

23BUSPix-Meny-i-Naerum-0935.jpg

Coop består af 1.200 butikker, som dels er ejet af Coop Danmark og dels af en række selvstændige brugsforeninger. Det er ingen hemmelighed – heller ikke for Høgsted – at dele af Coop-familien langt fra er enige i den strategi, direktøren lægger for dagen. Flere ledere i de selvstændige brugsforeninger er utilfredse med Peter Høgsteds disponeringer og forbrug, som de mener, er decideret overforbrug.

Mens resultatet for Coop Danmark A/S var 111 millioner mod 340 millioner kroner i 2015, var resultatet for de selvstændige brugsforeninger 143 millioner mod 292 millioner kroner i 2015.

11BUScoop-154902.jpg

»De har overhovedet ikke styr på omkostningerne,« lyder det fra en leder i en brugsforening, som Berlingske har talt med, men som ikke ønsker at stå frem med navn.

»Vi vil ikke blive ved med at sende penge i Coops kasse, som viser sig at være et stort sort hul,« siger lederen og tilføjer, at mange i brugsforeningen efterhånden har svært ved at tro på, hvad Peter Høgsted siger.

Men Peter Høgsted svarer igen med sædvanlig tro på en offensiv tilgang til fremtiden i dagligvarebranchen.

»Vi kan ikke spare os ihjel - vi skal turde satse offensivt,« lyder det fra Peter Høgsted, som »hører hvad de siger« internt i organisationen, men ikke ændrer sin holdning til strategien.

Mandag - Flaskedreng rykker ind i toppen af Coop: »Det eneste ærgerlige er, at han ikke er en kvinde«

»Der er mange spændende ting på vej i den her gamle virksomhed, som er ved at forny sig og forandre sig dramatisk. Vi er godt nok lige slået hjem til start med regnskabet her, og det er jeg træt af. Når det er sagt, skal man op på hesten igen,« siger Peter Høgsted.

Trods resultattilbagegangen har Coops medlemmer i 2016 opnået fordele for i alt 807 millioner kroner mod 742 millioner kroner året før - og på tre år er medlemsudbyttet vokset med godt 30 procent.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen