Del : SMS
Berlingske Business

Pelsgigant angriber DR for at støtte dyreaktivister

kopenhagen fur
Foto:

Verdens største pelsauktionshus, Kopenhagen Fur, langer hårdt ud efter Danmarks Radio. TV-Stationen beskyldes for at bruge offentlige penge på at støtte »hardcore dyreaktivister« i at producere en »anti-pels film«.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarks Radio bør ikke bruge offentlige penge på en »antipels-film«, som produceres af »hardcore dyreaktivister«.

Det er meldingen fra den danske pelsindustris førstemand, der er yderst kritisk over for den dansk-norske dokumentarfilm »Pels«, der har fået nordmænd til at diskutere et totalforbud mod pelsindustrien. Filmen bør ikke vises i Danmark, fordi den giver et skævt billede af virkeligheden.

CHINA-ECONOMY-TRADE-FUR

»Hvis den var afbalanceret, så var det i orden at vise den i Danmark. Men det er den ikke. Det er hardcore dyreaktivister, som har fået bevilget offentlige penge til at lave en anti-pels film,« siger Tage Pedersen, bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur, der er verdens største pelsauktionshus.

pix-Minkpelsning

Dokumentarfilmen »Pels«, som blev beskrevet i Berlingske tirsdag, er produceret af norske Piraya i samarbejde med danske Electric Parc og blev vist af den norske TV Station NRK 9. december. Foruden norsk finansiering har både Det Danske Filminstitut og Danmarks Radio støttet filmen økonomisk, da det har været planen, at den også skal bringes i Danmark. Men DR balancerer på kanten af sine etiske retningslinjer ved at poste penge i den, mener man hos Kopenhagen Fur.

»Jeg synes ikke, at de skal bruge offentlige midler til at støtte et partsindlæg, som bruger metoder, som jeg ikke bryder mig om. Jeg går også ud fra, at det er imod Danmarks Radios egne etiske retningslinjer,« siger bestyrelsesformand Tage Pedersen.

Det er dokumentarfilmens brug af TV-billeder, som han bl.a. finder problematisk. Billederne er optaget ved brug af skjult kamera og efter indbrud på pelsdyrfarme.

»Det er forkert, at man bryder ind på norske minkfarme for at afsløre »dårlige ting«, når minkfarme i Norge er offentligt tilgængelige for journalister og andre folk. Og jeg mener kun, at det er rimeligt at gå undercover, hvis der er tale om noget, som en journalist ellers ikke kunne få indsigt i,« siger Tage Pedersen.

kopenhagen fur

Kritikken har man ikke meget forståelse for hos producenterne af filmen.

»Vi mener, det er på tide at vise, hvordan dyrene egentlig har det, og hvilke holdninger som råder i branchen,« fortæller filmens norske producer Bjarte Tveit fra Piraya.

Også filmens danske producer Peter Engel fra Electric Parc er utilfreds med kritikken fra Kopenhagen Fur.

»Det er noget komplet vås, når Tage Pedersen kalder os for dyreaktivister. De to selskaber bag filmen består af etablerede producere, der har specialiseret sig i at lave film med politisk tematik,« siger Peter Engel.

Hos producenterne undrer man sig ligeledes over det pres, som man mener, at Kopenhagen Fur har forsøgt at lægge mod filmen.

»Mens produktionen stod på, forsøgte de at få fat på diverse dokumenter fra Danmarks Radio. De ville have produktionsplaner, budgettet, lister over medarbejdere på projektet, og hvad de ellers kunne få,« siger Bjarte Tveit.

Minkauktion hos Kopenhagen Fur

Kopenhagen Fur har søgt aktindsigt hos Danmarks Radio og Det Danske Filminstitut, bekræfter bestyrelsesformand Tage Pedersen, men han har ikke lagt pres på organisationerne.

»Vi har ikke spurgt om andet end indsigt. Vi har ikke debateret filmen med dem overhovedet. Vi har blot søgt at få aktindsigt. Intet andet,« siger han.

Hvorfor har I valgt at søge aktindsigt?

»Vi er nævnt i dokumentaren, og det er jo altid rart at vide, hvad der bliver sagt om en, inden at den bliver sendt,« siger Tage Pedersen.

Kritikken af TV-dokumentaren og dens tilblivelse vækker mindelser om en tidligere sag i Danmark. Tilbage i 2009 opstod det foreløbige mest voldsomme sammenstød mellem den nordiske pelsindustri, TV-folk og dyreaktivister, da TV 2-programmet »Operation X« viste billeder af skambidte mink, som var optaget efter indbrud på danske pelsfarme.

Allerede inden programmet blev sendt, indrykkede Kopenhagen Fur helsides annoncer i dagbladene, som angreb programmets troværdighed. Siden fulgte flere annoncer, og Kopenhagen Fur lancerede en hjemmeside, hvor en lang række alvorlige minkavlere i videopklip gav udtryk for, at der var høj etik i pelsdyrindustrien. I den aktuelle sag i Norge har pelsindustrien også valgt at gå i rette med dokumentaren. Allerede, inden den blev vist, kørte pelsdyrbranchens interesseorganisation en annoncekampagne, som såede tvivl om dokumtarprogrammets metoder og troværdighed.

Minkfarme

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere