Del : SMS
Berlingske Business

Pandora vil afspore Kasi - Jespers offensiv

12BUSkasi-inde.jpg
Jesper "Kasi" Nielsen etablerede smykkefirmaet Endless Jewelry for små to år siden. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Smykkekoncernen Pandora sender advokater efter den tidligere Pandora-direktør Jesper »Kasi« Nielsen og kritiserer ham for at bryde konkurrenceklausul og pynte sig med lånte Pandora-fjer. Kasis nye smykkefirma kan blive hårdt ramt, hvis Pandora vinder voldgiftssag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper »Kasi« Nielsens bramfrie udtalelser og forsøg på at kapre Pandora-kunder møder hård modstand fra Pandora.

Den danske smykkekoncern har tidligere givet udtryk for, at Jesper Nielsen på ingen måde er en alvorlig konkurrent eller trussel mod Pandora. Men internt har Pandoras ledelse vurderet situationen noget anderledes og haft store hovedbrud over, hvordan Jesper Nielsens nye smykkeoffensiv med Endless Jewelry kunne stoppes.

pix-kasiww

Forgæves har Pandora-ledelsen gennem flere måneder forsøgt at få Jesper Nielsen til at holde sig fra den globale smykkebranche frem til 2016 som aftalt i en konkurrenceklausul. Men eks-Pandoraen Jesper Nielsen har ikke fulgt Pandoras krav, og det har nu fået Pandora til at bede et advokatfirma om hjælp til at føre en voldgiftssag mod den tidligere samarbejdspartner og derved sætte ham ud af spillet om smykkekunderne. Det fremgår det af bogen »Pandora – Danmarks vildeste væksteventyr«, der udkommer på Berlingske Medias forlag.

Der er planlagt møder i voldgiftssagen 22., 23., og 26. september, og udgangen på sagen kan blive særdeles alvorlig for Jesper Nielsen. Hvis han taber sagen, må han forlade posten som direktør i Endless Jewelry – og først vende tilbage i 2016. Det kan få fatale følger for det ekspansionsrige smykkefirma.

For Jesper Nielsen har været drivkraften i firmaet, siden det blev etableret for små to år siden, og det var hans forretningstalent, der for få uger siden fik milliardæren og Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen til at investere millioner af kroner i Endless.

Berlingske har spurgt Lars Seier Christensen, om han forud for sin investering blev orienteret om konkurrenceklausulen, voldgiftssagen og risikoen for, at Jesper Nielsen må trække sig fra direktørposten. Men den vanligt åbenmundede investor har ikke ønsket at udtale sig om spørgsmålet, idet han henviser til, at han kun er med som passiv investor bag Endless.

pix-olee

Voldgiftssagen er ikke det eneste, som Lars Seier Christensen, Jesper Nielsen og Endless Jewelry er oppe imod. I USA der er Pandoras suverænt største marked, advarer Pandora sine cirka 3.000 amerikanske forhandlere mod Endless’ sælgere, der i 2014 har stormet frem og ifølge Nielsen solgt varer til 1.000 amerikanske forhandlere.

Men sælgerne fra Endless har angiveligt brugt ufine metoder og ifølge Pandora »sagt« eller »givet indtryk af«, at Endless Jewelry er tilknyttet Pandora. Det er på ingen måde tilfældet, fastslår Pandora i et brev med titlen »Endless Jewelry har ingen tilknytning til Pandora«.

»Vi er blevet opmærksom på, at der er forvirring blandt Pandoras kunder om Pandoras tilknytning til Endless Jewelry-brandet. Med dette brev ønsker vi at forklare, at Pandora har absolut ingen tilknytning til Endless Jewelry«, hedder det i brevet til de 3.000 Pandora-forhandlere, der er underskrevet af Laurie McDonald, vice president for salg i Pandora Americas.

Brevet fra Pandora bekymrer dog ikke Jesper Nielsen. Han er derimod glad for opmærksomheden om hans nye firma, der stadig er ukendt i smykkeverdenen i forhold til Pandora.

»Salget af Endless eksploderede, efter at Pandora sendte brevet. Det er den bedste og billigste markedsføring, jeg nogensinde har fået,« siger adm. direktør i Endless Jesper Nielsen i bogen.

Peder tuborgh

Om voldgiftssagen er Jesper Nielsen mere ordknap, da han har lovet Pandora ikke at kommentere sagen offentligt. Dog har Berlingske Business tidligere beskrevet, at konkurrenceklausulen blev indgået i 2010, da Jesper Nielsen solgte familiens distributionsfirma Kasi Group til Pandora for 385 mio. kroner plus en såkaldt earnout-aftale.

Klausulen gælder helt frem til 2016, hvilket er året efter, at Jesper Nielsen har fået udbetalt sin earnout. Jesper Nielsen anerkendte i første omgang konkurrenceklausulen, indtil han en dag sammen med sin advokat opdagede, at »det ifølge europæisk lov ikke er lovligt at binde en tidligere ejer af en virksomhed via en konkurrenceklausul i mere end to år«. Denne udlægning fra Jesper Nielsen er nogenlunde korrekt, lyder det fra en ekspert i konkurrenceret.

»Længere klausuler kan accepteres, men det kræver særlige forhold. For at undgå omfattende analyser af de eventuelt særlige forhold vil konkurrenceadvokaterne ofte anbefale, at man holder sig til netop de to til tre år,« siger Christian Bergqvist, ph.d. og lektor i konkurrenceret ved Københavns Universitet, der har en fortid som advokat.

Men Jesper Nielsen kan på ingen måde vide sig sikker på, at han vil vinde voldgiftssagen mod Pandora. Tværtimod har han en vanskelig sag, fordi han selv har underskrevet konkurrenceklausulen og dermed lovet, at han vil holde sig ude af smykkebranchen til 2016.

»Jesper Nielsens problem er, at hans position dels er defensiv og dels har et element af spekulation over sig. De fleste dommere vil nok tænke, at det da er pudsigt, at det først er nu her bagefter, at Jesper Nielsen kan se problemer. Da han skrev under og fik sin check, var han jo glad,« siger Christian Bergqvist.

Jesper Nielsen har i flere forskellige aviser og radioudsendelser fortalt, at han vil gøre Endless Jewelry til verdens største smykkefirma. Senest har han gjort det klart, at han har en målsætning om at nå 4.000 forhandlere inden årets udløb, og at han hans overordnede mål er at runde 10.000 forhandlere.

Der eksisterer ingen offentligt tilgængelige regnskaber fra Endless, efter at Jesper Nielsen har flyttet det fra Danmark til Tyskland. Det er sket blandt andet med begrundelse i den sag, som han har verserende med de danske skattemyndigheder.

Pandora er blevet tilbudt at kommentere oplysningerne om både voldgiftssagen og brevet til Pandoras forhandlere, men smykkekoncernen har ikke ønsket at udtale sig.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere