Pandora-aktien har potentiale til at blive en folkeaktie, men der vil sandsynligvis også være stor udenlandsk interesse for den danske smykkeproducent, der planlægger en snarlig børsintroduktion.
7. september 2010, 09:58
Sådan lyder vurderingen fra virksomhedens egen adm. direktør, Mikkel Vendelin Olesen.
- Hovedparten af vores omsætning ligger uden for Danmark, så der vil være en masse udenlandsk interesse, fordi de kender os. Men personligt håber jeg, at det er en aktie, man kan forholde sig til, ligesom man kan forholde sig til nogle af de andre succesfulde danske virksomheder, der har et reelt produkt, siger Mikkel Vendelin Olesen til RB-Børsen.
Pandora ønsker ikke at meddele, hvornår børsintroduktionen kommer til at finde sted.
RB-Børsen



























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten