Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Pandora-emission bliver succes trods skrøbelig case

Emissionen af smykkefirmaet Pandora bliver en succes. Ikke så meget fordi det er god investeringscase, men mere fordi emissionen vil sende selskabet i C20 og dermed tvinge pensionskasser og andre, der måler sig mod C20, til at købe aktien.

Det skriver Nyhedsbrev for Bestyrelser.

- De nuværende ejere og emissionsbankerne kan allerede nu være tæt på en succes, på trods af en ganske høj værdiansættelse, erfarer nyhedsbrevet.

Forklaringen på den ventede succes er overraskende ikke, at nyhedsbrevet anser investeringscasen for at være særlig interessant, "da der kan være tale om et meget skrøbeligt korthus, som hurtigt kan falde sammen på grund af ændret mode omkring de særlige armbånd, på grund af en ændret konkurrencesituation og mange konkurrenter med næsten samme produktudbud og på grund af en ændret omkostningsstruktur med stigende råvarepriser."

De professionelle investorer - og især de benchmarkorienterede pensionskasser og andre investorer - ventes alligevel at gå med i emissionen og tegne aktier, fordi Pandora med en samlet børsværdi på 25-30 mia. kr. kommer til at indgå i C20 indekset.

- Til sammenligning har eksempelvis FLSmidth en samlet børsværdi på knap 20 mia. kr. og Coloplast en børsværdi på 27 mia. kr., skriver nyhedsbrevet.

Disse investorer "tvinges" nærmest til at købe en andel i Pandora, som svarer til selskabets samlede vægt i C20 indeks, uanset om de synes investeringen er attraktiv eller ej. - Med en samlet børsværdi af aktierne i C20 indeks i omegnen af 900 mia. kr. kommer Pandora til at vægte ca. 3 procent. Det betyder, at en dansk pensionskasse med danske aktier for 5 mia. kr. skal købe for 150 mio. kr. Pandoraaktier for at fastholde en C20-vægtning af den danske aktiebeholdning, fremhæver ugebrevet.

RB-Børsen

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu