Del : SMS
Berlingske Business

På fredag går storcentrene i sort

B
Black Friday er et amerikansk udsalgskoncept, som er ved at blive udbredt i Danmark. Her skilte i Fona på Strøget i København. Foto:

Både forbrugerne og butikkerne har taget Black Friday til sig. Over halvdelen af alle danskere har kendskab til den amerikanske shoppingdag, og to ud af tre danske butikker forventer at gå i sort med tilbud på fredag, og også storcentrene er klar til at give den fuld gas.

Artiklen fortsætter under annoncen

Horder af shoppinghungrende mennesker klumper sig sammen foran Wal-Mart i håb om at flå kløerne i de bedste tilbud. Sådan har den fjerde fredag i november set ud i USA i årevis, og meget kunne tyde på, at Black Friday er et koncept, der for alvor er ved at fange an i Danmark også.

Om der kommer ligeså meget tryk på, når storcentret Fields slår dørene op på fredag klokken otte, er endnu uvist. Men da Fields sparkede en tradition i gang og arrangerede Black Friday sidste år, viste det sig at blive årets mest besøgte dag.

»Det kom totalt bag på mig,« siger centerchef i Fields Lotte Eiskjær Andersen og tilføjer:

»Folk tog fri for at besøge os. Butikkerne endte med at holde åben flere timer længere end planlagt, og flere talte om omsætningsrekorder. I år kan vi allerede nu se en stor aktivitet på vores hjemmeside, hvor folk tjekker tilbud.«

black friday

Flere butikker planlægger at hoppe med på bølgen i år. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at to ud af tre butikker vil sætte prisen ned på fredag og præsentere særlige tilbud i anledning af Black Friday.

Det er anden gang, at Fisketorvet i København afholder Black Friday, og også her er forventningerne høje efter sidste år, hvor flere butikker kunne melde omsætningsrekord. Centerchef Jacob Bannor har i år valgt at stille krav til butikkerne for at kunne tilbyde kunderne de største rabatter.

»Flere butikker holder jo forskellige udsalg året rundt, så for at Black Friday skal have en effekt, har vi bedt butikkerne om at finde de gode rabatter frem. Tilbuddene skal ramme en vis størrelse, før de kommer med i vores samlede markedsføring,« fortæller han.

Den største fordel ved Black Friday er ifølge Jacob Bannor, at Fisketorvet kan lokke kunder på besøg, som ellers ikke plejer at handle i centeret.

»Vi så sidste år, at Black Friday ikke tog toppen af julehandlen. Tværtimod. Hvis kunderne får en god oplevelse på fredag, tror jeg, at de kommer igen og ordner julegaveindkøbene hos os i løbet af december,« siger han.

US-BLACK-FRIDAY-SHOPPING-BEGINS-ON-THANKSGIVING-EVENING

Meget kunne tyde på, at kunderne tager Black Friday til sig. Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at 52 pct. af danskerne kender til Black Friday, og at hver femte dansker under 30 år planlægger at shoppe på fredag. Interessen falder dog med alderen. I alt regner 12 pct. med at gøre et indkøb til Black Friday.

Selv om flere internetbutikker har fejret Black Friday i årevis, var det først sidste år, at konceptet for alvor slog igennem i de fysiske butikker. I Rødovre Centrum var man ikke ligeså forberedt som i Fields og på Fisketorvet. Det er derfor første gang i år, at centeret går i sort.

»Det var en overraskelse sidste år, hvor massivt Black Friday pludselig var. Det er en bølge fra USA, som har slået an lynhurtigt, og som kunderne kræver, at vi hopper med på. Vi vil også være med og forhåbentlig have en fest ud af det,« siger marketingsdirektør i Rødovre Centrum, Charlotte Andersen.

I USA har Black Friday tjent som indikator for, hvordan amerikanernes pengepung har det, men Black Friday er i mange butikker blevet til Black Weekend – og nogle steder endda Black Week. I Fields regner Lotte Eiskjær Andersen ikke med at udvide konceptet yderligere, selv om »man aldrig skal sige aldrig«.

»Det skønne ved konceptet er jo, at det kun er én dag. Det skaber en fantastisk stemning. Folk gør en dag ud af det og bruger fridag og aften på at handle hos os. Jeg sammenligner det lidt med kulturnatten. Hvis man ikke er med, skal man vente et helt år for at opleve det igen. Lørdag er pynten væk igen.«

Blackfriday

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere