Del : SMS
Berlingske Business

Outletpriser kan være i strid med loven

12BUSRingsted-Outlet.jpg
I Ringsted Outlet kontrollerer man ikke, om varerne har været den vej om ad almindelige detailforretninger, men går ud fra, at butikkerne overholder gældende regler.?Foto: Thomas Lekfeldt

Når modehuse producerer varer direkte til outletforretninger, kan det være brud på den danske markedsføringslov.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når modehuse sælger nyproduceret tøj, sko eller hvad det måtte være i danske outlet­forretninger, kan det være ulovligt i forhold til den danske markedsføringslov. Det skyldes, at outletbutikker ofte sælger varer med besparelser, og hvis forbrugeren skal kunne tyde en besparelse, skal de have en normalpris at holde den op imod.

»Hvis outlets bruger besparelser i forhold til normalpriser, som ikke har fandtes, kan det være vildledende og i strid med den danske markedsføringslov,« forklarer specialkonsulent Eva Sjøgren på Forbrugerombudsmandens vegne.

08BUSoutlet#2.jpg

I tirsdags kunne Berlingske Business fortælle, at modehuse i stigende grad producerer varer direkte til outlets. Det er især uden for landets grænser, at fænomenet indtil videre har bredt sig.

Flere amerikanske brands lægger ikke skjul på, at det er en del af deres strategi at sende varer udenom de almindelige detailforretninger og direkte hen i outlet­butikkerne. Det betyder, at varerne aldrig har været til salg i almindelige butikker og dermed heller ikke har haft en højere pris end udsalgsprisen.

»Det er problematisk, hvis outletbutikker sælger nyproducerede varer, fordi, jeg forstår, forbrugerombudsmandens definition af outlet som værende, at varerne skal have været i butikkerne først,« siger Vibeke Myrtue Jensen, miljøpolitisk rådgiver fra Forbrugerrådet Tænk.

q

I butikkerne først

Af punkt 20 i Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring fremgår det, at »Factory Outlets består af mærkevarebutikker, der drives af enkelte producenter af mærkevarer, hvorfra overskydende varelagre, tidligere sæsoners kollektioner eller produkter, der ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet solgt i den almindelige detailhandel, sælges direkte til forbrugerne.«

Hvis de internationale virksomheders varer havner på danske hylder, kan det være i uoverensstemmelse med lovgivningen, fordi der opstår tvivl om, hvordan virksomhederne fastsætter førpriser, hvis varerne aldrig har været til salg i normale detail­forretninger.

»Hvis det er nyproducerede varer, der sælges i outlets, kan jeg umiddelbart have svært ved at forestille mig, hvordan forretninger kan fastsætte tilbudspriser, når der ikke har været nogen førpriser,« fortæller Eva Sjøgren.

Kundernes forventning

Det er da ikke kun i forhold til markeds­førings­loven, der kan være uoverens­stemmelser. Ifølge Vibeke Myrtue Jensen har kundernes forventninger også betydning.

»Det svarer næppe til danske forbrugeres formodning om, at når de køber tøj i outletbutikker, har det været i reelle butikker inden. Outlets bliver i stedet en form for discountbutik, og det udvander begrebet,« siger hun.

I Ringsted Outlet findes butikker som Nike, Hugo Boss, Levi’s og Diesel. Centermanager, Jeanette Amdal, erkender, at hun ikke er klar over, om forretningerne bruger outlets som direkte salgskanal, for de kontrollerer det ikke.

»Udgangspunktet i vores kontrakter er, at butikkerne må sælge restpartier og varer fra tidligere kollektioner, og det går vi ud fra, at de overholder. Det er samtidig deres ansvar at overholde den gældende lovgivning på området,« siger Jeanette Amdal.

19BUSDebatThomasKlausen.jpg

Det skal dokumenteres

Hos Forbrugerombudsmanden har de retningslinjer, som bruges, når de skal træffe afgørelser i problemstillinger som denne.

»Det fremgår af vores retningslinjer for prismarkedsføring, at hvis forretninger kommer med direkte besparelser i forhold til normalpris, skal det kunne dokumenteres, at varen har været udbudt til normalpris i mindst seks uger umiddelbart inden annoncering,« forklarer Eva Sjøgren.

Men det kan som forbruger være svært at vide, hvilke varer der har været i normale detailforretninger, og hvilke der er røget direkte til outletbutikker. Hverken Forbrugerombudsmanden eller Forbrugerrådet TÆNK har fået klager over, at virksomheder producerer direkte til denne salgskanal, men det er noget, de i fremtiden vil holde øje med. Forbrugerrådet TÆNK har dog ét budskab til de handlende.

»Vi råder forbrugerne til ikke at lade sig besnære af, at der står outlet på en butik. De skal bevare den kritiske sans og vurdere, om varen giver valuta for pengene, uden at tage forgivet at de sparer noget.«

Berlingske har kontaktet en stribe virksomheder, som har outletbutikker i Danmark. Ingen har nået at vende tilbage.

CHINA-ECONOMY-OUTPUT

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere