Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ny stærk bestyrelse i Pandora

Smykkefirmaet Pandora bekræfter nu at den erfarne britiske erhvervsmand bliver ny bestyrelsesformand, og udpeger også fire andre nye bestyrelsesmedlemmer, som led i planerne om en snarlig børsnotering.

Som afsløret i Berlingske Business og Business.dk i sidste uge skal den højt respekterede britiske erhvervsmand Allan Leighton fremover være bestyrelsesformand i smykkefirmaet Pandora, hvilket selskabet nu selv bekræfter.

Dermed træder den nuværende formand, tidligere B&O-direktør Torben Ballegård Sørensen, tilbage som formand. Samtidig udnævnes fire andre nye bestyrelsesmedlemmer, mens Pandoras stifter, Per Enevoldsen, træder tilbage fra bestyrelsen, men fortsætter dog som ansvarlig for Pandoras smykkeproduktion i Thailand, hvor han også bor.

De andre nye bestyrelsesmedlemmer er amerikaneren Andrea Alvey, der har haft flere ledende poster i kosmetikkæden The Body Shop, blandt andet med ansvar for finans, forsyningslæder og IT-drift; italieneren Marcello Bottoli, der har været direktør for kuffertproducenten Samsonite og været direktør i luksusproducenten Louis Vuitton; Legos økonomidirektør Sten Daugaard og endelig Christian Frigast, der er adm. direktør for kapitalfonden Axcel, der i 2008 købte knap 60 pct. af Pandora.

Ændringerne i bestyrelsen tages i finanskredse som et klart tegn på, at Pandora er i fuldt sving med at foreberede en børsnotering, der kan give Pandora en markedsværdi på op til mellem 25 og 30 milliarder kr. Ifølge Business.dks oplysninger kan en børsnotering muligvis allerede finde sted i løbet af september.
 

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu