Del : SMS
Berlingske Business

Ny Coop-chef: Discountbranchen er fantasiløs

Peter-Høgsted_business
Peter Høgsted har som administrerende direktør i Coop nu sat sit eget lederhold. Foto: Mads Nissen

Administrerende direktør Peter Høgsted har haft knap tre måneder til at finde Coops nye retning, og nu har direktøren fundet vejen. Han langer ud efter detailbranchen, som han kalder fantasiløs og tager overraskende et stort sving uden om discount.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han mener, at dansk dagligvarehandel er kedelig og fantasiløs og tror på, at han er manden, som kan få danskerne til at prioritere kvalitet frem for discount. Med de påstande har Peter Høgsted gjort en alt andet end diskret entre i Coop og på det danske dagligvaremarked.

»Både som professionel detailhandler, og når jeg er ude at handle som kunde i dagligvarelandskabet, synes jeg, det er en ualmindelig kedelig oplevelse,« siger Coops topchef.

Mens Dansk Supermarked har varslet flere Netto-butikker, discountkæden Rema 1000 vil åbne flere forretninger, og Dagrofa satser på at udvide Kiwi Minipris, går Coops nye topchef nu i den stik modsatte retning og langer samtidig ud efter de øvrige spillere i en branche, som ikke imponerer Peter Høgsted.

Læs også: Analyse: Butikskæderne buldrer fremad - bare ikke på bundlinjen

»Hvis vores fantasifuldhed strækker sig til, at vi som branche kan finde ud af at åbne 100 nye discountbutikker om året, at vi kan producere 52 uger med tilbudsaviser med Coca-Cola og Kellogs til en tier, og vi ellers kan lave nogle konflikter og prisdiskussioner med vores leverandører, og vi så engang imellem kan boykotte og tilbagetrække enkeltvarer og resten af tiden snakke tilbud, tilbud, tilbud, tilbud og pris, pris, pris, pris, så synes jeg ikke, det er for meget at sige, det er fantasiløst og kedeligt,« siger Peter Høgsted, som med den nye stilling hos Coop samtidig er vendt hjem til Danmark efter ti år i udlandet.

Med base i England har han rejst i hele verden for de internationale virksomheder IKEA og byggemarkedskoncernen Kingfisher.

Læs også: Stor analyse af de danske supermarkeder

Kontroversiel leder

Peter Høgsted er kendt som en chef, som ikke er bange for at gøre sig bemærket, og han har blandt andet skabt opmærksomhed ved i sin tid at hæve månedslønnen for kasseassistenter i IKEA med 4.000-5.000 kroner.

Med sin nye strategi for Coop lader det heller ikke til, at han vil holde sig tilbage i sin stilling som topchef for Coop, som de seneste to år har kæmpet med en ringe indtjening. Også 2013 bliver skuffende, meddeler Peter Høgsted. Nu har han imidlertid udstukket en ny retning for koncernen, og den går blandt andet ud på at tilbyde de danske forbrugere et anderledes varesortiment.

»Vi siger, vi vil gøre det godt i frugt og grønt og kød og vin, og så positionerer vi os lidt forskelligt,« siger Peter Høgsted om Coops egne kæder, som består af Kvickly, Irma, Superbrugsen, Dagli’Brugsen og Fakta.

superbrugsen

»Det bemærkelsesværdige er, at når vi kigger på det konkurrerende landskab, så vil de det samme. Jeg synes med rette, man kan stille spørgsmål til, om dansk dagligvarehandel er blevet same-same, og om det ligner det samme det hele,« siger Peter Høgsted, som har fundet inspiration i udlandet, hvor han blandt andet peger på Italien, Spanien og England, som lande der har taget kvalitetsvarer til sig, mens Danmark er et af de lande, som bruger færrest penge på fødevarer i forhold til de lande, vi sammenligner os med.

Danmark halter bagud

»Det er sørgerligt, at vi i Danmark, hvor vi betragter os selv som rimeligt kvikke og et forgangsland på mange måder, skal halte så meget bagefter og ikke få del i den gode smag, fordi vi har rullet os selv ind i, at det skal være billigt, billigt, billigt, billigt,« siger Peter Høgsted og tilføjer:

»Hvis vi fortsætter den her karrusel, så vil volumenøgningen ske på beskostning af kvalitet, og vi vil se en dagligvarehandel med et manglende udvalg, ringe kvalitet og alt for lidt innovation.«

Men hvad har Peter Høgsted så konkret tænkt sig at ændre i Coop? Først og fremmest skal Coop være mere samarbejdende. Derfor har den nye administrerende direktør tilføjet to nye direktører i koncerndirektionen, så den nu består af seks direktører i stedet for fire.

pix-coop

Den ene direktør kommer til at være ansvarlig for at få kædedirektørerne til at samarbejde, og til den opgave har Peter Høgsted forfremmet den tidligere kædedirektør for SuperBrugsen, Michael Løve. Kunderne kommer ifølge topchefen til at opleve et større udvalg af varer i kæderne, flere tilbud på kvalitetsvarer og flere lokalt tilpassede varer. Derudover lancerer Coop konceptet »Onsdags god mad dag« i alle koncernens kæder.

»Det gælder om at have mod«

»Vi har haft mange år, hvor vi har rullet discountbutikkerne ud, og hvor tingene ikke har kostet noget som helst. Jeg tror, der er nogen, der skal have modet til at prøve noget andet og se, hvad det fører til,« siger Peter Høgsted.

Til spørgsmålet om Coops dårlige indtjening, som kostede Peter Høgsteds forgænger Jesper Lien posten som administrerende direktør, siger den nye topchef, at der er tid til at udvikle den nye strategi.

»Det er ikke sådan, vi går fallit i morgen. Vi har ikke shareholders (aktionærer, red.), som står og skriger på profit i næste kvartal. Vi har muligheden for at arbejde på længere sigt. Man kan ikke vende sådan en udvikling på tre måneder eller et år. Det tager tid. Men det begynder med, at vi siger, nu prøver vi noget andet. Det er det, vi gør nu,« siger han og bedyrer, at indtjeningen i 2014 bliver bedre end 2013.

Han forventer at gå i gang med at detailplanlægge og bygge en tre års strategiplan for 2015-16-17, som i højere grad sætter fokus på indtjeningen.

»Men indtjeningen må ikke blive et mål i sig selv. Vi skal have en strategisk overligger, hvor vi driver en spændende vision, og det skal udmønte sig i, at vi laver et tilfredsstillende resultat. Men vi må ikke gå efter kortsigtede profiloptimering. Der er og skal vi være anderledes,« siger Peter Høgsted, som i hvert fald har taget et første anderledes træk som hovedspiller på dagligvaremarkedet.

Læs også: Brancheanalyse: Sådan går det med gourmetforretningerne

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere