Del : SMS
Berlingske Business

Nu kan du leje Lego-klodser

10BUSLegodrenge-140621.jpg
De to iværksættere bag Lej & Leg, Mikkel Lex Nissen og Steffan Toftelund Dall, trækker gerne i Legotøj, når de skal ud at aflevere de lejede Lego-æsker. Foto: Michael Drost-Hansen

Nu er turen kommet til legetøjet. Tænk Netflix med Lego-sæt. Aarhusiansk startup øjner en forretning i at leje de populære klodser ud til familier på ugebasis.

Artiklen fortsætter under annoncen

En sommer stod Mikkel Lex Nissen på sine forældres loft i Sønderjylland og rodede i sit gamle Lego-legetøj. Fra sine erhvervsøkonomiske studier havde han læst om deleøkonomi. En tanke poppede op. Hvis man kunne dele værelser og biler, kunne man så ikke også dele legetøj?

På loftet spirede en idé, der har indlemmet klodserne fra Billund i den voksende deleøkonomi. Forretningsmodellen er simpel. Netflix med Lego-sæt. Ligesom når man vælger film på Netflix, vælger man mellem Legos populære sæt som Star Wars, Ninjago og Duplo. De cirka 80 familier, der udgør den nuværende kundebase, kan leje op til fire forskellige Lego-sæt om måneden. De fleste skifter sæt hver 10. eller 14. dag.

Som gammel Lego-entusiast kendte Mikkel Lex Nissens klodsernes kvalitet og holdbarhed. Netop kvaliteten gør klodserne egnede til en deleøkonomisk forretning, mener han.

»Lego er et super holdbart produkt, der kan holde i flere generationer. Og prislejet gør, at der er et marked for at leje det ud,« siger han.

1

Lego-mænd på cykler

Som en ekstra service hopper de 22-årige stiftere Mikkel Lex Nissen og Steffan Toftelund Dall op på cyklen eller ind i bilen, udklædt som Lego-mænd, og bringer legetøjet til ud til de aarhusianske familiernes dør. Inden udbringningen vejer Lej & Leg sættene. For alle, der har leget med Lego, ved, at de små klodser ofte forsvinder. Ved afhentningen vejes sættet igen.

drinkster

Mangler der en enkelt klods, supplerer Lej & Leg selv op fra et lager. De har sat et interval for, hvornår kunderne skal betale for manglende klodser. Men det sker så sjældent, at en klods mangler, at Mikkel Lex Nissen knap kan huske, hvor intervallet er sat.

»Jeg mener, vi har sat det ved 20 gram,« siger han.

Sønderjysk investering

Lej & Leg havde længe til huse i Mikkel Lex Nissens lejlighed. Men en kapitalindsprøjtning på 250.000 kr. fra private sønderjyske investorer betyder endnu flere Lego-sæt og en ny adresse til den spæde forretning.

27BUSHolmes-154001.jpg

Den friske sønderjyske kapital er også blevet brugt på at gøre rengøringen af Lego-sættene lettere. Før blev klodserne vasket i hånden, inden de rykkede ind hos nye børn. Nu bliver de først desinficeret og siden vasket i en industrimaskine. Dermed bliver fedtefingrene fra en familie ikke givet videre til den næste.

I den omhyggelige rensningsproces kravler bæredygtige perspektiver ind og ud mellem desinficerende midler og Lego-mænd på cykler.

»Der er et bæredygtigt perspektiv i at deles om tingene. Når Legos kvalitet er så god, hvorfor så ikke give alle børn muligheden for at få Lego hele tiden. Også de børn, der ikke har råd til at købe sættene selv,« siger Mikkel Lex Nissen.

Washa

Grønt lys fra Billund

De unge sønderjyder begyndte med at købe Lego i den lokale aarhusianske Kvickly. Men de var klar over, at projektet krævede en aftale med giganten i Billund for at blive fremtidssikret. Og Lego har sagt god for forretningsmodellen.

Nu er Lej & Leg oprettet i Legos system som forhandlere af klodserne. De køber legetøjet direkte gennem virksomheden, der er klar over, at legetøjet bliver lejet ud. Men udover det, har Lego ikke vist yderligere interesse for sin deleøkonomiske lillebror.

»Vi har ikke fået mere respons end grønt lys til at leje klodserne ud,« fortæller Mikkel Lex Nissen.

nn

Mere end legetøjsdeling

I det ny kontor ved Harald Jensens Plads i Aarhus vil stifterne gerne skabe et socialt fællesskab omkring legetøjsdelingen. For nylig trak Steffan Toftelund Dall og Mikkel Lex Nissen derfor i Lego-kostumerne og optrådte i et femten minutter langt sceneshow med musik og konfetti til glæde for den internationale mødregruppe i Aarhus. Efter showet lå de på gulvet i flere timer sammen med børnene og legede med deres medbragte Duplo-sæt.

»Vi er barnlige sjæle og bygger selv med mange af de Lego-sæt, vi får ind. Og den største glæde ved at komme ud som Lego-mand er at se børnenes reaktion,« siger Mikkel Lex Nissen.

Legoklodser

På sigt er det ikke kun aarhusianske børn, der skal dele Lego-legetøj med andre børn. Ambitionen for Lej & Leg rækker over Storebælt.

»Vi vil rigtig gerne slå igennem i Aarhus, hvor vi begge studerer. Aarhus er en fin startbase for projektet. Men målet er at komme til København, hvor vi kan ramme flest familier på mindst område, når vi selv leverer sættene,« siger Mikkel Lex Nissen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere