Norsk avis advarer sine landsmænd mod at købe vin i Danmark, efter avisen har været på vintur til provinshovedstaden Århus.
14. juli 2008, 12:58 – opdateret 14. juli 2008, 13:36
Den norske avis Dagens Næringsliv advarer lige nu sine landsmænd mod at købe vin i Danmark. Det sker på avisens hjemmeside.
Avisen startede i 2001 en serie, hvor den tog til Danmark for at teste danske vinhandlers evne til at opbevare vin. Siden har de været på vinbesøg i 2005, 2007 og nu i 2008.
Dog er der fremgang at spore hos vores norske naboer. De har rosende ord langt hen ad vejen, men der er stadig faldgruber ind imellem.
Blandt andet har de købt vin i Skjold Burne i Århus, hvor de konstaterer, at to af testvinene har fået varmeskader og derfor er ødelagt.
Det skal samtidig siges, at der også er drøje hug til deres egne vinmonopoler, hvor de opfordrer til, at man skal være opmærksom.





























































