Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nethandel står over for kæmpe vækst

Onlinesalget af dagligvarer er godt i gang på det britiske marked, og vil inden for få år blive guld værd. En ny analyse anslår at markedsværdien runder 60 milliarder kroner inden fem år.

Det kan være guld værd at sælge mælk og agurker på nettet. Mens de danske dagligvarekæder endnu er tilbageholdne med at starte onlineversioner af deres butikker, er der godt gang i nethandlen i den britiske dagligvaresektor. Og det kan vise sig at blive en god forretning.

En ny undersøgelse fra det britiske detail-analysehus IGD, anslår, at det britiske marked for nethandel af dagligvarer vil blive fordoblet inden for fem år, og dermed nå en værdi af 7,2 milliarder pund, eller knapt 62 milliarder kroner ved udgangen af 2014. Det skriver Times Online.

”Vi vil se at folk i stigende grad vil blande de kanaler, de bruger til at købe ind. Mange vælger at besøge den lokale butik jævnligt, hvor de køber de friske varer, mens de køber nogle af deres bulkvarer som konserves og toiletpapir online,” siger Joanne Denney-Finch, direktør for IGD til Times Online.

For dyrt med levering

Selvom onlinehandlen for dagligvarer er vokset med voldsom hast de seneste år, er det stadig mindre end fem procent af det samlede dagligvareindkøb der bliver placeret med et klik på musen.

Forbrugernes tilbageholdenhed hænger nøje sammen med, at supermarkedskæderne stadig lægger relativt høje gebyrer på leveringen af varerne. Ifølge den britiske undersøgelse, svarede 61 procent af forbrugerne, at hvis man fjerner gebyrerne, vil de købe flere dagligvarer online.

 




Markedet lige nu