Del : SMS

Netbutik blæser til angreb mod Netto

Nemlig.com
Stefan Plenge stiftede nemlig.com i 2010. Foto: Nicolai Linares Foto:

Fremadstormende nemlig.com vil sælge over 1.200 dagligvareprodukter til Netto-priser på internettet. Offensiven kan tvinge Netto til modangreb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den danske discountdarling gennem årtier, Netto, bliver nu kopieret af en opkomling på det danske dagligvarescene med store ambitioner. Angrebet kommer fra nemlig.com, der vil matche Nettos priser på mere end 1.200 dagligvarer.

Det er første gang, at en online-butik går direkte til angreb på discountbutikkerne i dansk dagligvarehandel. Og det er et nybrud på markedet for dagligvarer, at prisen nu kommer i fokus – hidtil har argumentet blot været bekvemmelighed.

»Vi har valgt at udvide med et nyt og komplet discountsortiment, der dækker alle de mest almindelige dagligvarer. Så nu kan danskerne få varerne til samme pris som i Netto leveret lige til deres hoveddør,« lover Stefan Plenge, stifter af nemlig.com.

Nemlig.com

Det bliver de mest almindelige varer som kød, fisk, brød, mejeriprodukter, frugt og grønt, som online-butikken vil sælge til Netto-priser. Nemlig.com leverer varerne for 19 til 29 kroner, så for mange kunder vil beløbet ikke være større end kørselsudgiften til den lokale discountbutik, lyder det for Stefan Plenge. Han forudser, at discountpriserne vil føre til en voldsom vækst i salget på hele 50 procent det kommende år.

Legos hjemmeside

 

Nemlig.com vil foretage daglige pristjek af Nettos priser for at sikre konkurrencedygtige priser.

»Vi mener vores prismatch seriøst, og derfor laver vi daglige pristjek mod Netto for at sikre, at vores priser altid matcher deres,« siger Stefan Plenge.

Nemlig.com er på blot tre år vokset fra en enkelt til 250 ansatte, hvilket ifølge Stefan Plenge gør butikken til den hurtigst voksende og tilmed største online-forhandler af dagligvarer i Danmark. Omsætningen holdes hemmelig, men ifølge Berlingskes oplysninger er den kraftigt på vej mod 500 mio. kroner. Nemlig.com har investeret kraftigt i at vokse i sine første leveår, men leverer nu sit første overskud på driften, afslører Stefan Plenge.

»Vi har nået break-even, og vi har fået opbygget en forretningsmodel, som fungerer. Det er grunden til, at vi indleder denne offensiv mod discountbutikkerne,« siger Stefan Plenge.

Overvejer Netto at gå på nettet?

Angrebet fra nemlig.com er det mest aggressive, som en dansk e-butik har iværksat på dagligvaremarkedet.

»Der er tale om et helt nyt træk i dagligvarekrigen, og jeg er sikker på, at det vil give stor opmærksomhed og medvirke kraftigt til, at mange vil få øje på, at dagligvarehandel på nettet er en fantastisk ting. Det er jo ikke voldsomt inspirerende at tage på indkøb i Netto eller andre discountbutikker,« siger Annette Falberg, direktør i FDIH – Foreningen for Dansk Internethandel.

»Mon ikke det her får Netto til at overveje, hvornår man skal trykke på knappen og gå i gang med at sælge dagligvarer online? Det vil ikke undre mig, hvis Netto allerede har en plan liggende for, hvordan det skal ske,« siger Annette Falberg.

Nemlig.com

Hos Nettos ejer, Dansk Supermarked, vil offensiven fra nemlig.com blive fulgt med stor opmærksomhed.

»Dansk Supermarked vil se trækket som en interessant prøveballon. Man vil se på, om nemlig.com virkelig kan få økonomi i det. Hvis der er penge i at sælge dagligvarer til discountpriser online, så vil Netto lynhurtigt komme i gang med det også,« vurderer detailhandelekspert Flemming Birch fra konsulenthuset Birch & Birch.

Brugeradfærden er knald eller fald

Om det overhovedet kan gøres rentabelt for nemlig.com og Netto at sælge varer online til discountpriser er et åbent spørgsmål, som i høj grad kommer til at afhænge af, hvornår tilstrækkeligt mange danskere er klar til at ændre indkøbsadfærd.

»Det er helt afgørende, at der er en stor kundegruppe, som er klar til at ændre adfærd, hvis priserne på nettet bliver sænket,« siger professor ved CBS Mogens Bjerre og tilføjer:

»Vi må formode, at nemlig.com har gjort deres analysearbejde og konstateret, at der er en meget stor kundegruppe, for hvem de høje priser på nettet udgør den største barriere. Det kan sagtens forholde sig sådan. For danskerne har vist sig meget prisfølsomme, når det kommer til dagligvareindkøb,« siger han.

BT

Hos Netto-kæden er direktør Claus Juul-Jensen ikke interesseret i at stille op til interview om offensiven fra nemlig.com. Dansk Supermarkeds pressechef, Mads Hvidtved Grand, oplyser, at Dansk Supermarked holder nøje øje med udviklingen på online-markedet for dagligvarer.

»Vi synes, det er naturligt, at Netto som markedsleder bruges som sammenligningsgrundlag, og man kan aldrig udelukke, at Netto vil komme med et markedsmæssigt eller prismæssigt modtræk til den konkrete kampagne, som I nu beskriver,« siger pressechefen.

Nemlig.com kan i dag levere dagligvarer til op mod to millioner danskere på Sjælland. Målet er at sprede sig geografisk på langt sigt.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere