Del : SMS
Berlingske Business

Nemlig.com klar til at køre ud i provinsen

27IND20160226-152946-2-1557.jpg
Nemlig.com-stifter Stefan Plenge undersøger nu, hvor i landet det er mest lukrativt at køre dagligvarer ud. Og han vil blive overrasket, hvis Aarhus ikke er næste mål. Foto: Linda Kastrup

Netsupermarkedet Nemlig.com har investeret massivt i løbet af 2015 og er nu klar til at udrulle konceptet uden for hovedstadsområdet. Bundlinjen er – som ventet – stadig i minus hos Nemlig.com.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han har hele tiden haft ambitionen, men nu er stifter og ejer af Nemlig.com endelig klar til at rykke videre fra hovedstaden og udvide salget af dagligvarer på nettet til provinsen. Efter massive investeringer i 2015, blandt andet i etableringen af et stort logistikcenter, bliver 2016 året, hvor forbrugere uden for hovedstadsområdet får mulighed for at handle på Nemlig.com.

»Det bliver i 2016. Det er så sikkert, som noget kan være,« siger Stefan Plenge, der som grundlægger af Nemlig.com ejer 51 procent af virksomheden. Resten ejer Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen, som også er bestyrelsesformand.

Investeringerne i 2015 løb op i et trecifret millionbeløb, og det har altså dannet grundlaget for geografisk ekspansion. Stefan Plenge vil ikke præcisere, hvor Nemlig.com først etablerer sig uden for hovedstaden, men han er i fuld gang med at indhente de sidste analyser, som skal vise hvor i landet, det er mest lukrativt at køre dagligvarer ud.

»Hvis Aarhus ikke er en god idé, bliver jeg stærkt overrasket,« siger Stefan Plenge.

Geografisk ekspansion er en forudsætning for at skabe den volumen, der skal til for at gøre forretningen rentabel. I 2015 måtte Nemlig.com indkassere et underskud på 93 millioner kroner, og Stefan Plenge forventer heller ikke at se plus på bundlinjen i 2016.

29BUSNemligcom---Stefan-Ple.jpg

»2016 bliver også et år med et negativt resultat. Det bliver ikke i samme kaliber som i 2015, men det bliver et år, der kan mærkes rent finansielt,« siger Stefan Plenge og forklarer, at både han og Anders Holch Povlsen har et langsigtet fokus.

»Vi er i en situation, hvor de investeringer, vi foretager os, ikke harmonerer med den faktiske størrelse, vi har nu og her. Men vi investerer på forkant, så vi er gearet til den størrelse, vi forventer at have om et år, to år og længere ude i fremtiden.«

Det gør ondt at tabe penge

Anders Holch Povlsen købte sig ind i Nemlig.com i 2014, og sammen med Stefan Plenge har han altså lagt en langsigtet plan for udviklingen af online-supermarkedet. Foruden investeringen i Nemlig.com har Anders Holch Povlsen ejerskab i digitale virksomheder som Asos, Zalando og WhiteAway.

nemlig

Men selv om stifteren og formanden ikke forventer at tjene penge i morgen, er de alligevel så meget købmænd, at det gør ondt at tabe penge.

»Vi har meget stor respekt for de penge, vi investerer. Det gør ondt for hver en krone vi taber, men vi vælger at gøre det, fordi det her er fremtiden, og det kræver, at vi tør tage nogle meget store skridt nu, så vi både kan håndtere den kundetilgang, vi måned for måned oplever, og samtidigt ruste os til at håndtere de kunder, vi forventer at have længere ude i fremtiden,« forklarer Stefan Plenge og tilføjer:

»Jeg føler mig utroligt privilegeret over, at Anders (Holch Povlsen, red.) har de samme ambitioner og drømme, som jeg selv har. Det her havde ikke været muligt, hvis han ikke var kommet med om bord.«

Skandinaviens største varecenter

Selv om det stadig er en underskudsforretning at sælge dagligvarer på nettet, går det fremad for Nemlig.com. Virksomheden havde en del startproblemer i forbindelse med flytningen til det nye logistikcenter, som virksomheden rykkede ind i i september sidste år, men fra oktober frem til nu er der kommet betydeligt flere kunder til netbutikken.

»Det har været ret voldsomt, men det har givet os blod på tanden. Vi har en målsætning for 2016, der hedder 50 procent,« siger Stefan Plenge.

Stefano

I første omgang skal kunderne uden for hovedstadsområdet betjenes fra logistikcenteret i Brøndby. Med 36.000 kvadratmeter er det Skandinaviens største vare- og logistikcenter, og det giver foruden mulighed for at betjene flere kunder også mulighed for at udvide varesortimentet betragteligt.

Ifølge Stefan Plenge går Nemlig.com efter at have et sortiment, der både i dybde og bredde overgår konkurrenterne, som – alt andet lige – er begrænset af mindre kvadratmeter.

»Jeg glæder mig virkeligt til at komme ud med det her brede sortiment og komme ud med, hvad man kan bruge varerne til. Vi har helt unikke muligheder på nettet, som man ikke har i den fysiske verden,« siger Stefan Plenge med henvisning til den nye digitale platform, som går i luften efter sommerferien.

Hver kunde sin indkøbsoplevelse

Med en ny platform vil Nemlig.com med indsamling af data på kunderne i højere grad personificere indkøbsoplevelsen, så den enkelte kunde kommer ind i en netbutik tilpasset de præferencer og indkøb, han eller hun har vist sig at have.

»Jeg kan bare sige, vi kommer til at være en af de virksomheder i Danmark, som kommer til at tage big data mest alvorligt,« siger Stefan Plenge.

stefano

Foruden Nemlig.com kører Irma.dk også dagligvarer ud til hele landet. Indtil videre foretrækker de fleste danskere imidlertid at købe deres dagligvarer i fysiske butikker.

En undersøgelse foretaget af Eniro sidste efterår viser, at antallet af danskere, der foretrækker at købe dagligvarer på nettet stort set uændret over de seneste år, og tallet ligger lavt på otte procent. Retail Institute Scandinavia er i en analyse af danskernes erfaringer med online-supermarkeder også kommet frem til, at kun otte procent regelmæssigt handler dagligvarer på nettet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere