Del : SMS
Berlingske Business

Nemlig.com i offensiven: Udvider for millioner

29BUSNemligcom---Stefan-Ple.jpg
Nemlig.com investerer massivt i et logistikcenter i Brøndby. Her er ejer og administrerende direktør Stefan Plenge fotograferet i det nye center. Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Danmarks førende online-supermarked, Nemlig.com, har investeret et trecifret millionbeløb på et nyt lager- og logistikcenter på 36.000 kvadratmeter. Det er første store investering, siden Anders Holch Povlsen gik ind i Stefan Plenges netbutik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den ene har drømme, den anden har penge. Begge har visioner om at skabe Danmarks største supermarked på nettet, og nu har de taget endnu et skridt for at nå deres mål.

De to ejere af Nemlig.com, Stefan Plenge og Anders Holch Povlsen, har investeret et trecifret millionbeløb i et nyt logistikcenter på 36.000 kvadratmeter, hvilket svarer til fem fodboldbaner.

Logistikcenteret ligger i Brøndby og er den første store investering, siden Anders Holch Povlsen, topchef i modekoncernen Bestseller og en af Danmarks rigeste, købte 49 procent af forretningen.

»Anders og jeg kiggede hinanden dybt i øjnene og blev enige om at flytte de fysiske rammer op i en helt anden liga. Hele forudsætningen for, at Nemlig.com kan udvikle sig i den retning, vi gerne vil, er rammerne. Når det er på plads, kan vi begynde at arbejde med at skabe et større sortiment, et mere fleksibelt koncept og købe ind i større volumen, så vi kan skabe konkurrencedygtige priser,« forklarer Stefan Plenge, som med stor begejstring viser Berlingske Business rundt i de store lagerhaller.

Stefano

En milepæl for Nemlig.com

»Den her investering er en milepæl for Nemlig.com og vores kunder,« siger Stefan Plenge.

Nemlig.com blev stiftet i 2010, og selv om omsætningen er vokset kraftigt over de seneste år, er der stadig langt op til salget i de fysiske supermarkeder, hvor Dansk Supermarked og Coop fører an med omsætninger på henholdsvis 57 milliarder kroner og 45 milliarder kroner.

I januar 2014 købte Anders Holch Povlsen 49 procent af Nemlig.com, og dengang sagde Stefan Plenge, at Anders Holch Povlsens investering ville gøre det muligt at »føre selv meget store drømme ud i livet«.

stefano

I dag er Anders Holch Povlsen bestyrelsesformand, og med det nye logistikcenter har han medvirket til, at i hvert fald en af Stefan Plenges drømme nu er blevet til virkelighed.

Ifølge Stefan Plenge er det et afgørende skridt i retning mod at ændre danskernes forbrugeradfærd til at handle dagligvarer på nettet i stedet for at gå i de mange fysiske butikker, der er på det danske dagligvaremarked.

»Med den volumen, vi kan opnå her, kan vi blive så store, at vi kommer til at gøre en forskel i dansk dagligvarehandel. Det kommer til at sætte en regulær adfærdsændring i gang i danskernes måde at handle daglig­varer på. Vi tror på, at der vil ske et paradigme­skift i løbet af de næste par år. Vi tror også på, at det vil være med til at få de store spillere til at beslutte sig for, at de også skal med om bord, fordi de kan se, at det er ved at være alvor,« siger Stefan Plenge.

AMAZON

Nyt center giver nye muligheder

Coop har taget det første skridt med Irma.dk, som i modsætning til Nemlig.com kører dagligvarer ud i hele landet. Indtil videre leverer Nemlig.com kun i Storkøbenhavn, men det kan det nye logistikcenter i Brøndby lave om på, mener siger Stefan Plenge. Men han tøver med at sige noget konkret om planerne om at blive landsdækkende.

»De nye rammer giver mulighed for at levere til hele landet, hvis vi vil det. Men det store spørgsmål er, om man rentabelt kan køre dagligvarer herfra til Aarhus,« siger Stefan Plenge, som tidligere har luftet ideen om at etablere et lager i Jylland.

birthe udsen

»På den lange bane ønsker vi at tilbyde Nemlig.com til hele Danmark, men vi har ikke tralvt. Der er så meget at arbejde med i det område, vi er i i dag, at vi har fokus på at blive så dygtige som muligt der,« siger Stefan Plenge, som ikke er bange for at konkurrenter som Irma.dk skal sætte sig på kunderne uden for Storkøbenhavn.

»Markedet er så uopdyrket, at vi ikke slås om de samme kunder. Hovedparten, af de kunder vi hver især får, er nye kunder, der kommer til markedet,« siger Nemlig-direktøren.

15BUSehandel.jpg

Nemlig.com oplyser ikke omsætningstal, men i årsregnskabet for 2013/2014 fremgår det, at det er dyrt at vokse. Nemlig.com måtte sluge et underskud på driften på knap 40 millioner kroner. Men underskuddet var forventet, og Stefan Plenge og Anders Holch Povlsen har ikke tænkt sig at skrue ned for ambitionerne. Målet er er vokse minimum 50 procent over de næste 12 måneder.

»Anders og jeg har besluttet at investere massivt de kommende år. En af de helt store investeringer var den her del. At få bragt os op i en helt ny liga, hvad varelager og logisik angår,« siger Plenge.

Dagensbedste

Som et led i de ambitiøse vækstplaner forventer Nemlig.com at øge medarbejderstaben med 30 procent.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere