Del : SMS
Berlingske Business

Modemilliardær: Vi har gjort, hvad vi kunne for Stylepit

bestseller
Anders Holch Povlsen, adm. direktør i Bestseller Foto:

Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen har som investor i modebutikken Stylepit nået sin grænse for tålmodighed med forretningen. Han understreger dog, at han og Bestseller har gjort, hvad de kunne for at guide Stylepit på rette vej.

Artiklen fortsætter under annoncen

Først gik det godt, så gik det skidt, og nu balancerer den online tøjbutik Stylepit på noget, der ligner kanten af afgrunden.

Anders Holch Povlsen, Bestseller.

Der har ellers været resurser nok at trække på for stiftere og ledere af virksomheden, blandt andet fra Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, som over flere gange har sendt penge efter Stylepit. I alt er det ifølge beregninger fra Berlingske Research løbet op i knap 170 millioner kroner, og Anders Holch Povlsen ejer i dag 24,9 procent af Stylepit. Nu er tålmodigheden imidlertid sluppet op, og Anders Holch Povlsen har lukket pengekassen i.

stylepit

»Nu tror jeg, at medarbejdere og kunder har lidt længe nok,« siger Anders Holch Povlsen, som baseret på aktieværdien onsdag har tabt 60 millioner kroner på sin investering i Stylepit. Ifølge modemilliardæren har han og hans stab gjort, hvad de kunne for at hjælpe Stylepit på rette vej.

»Man skal ikke fejlagtigt tro, at vi ikke har forsøgt at komme med løsningsforslag. Det har vi, for vi føler et stort ansvar for at være medejer af et selskab,« siger han.

stylepit

Anders Holch Povsens penge og ekspertise er ikke det eneste, Stylepit har kunnet trække på. Selskabet har formået at tiltrække tunge erhvervsnavne som Christian Stadil, ejer af Hummel, finansmanden Morten Windfeldt, Niels Mikkelsen, tidligere topchef for IC Companys og Klaus Nyengaard, tidligere direktør for Just Eat, som alle har været omkring bestyrelsen.

Anders Holch Povlsen, Bestseller.

Men de smuttede igen, og begrundelsen har over en bred kam lydt på samarbejdsproblemer med stifterne. Klaus Nyengaard holdt kun ud i otte måneder som formand, og han begrundede dengang sin afgang med, at der ikke var grundlag for enighed mellem bestyrelsen og ejerne.

I dag er den ene ejer ude. Nicolai Kærgaard måtte i maj træde tilbage fra formandsposten efter uenighed om strategien, og Christian Kusk – som i øvrigt er fætter til Nicolai Kærgaard – har sammen med administrerende direktør Marc Jeilman sat ind med en redningsaktion.

pic - stylepit

Et tilbageblik fra Christian Kusk vidner om, at der også blandt de to stiftere har været uenigheder undervejs.

»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Nicolai og jeg var uenige om udrulning i Europa. For Nicolai kunne det ikke gå hurtigt nok efter noteringen (børsnotering i 2012, red.), og jeg var mere skeptisk, specielt omkring Tyskland, som jeg vidste, var et hårdt marked,« siger Christian Kusk og konstaterer:

»Det er ikke, fordi jeg skal komme nu og sige, »hvad sagde jeg«. Men jeg lod mig overbevise, og det skulle jeg ikke have gjort. Punktum.«

Christian Kusk sidder i dag på 38 procent af aktierne, mens hans fætter og medstifter Nicolai Kærgaard sidder på 24,3 procent. Dermed er en stor del af Stylepits aktiekapital samlet på relativt få hænder.

Anders Holch Povlsen har med investeringer i en række onlineselskaber – blandt andre Stylepits konkurrenter Asos og Zalando – en god indikation på det marked, Stylepit kæmper for at forblive en del af.

»Hvis virksomheden ikke kunne klare sig, da konkurrencen var nem, bliver det svært nu. Konkurrencen spidser til hver dag,« siger han.

Pix-Bestseller

Stylepit holder ekstraordinær generalforsamling den 23. juni. Her vil der blive sat navn på nye investorer, men ifølge Christian Kusk er der grund til optimisme.

»Vi har været igennem en hård tid med nedjusteringer og fyringsrunder og en kamp for at komme tilbage og blive rentable. Vi skal ud og hente ny kapital, og det er vi ret optimistiske omkring vil lykkes,« siger Christian Kusk og fortsætter:

»Det er selvfølgeligt sjovere, når det går godt, og alle klapper en på skulderen, end når konkurrencen melder sig, og man tager nogle forkerte beslutninger og kommer til at se ud, som om man er en tåbe,« siger Christian Kusk, som i dag beklager forvaltningen af investorernes penge.

»Set udefra kan man godt forstå, at Anders Holch er skuffet. Det er vi også selv,« siger Christian Kusk. Berlingske Business har uden held forsøgt at få en kommentar fra Nicolai Kærgaard.

07BUSAnders-Holch-Povlsen-a.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere