Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Modegigant kaster sig over nettet

Langsomt men sikkert slår verdens største tøjvirksomheder dørene op for de virtuelle butikker – nu også spanske Zara. Mens forbrugerne på gaden holder igen, går det nemlig strygende for onlinesalget.

Endnu en af modens giganter kaster sig nu over nethandlen. Den internationale tøjkæde Zara, der er ejet af spanske Inditex, slår dørene op til en omfattende netbutik.

Zara sælger allerede boligtilbehør online, men fra 2. september bliver det altså også muligt for forbrugerne i både Storbritannien, Frankrig, Italien og Portugal at købe tøj, sko og accessories fra det spanske brand ved hjælp af et par klik med musen.

Læs også: Forbrugerne vrager dansk mode

Dermed bliver Zara en del af den stigende skare af modehuse, der har fået øjnene op for nettet lyksagligheder. Mens forbrugerne på gaden holder igen og venter med de store shoppeture af frygt for om økonomien vil tage endnu et dyk, har onlinesalget vist sig at være modstandsdygtigt. 

Danskerne kan også

Herhjemme viser seneste prognose fra Dansk e-handelsanalyse således, at danskerne ventes at shoppe online for hele 40 milliarder kroner i 2010 mod sidste års 32 millioner kroner.

Læs også: Modesælgeren i fremgang

De nyeste målinger på danskernes shoppingmæssige udskejelser på internettet viser desuden, at tre ud af fire danskere handler mellem en og fire gange om måneden online, og de tal har man altså også noteret sig i de store tøjkæder, når fremtidens salgsstragi skal fastlægges.

Den samme tendens gør sig også gældende i udlandet. 

Salgsfremgang på 54 procent

Den store britiske tøjkæde Next måtte således se salget falde 1,5 procent i de fysiske butikker i første halvår, mens onlinesalget i samme periode steg 7,8 procent, og Asos, en britisk nethandelsgigant noterede sig uden synderligt besvær for en salgsstigning på voldsomme 54 procent i årets første seks måneder.

Svenske H&M, der i forvejen har netbutikker i en lang række lande har da også fået øjnene op for det potentiale der synes at ligge i Storbritannien, og udvider i midten af september med en netbutik for britiske netshoppere.

Læs også: Modekoncern venter vækst

Det er heller ikke kun de store udenlandske kæder, der kobler sig på nettet. Tal fra Dansk Erhverv viser, at mens procent af de danske butikskæderne havde en e-handelsplatform i 2009, var tallet i midten af 2010 steget til 44 procent.

Derfor venter brancheorganisationen at godt halvdelen, eller nærmere bestemt 46 procent af kæderne vil have en nethandel inden året er omme.

www.berlingske.dk/upload/webred/upl_files/f0bdab18dd8c95b7c8a70998f82bc348.jpg">
 




Markedet lige nu