Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Modearving og ridepige har tabt tæt på 1 milliard

Den danske modekoncern IC Companys nedjusterede i går sit resultat kraftigt med en efterfølgende børslussing til følge. Arvingen, storaktionæren og den professionelle springrytter Emilie Martinsen har tabt tæt på en milliard kroner siden sommer som følge af investeringen i det familieejede modehus.

11 Kommentarer

Niels Martinsen, manden bag modekoncernen IC Companys, overdrog i 2010 en stor portion aktier til datteren Emilie Martinsen, der i dag bedriver en karriere som professionel springrytter.

Hun fik dengang overdraget aktiemajoriteten i faderens selskab Friheden Invest som en del af det påbegyndende generationskifte i den familieejede koncern. Friheden Invest er familiens investeringsselskab, som ejer 42,4 pct. af aktierne i modekoncernen IC Companys, der bare i dag, torsdag d. 19. januar, har tabt omkring 17 pct. af sin værdi.

Nu har den ellers fine og store gave mistet en del af glansen. Det var ellers fornuftig forretning med den store aktiepost i modehuset, der indtil sommeren 2011 gjorde en fornuftig figur. Men siden sidste sommer er det gået alvorligt ned ad bakke for modehusets aktiekurs og dermed Emilie Martinsens store aktiepost i selskabet.

Friheden Invests aktiepost i IC Companys var lidt over 1,73 milliarder værd d. 14. juni 2011, hvor virksomheden stadig var på toppen, før gældskrise og faldende forbrug holdt sit indtog. Her var aktiekursen på 242 kr. Den kurs er siden da blevet godt og grundigt rundbarberet helt ned til 106,50 i dag. Det er dermed et fald på hele 56 pct.

Det har fået Friheden Invest og dermed Emilie Martinsens aktieandel til at være 765 mio. kr. værd i dag. Delen af hendes formue, der er placeret i IC Companys er dermed blevet faldet med lidt over 973 mio. kr.

Trods det store tab på bare lidt over et halvt år, så må man næsten tro, at Emilie Martinsens far og manden bag overdragelsen, Niels Martinsen, priser sig lykkelig over at have overdraget sin virksomhed til datteren kort forinden den nye regering kom til, hvor skatteminister Thor Möger vil særbeskatte generationsskiftet i familieejede virksomheder.

Selvom Emilie Martinsens aktier er faldet meget i værdi, så er der stadig guld på kistebunden: Hun og Friheden Invest har stadig aktier til en værdi af godt 765 mio. kr.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

For ringe Berlingske

Berlingske kan lave nok så mange focusgrupper nye layots og tillæg - hver gang man bringer artikler som disse sparker avisen sig tilbage til start. Sådanne artikler har INTET at gøre i et erhverstillæg i en borgerlig avis der gerne til være troværdig og tages seriøst.

Forstå det nu Berlingske!

Man kan dog bebrejde os læsere at vi er så dumme at blive ved med at klikke på artiklerne!

Har Søren Frank skiftet afdeling?

Ud fra graden af seriøsitet i denne artiklel, skulle man tro at mor Lisbet efter sommerens deciderede løgnehistorie fra Søren Frank har valgt at lade ham køle af på erhvervsredaktionen... ? La' nu vær'! som de vist siger på TV.
Så længe hun ikke har solgt aktierne er der ikke tale om et tab, men en almindelig fluktuation i porteføljens værdi.

Meningsløst sludder

Gem sådan et indlæg, (en historie er det ikke) indtil enten personen har tabt aktier, eller til firmaet er gået konkurs.

Hele det samlede internet kan jo fyldes med denne slags sludder, hvis det er et kriterie for relevans, at en aktie-ejer har en aktie, der har tabt værdi.

Useriøs artikel

Fuldstændig enig med andre skribenter. Hvem har iøvrigt forklaret at gælds risen mv. Først holdt sit indtog efter 14. Juni 2011?
Ikke værdigt på Business

Kort Sagt

Ikke Berlingske Tidende værdigt...

Laveste fællesnævner har også ramt Berlingske

Få nu kridtet skoene og lav noget vedkommende journalistik , det her er for lavt

Laveste fællesnævner har også ramt Berlingske

Få nu kridtet skoene og lav noget vedkommende journalistik , det her er for lavt

Tag en tudekiks...søde Emilie!

...Og Berlingeren, så la´da vær´..........

Godt råd til Berlingske.

Drop kendis/ugeblads/tabloid stilen i Jeres business dækning. Det er en kæmpe glidebane, som I KUN kan tabe læsere på!

Lige

mine ord.




Markedet lige nu