Millionstøtte til DONG

DONG Energy og Energinet.dk modtager omkring 60 mio. kr. til stort EU-projekt, der skal gøre elsystemet klar til mere vedvarende energi.

Europa satser nu for alvor på i stor skala at integrere vindkraft i elsystmet. Blandt en række europæiske deltagere har DONG Energy og Energinet.dk netop fået otte mio. euro eller 60 mio. kr til til som deltager i et stort EU-projekt at undersøge mulighederne for at fremme udviklingen af vedvarende energi og indpasse vindkraft i det europæiske energisystem.

Desuden deltager Risø
og Siemens Wind Power i projektet. 

"Fremtidens elsystem skal være både
effektivt, fleksibelt og intelligent. Det er en forudsætning for at kunne
håndtere markant større mængder vedvarende energi, især vindenergien, som
varierer kraftigt og kan være svær at styre. Elsystemet bliver rygraden i
fremtidens energisystem, fordi vi via elsystemet også kan udnytte den vedvarende
energi i varme- og transportsektoren," siger udviklingsdirektør Dorthe Vinther,
Energinet.dk.

Energinet.dk er hovedansvarlig for et
demonstrationsprojekt, der skal vise, hvordan man under storme med høje vindhastigheder skal agere.
Her kan det være nødvendigt at standse møllerne, og dermed stoppe produktionen af vedvarende energi.

Projektet skal hjælpe til at nå EU's mål om med vedvarende energikilder at reducere CO2-udledningen med 20 procent i 2020 samt forbedre energieffektiviteten med 20 procent og dække 20 procent af energiforbruget med vedvarende energikilder.

Under navnet "Twenties" har EU netop igangsat projektet til 60 mio. euro - 446 mio. kr. Heraf finansierer EU de 32 mio. euro. Det spanske transmissionsselselskab, Red Eléctrica de España, er koordinator på initiativ, som samler 26 internationalt selskaber og institutioner inden for elsektoren.

DONG Energy er hovedansvarlig for et
projekt, der handler om fleksibelt elforbrug og ser frem til en række spændende
opgaver:

”Vi arbejder allerede på flere fronter
inden for området. Et af vores projekter handler om at mobilisere og
styre små produktions- og forbrugsenheder, så de kan styres i forhold til behov
og priser i elsystemet," siger Klaus Baggesen Hilger fra DONGs
innovationscenter.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu