Del : SMS
Berlingske Business

Mikkeller-lærlinge åbner kæmpe øl- og spisested

ol
De to mænd bag Tapperiet Brus er Tore Gynther (tv.) og Tobias Emil Jensen. Foto:

Mikrobryggeriet To ØL vender efter en del flakken rundt hjem, når de åbner en kæmpe tappehal med spisested på indre Nørrebro.

Artiklen fortsætter under annoncen

En 750 kvm stor tidligere fabrikshal i hjertet af Nørrebro har længe stået tom. Biografgængere fra Empire og restaurantgæster fra spisestedet BÆST har spekuleret over, hvad naboen til de populære beværtninger mon skulle bruges til, og nu kan Nørrebro-beboerne langt om længe få stillet deres nysgerrighed.

Hallen bliver nemlig hjemsted for et ambitiøst mikrobryggeri-projekt, når bryggeriet To Øl slår dørene op for Tapperiet Brus til sommer.

»Målet er simpelthen at videreføre vores eksperimenterende tilgang til øl og lave verdens bedste mikrobryggede drikkevarer. Det skal være et konstant udviklende sortiment af økologiske sodavand, tonics, kombucha, cocktails, mjød lavet i små partier og tappet på flaske,« siger den ene af To Øls bagmænd Tobias Emil Jensen.

mikkeller

De mange kvadratmeter kommer både til at rumme bryggeri, tapperi, restaurant, bar og gourmebutik. Håbet er, at Tapperiet Brus kan blive et internationalt valfartssted for øl-entusiaster, som måske er stødt på det danske bryggeri på den uoficielle verdensrangliste RatebeerBest.com, hvor To Øl i 2015 blev kåret som verdens 9. bedste bryggeri ud af 19.000 kandidater.

Ølturister og andre gæster vil ikke gå tørstige fra Tapperiet Brus, som med 16 ståltanke med plads til 26.000 liter øl vil brygge øl og sodavand nok til alle. Og bliver man tørstig, kan man bestille gourmetsnacks, som ifølge To Øl vil have alternative smagssammensætninger på dagsordenen.

»Stedet bliver et mekka for folk med hang til smagsoplevelser og kvalitet. Om det så er lokale, der vil have et par hurtige godbidder på vej i biografen eller ølturister, der kommer langvejs fra,« siger To Øls anden grundlægger, Tore Gynther.

27BUSMikkel-Bredt.jpg

Efter at have levet en tilværelse som nomadebryggeri glæder det de to mikrobryggere at vende tilbage til Nørrebro, hvor hele øleventyret startede for mere end 10 år siden på Det Fri Gymnasium - kun et stenkast fra Tapperiet Brus. Her underviste Mikkel Borg Bjergsø de to daværende gymnasiedrenge i fysik og matematik, da de tre blev enige om, at hvis de ville have en rigtig god øl, måtte de brygge den selv.

Efter skoletid gik de i krig med at fremstille øl i skolens køkkenfaciliteter, og snart var lærer Mikkel Borg Bjergsø klar til at tage springet og hoppe ud i et af Danmarks mest kendte mikrobryggerieventyr nemlig Mikkeller. Mikkel Borg Bjergsøs to tidligere elever hjalp til i bryggeriet og Mikkellers bar i Viktoriagade på Vesterbro og bryggede deres egne øl ved siden af med hjælp fra læremester Mikkel.

Mikkeller

Eleverne solgte deres første øl under Mikkellers mærke, og da salget gik forrygende, besluttede de to ølentusiaster at stifte deres eget bryggeri i 2010. I dag har To Øl brygget over 150 forskellige specialøl og eksporterer til mere end 40 forskellige lande verden over. To Øl tjente sidste år knap 3,2 mio. kroner på driften, hvilket er en god fremgang fra 2013, hvor selskabet tjente knap 2,5 mio. på driften. Når To Øl vender tilbage til Guldbergsgade-området, er det altså som fuldt udlærte ølbryggere.

»At det ligger på Nørrebro er utroligt vigtigt for os. Vi havde vores matematik-eksamen for 10 år siden i lokalerne overfor. Det her er vores hjem, og vi glæder os til at kunne bidrage til den fantastiske diversitet på Nørrebro,« siger Tore Gynther.

Selv om eleverne nu står på egne ben, har de ikke sluppet læremester Mikkel Borg Bjergsø helt, da han ejer en tredjedel af To Øl.

fadøl

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere