Del : SMS
Berlingske Business

Matas-striber står i stampe

10BUS-Terje-List-191726.jpg
»Vil du spille roulette, eller vil du have en lidt mere forudsigelig investering? Der tror jeg måske nok, vi ligger en anelse mere ovre i det forudsigelige,« siger direktør i Matas,Terje List.

Matas har været på børsen siden sommeren 2013, men der er ikke sket den store udvikling i materialistkæden. Selskabets værdi ligger nærmest på samme niveau som ved børsintroduktionen, og adm. direktør Terje List begynder først nu at sætte nogle af de tiltag i søen, som prospektet lagde op til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var en af de største succeser i Terje Lists liv, da han 28. juni 2013 efter mange ugers hårdt arbejde kunne se et stort Matas-flag pryde fondsbørsens bygning i anledning af selskabets første dag på det danske aktiemarked.

Matas debuterede for to et halvt år siden på børsen til en værdi af næsten fem milliarder kroner og med massiv interesse fra omverdenen. Men siden er der ikke sket det store, og aktien ligger i et beskedent plus på cirka tre procent i forhold til Matas’ første dag som børsnoteret selskab.

Investorer skrotter Matas Børsdebutanten Matas fortsætter i fi

Det skal tilføjes, at der har været udbetalt udbytte undervejs, men samtidig er det bemærkelsesværdigt, at Matas-ledelsen først nu er begyndt at eksekvere den strategi, der blev lagt op til i prospektet.

»Der er altid et stykke vej, fra du planlægger din strategi, til du eksekverer. Det, som rent faktisk netop er sket, er, at vi har åbnet vores flagship store i Field’s med et helt nyt koncept, som forhåbentlig kan være med til at skabe et fundament for, hvordan vores fremtidige større butikker skal se ud,« siger Terje List.

Investorer skrotter Matas Børsdebutanten Matas fortsætter i fi

Tirsdag morgen præsenterede han materialistkædens regnskab for tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2015/2016, et vigtigt kvartal med julehandel og tilbuds- dagen »Black Friday«. Terje List kunne glæde sig over en lille vækst på både top- og bundlinje, men som Matas-investor er der trods de gode takter grund til at trippe lidt utålmodigt. Frans Høyer, aktieanalitiker i Jyske Bank, medgiver, at Matas-ledelsens løfter fra prospektet er længe undervejs.

»Det er først det seneste kvartal eller to, at vi begynder at se noget mere kød på alle de dygtige ting, som de kan gøre med deres store kundetrafik, Club Matas-database og kombination af deres butikker med online-salg. Det er først nu, vi begynder at se de første tegn på noget action af den karakter,« siger Frans Høyer.

Investorer skrotter Matas Børsdebutanten Matas fortsætter i fi

Matas har altså vist sig som et børs-noteret selskab, der mere eller mindre er for detailhandlen, hvad folkevognen har været for automobilen: sikker i drift, men ikke ligefrem eksplosiv. Samtidig opererer Matas på et marked med stadig mere konkurrence.

»For det første er det ikke fireworks at sælge tandpasta og sæbe og den slags – mens parfume til tider kan være mere spændende. Det er steady business. For det andet har der været konkurrence fra online, stormagasiner, lufthavne og Normal. Det er en dynamisk affære derude,« siger han.

1,6 millioner loyale kunder

Et af de elementer, som i forbindelse med børsintroduktionen blev betegnet som Matas’ største fordel, er kædens kundeklub, Club Matas. 1,6 millioner danskere er en del af materialistkædens loyalitetsprogram, og det er ganske unikt for en detailist at have data på og direkte adgang til så mange kunder. Men ifølge Dorte Wimmer, som er forbruger- og handelsekspert ved Retail Institute Scandinavia, har Matas i alt for ringe grad udnyttet potentialet i Club Matas.

»De har et kæmpe aktiv med Danmarks største kundeklub. Det skal de forstå at sætte i spil på en helt ny og bedre måde. De kunne for eksempel godt være stærkere i at gøre kommunikationen personlig og relevant, og de skal spille bedre sammen online og offline, så kunderne møder den samme Matas alle steder,« siger Dorte Wimmer.

Terje List har da også fremhævet kundeklubbens potentiale flere gange, men i år sker der ifølge direktøren noget konkret på området.

»Vi ser på en remodellering af vores Club Matas-program her i løbet af 2016, hvilket er en meget, meget stor ting i og med, at vi har kørt med den samme model i fem år. Det har været succesfuldt, men vi vil godt give det en ekstra indsprøjtning,« siger Terje List.

Har I fået nok ud af den relation til så mange kunder?

»Hvad er at få noget ud af det? Vi har evnet at rekruttere 1,6 millioner kvinder, som alle sammen er dem, der står for indkøb i de danske husholdninger. Det, synes vi faktisk, er en fantastisk succes. Vi har fået skabt en kommunikation med de her mennesker, således at de modtager kommunikation fra os og så videre,« siger Terje List og fortsætter:

»Det gode er, at vi absolut ikke har udnyttet potentialet. Vi mener, der ligger et kæmpe potentiale for at bruge Club Matas langt mere effektivt og sofistikeret i fremtiden. Så hvis du spørger, om vi føler, vi er ved the end of the road, så vil jeg sige: Absolut ikke. Vi er lige startet.«

bbb

Matas-aktien lukkede tirsdag i et plus på 1,5, og selv om Terje List helst ikke kommenterer på aktiekursen, erklærer direktøren sig »godt tilfreds« med aktiens udvikling siden børsintroduktionen.

»Vil du spille roulette, eller vil du have en lidt mere forudsigelig investering? Der tror jeg måske nok, vi ligger en anelse mere ovre i det forudsigelige,« siger Terje List.

Inves

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere