Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Magasin-ejer får nyt lån på 5,7 milliarder kr.

Den britiske stormagasin-ejer Debenhams, der i november sidste år købte Magasin i Danmark, har sikret sig et nyt lån på lige godt 5,7 milliarder kr., som Debenhams vil trække på i takt med, at gammel gæld udløber.

Med hjælp fra storbankerne Barclays Capital, Lloyds og RBS har Magasin-ejeren sikret sig et lån på i alt 650 mio. pund, hvoraf de 400 mio. pund er en kassekredit. Lånet træder i kraft til april næste år, og skal bruges til refinansiering af gæld der forfalder, oplyser Debenhams.

Debenhams driver 145 stormagasiner i Storbritannien, og oplyste 1. juli at salget i de første 42 uger var steget med 8,9 pct. Langt hovedparten af stigningen skyldes dog købet af Magasin, eller A/S Wessel og Vett, som selskabet formelt hedder, fra de fallerede islandske ejere. Eksklusive Magasin-salget var væksten i salget blot på på 1,1 pct.

 




Markedet lige nu