Maersk Oil køber en andel på 20 pct. af en licens af selskabet Wintershall i norsk farvand.
4. juni 2010, 10:22 – opdateret 4. juni 2010, 10:28
Det oplyser selskabet i en meddelelse.
Maersk råder i forvejen over otte licenser i Norge. - Det er et godt område og et vigtigt skridt i processen med at opbygge anselig produktion i Norge, siger Maersk Oil-direktør i Norge, Åke Hesselblom, i forbindelse med købet.
Licensen er placeret omkring det olieproducerende Heidrun Felt og indeholder en efterforskningsbrønd, hvor der indledes boring i denne måned. Hvis det bliver en succes, er der planlagt endnu en efterforskningsbrønd i 2011, fremgår det af meddelelsen.
Maersk Oils partnere er tyske RWE (40 pct.), Noreco (20 pct.) og Edison (20 pct.) Maersk Oil skriver i meddelelsen, at det satser på hurtig vækst i den norske sektor.
RB-Børsen



























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten