Del : SMS
Berlingske Business

Måltidsleverandører spinder guld på danskernes trang til bekvemmelighed

Jamil Peshraw  har leveret måltider til danske hustande for retnemt.dk i et halvt års tid.
Jamil Peshraw  har leveret måltider til danske hustande for retnemt.dk i et halvt års tid. Foto:

Retnemt.dk, der er landets næststørste leverandør af måltidskasser, kommer ud med et historisk godt regnskab. Stadig flere danskere hopper med på "convenience food"-bølgen, hvor konkurrencen blandt leverandører synes historisk hård.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man bevæger sig ned i det lokale supermarked mellem 16 og 18 på en hverdag, skulle der være gode muligheder for at støde på voksne mennesker, der med et tomt og desperat blik bladrer kølediskene igennem i håb om, at et pludselig klarsyn melder sig. For det kan som bekendt være en djævelsk opgave at finde på aftenens måltid, og i asken af de frustrationer er en lang række virksomheder opstået.

Fænomenet er blevet døbt »convenience food« (bekvemmelighedsmad, red.) og dækker over madtilbud, der henvender sig til de travle familier, der med eller uden børn hellere vil bruge fritiden på noget andet end at svinge gryderne derhjemme.

02BUS20151223-164738-2-1219.jpg

En af virksomhederne, der har lukrereret på bekvemmelighedssultne danskere, er Retnemt.dk, der leverer måltidskasser til døren med ingredienser og en opskrift, der efterlader køberen med den simple opgave at blande tingene sammen og tilberede det. Den Helsingør-baserede virksomhed leverer i dag 25.000 måltider om ugen til danskere over hele landet, og i 2015 oplevede man en vækst på hele 33 procent. Driftoverskuddet er vokset til 1,4 millioner kroner - året før var det 0,4 millioner kr.

Retnemt.dk's adm. direktør, Klaus Toft, er ikke i tvivl om, at man opererer på et marked i vækst.

»I øjeblikket kan man nærmest tale om et gennembrud for de bekvemme måltidsløsninger. Vi oplever således et regulært boom i efterspørgslen efter løsninger, der gør hverdagen lettere og giver luft til aktiviteter, der skaber værdi for den enkelte,« siger direktøren i en skriftlig kommentar.

Og det synes stadig flere forretninger at opdage. Tidligere på måneden meldte Coop sig parat med en offensiv på take-away markedet i form af et samarbejde med Meyers og Cofoco, der hver især vil byde ind med produkter til færdigret-hylderne i Kvickly-, Superbrugsen- og Irma-butikker landet over.

bilka

I konceptet med at bringe måltidskassen hele vejen hjem til hoveddøren, er det fortsat Aarstiderne, der er landets største spiller. Siden 2010 er virksomhedens omsætning steget mere eller mindre støt og toppede på 367 millioner i 2014. I 2010 omsatte man for 261, og profitten følger nogenlunde med: I 2014 tjente Aarstiderne således 21 millioner og beskæftigede i øvrigt 130 mennesker.

De seneste år er nye tilbud trådt frem med vekslende held. I Sønderjylland har folkene bag Dina Food startet MenuBoxen, hvor man kan få ingredienserne og opskriften til fire dages aftensmad leveret til døren for små 300 kroner. Og nogenlunde identisk lyder tilbuddet fra et andet firma, Kokkens hverdagsmad, der også tilbyder at aflevere en kasse med varerne til fire dages aftensmad ved hoveddøren. Her er det Leco Convenience Food A/S, der er selskabet bag.

Dansk Supermarked

Ifølge Dorte Wimmer, der er ansat hos Retail Institute Scandinavia, og som har beskæftiget sig med detailhandel og forbrugeradfærd i mere end 15 år, så rammer de forskellige tilbud rent ind i tidsånden. Hun henviser til en nylig undersøgelse, der viser, at de unge, generation y, søger noget andet end burgere og hotdogs, når de skal finde hurtige løsninger til aftensmåltid.

»Her søger man noget, der har elementer af økologoi, balance og sundhed. Og der rammer de her tilbud rigtig godt,« siger Dorte Wimmer og tilføjer:

»Når vi går ind og handler er det de færreste, der ved, hvad vi skal have. Og vi er nede og handle tre-fire gange om ugen, fordi vi ikke laver madplaner. De her tilbud sikrer os en sund og varieret kost og rammer ind hos børnefamiliere, der har travlt, og hvor det at lave mad tit skal overståes, men hvor man gerne vil gøre det med god samvittighed.«

stefano

Afhængig af kassens indhold varierer priserne meget hos de forskellige virksomheder, der leverer løsningen. Hos retnemt.dk kan man vælge mellem en række forskellige kasser - så som »Ret økonomisk«, »Ret Børnevenlig« og »Ret Luksuriøs«. Den billigste kasse ender på godt 150 kroner (hvis man bestiller til fire), mens den dyreste koster godt 225 kroner til det samme antal. For en børnefamilie på fire vil den billigste løsning altså koste lidt over 600 kr. Ifølge Dorte Wimmer er den pris konkurrencedygtig med det alternativ, at man selv handler ind.

»Du slipper for impulskøbene, og så får du lige nøjagtig den portion, du skal bruge, så der går mindre til spilde. Hvis du skal bruge en porre, ligger der én porre i kassen. Der skal du købe tre i supermarkedet,« siger Dorte Wimmer.

Det er særligt i storbyerne, at tilbuddene til travle familier vokser frem. I butikker på først Torvehallerne og nu også Østerbro har forretningen Homemate haft held med at introducere et koncept, hvor man som forbruger kan svinge forbi og hente en færdiglavet portion mad til i omegnen af 100 kroner, der blot skal varmes 15 minutter i ovnen for at være serveringsklar.

Dermed risikerer man dog også at efterlade køberen med en anderlede samvittighed, end hvis man selv lige skal snitte kålen og koge pastaen, påpeger Dorte Wimmer.

»Jeg har tidligere undersøgt, hvornår vi egentlig synes, vi snyder, og det ikke længere er hjemmelavet. Hvis det kun er noget, der skal varmes, så har man ikke følelsen af selv at lave det, men skal vi snitte og stege lidt, så mener vi selv at have stået bag det,« tilføjer forbrugereksperten.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere