Del : SMS
Berlingske Business

Legos kreative sjæle skal sige undskyld

pix-lego2

Det nye »Lego Fusion« er skabt i afdelingen Lego Future Lab, der har til opgave at skabe fremtidens måde at lege på. De ansatte her skal være gode til at bryde regler og sige »undskyld«, fortæller design manager Ditte Bruun Pedersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du skal være en god sælger, frækkere end de fleste og samtidig enormt god til at sige undskyld. Den slags færdigheder er i hvert fald meget efterspurgte hos Lego Future Lab, der er en lille enhed med cirka 30 mennesker med en meget stor opgave: at skabe fremtidens måde at lege på.

Folk i afdelingen kommer med forskellige faglige og nationale baggrunde. Der er både designere, marketingfolk, ingeniører og projektledere i afdelingen, og de arbejder i små team, som kan føre et pilotprojekt hele vejen fra idéfase til lancering.

I afdelingen ser de ansatte sig selv som »diplomatiske rebeller«, der foruden at opfinde fremtidens leg også skal kunne sælge deres ideer til resten af organisationen.

Det fortæller senior design manager i Lego Future Lab, Ditte Bruun Pedersen, der har indvilget i at give gode råd til andre designere, som arbejder med at få deres ideer gjort til virkelighed i store organisationer.

pix-legoo

»Man må acceptere, at folk vil være skeptiske over for projektet til at begynde med, og nogle vil hade det. Det må man tage med, når man kommer med noget nyt,« siger Ditte Bruun Pedersen.

Som det næste nævner hun, at man for at kunne få testet prototyper af nye produkter hurtigt nok skal være klar til at bryde reglerne i en organisation. Men man skal samtidig forstå konsekvenserne ved det og sige undskyld, når man kommer til at træde andre folk i organisationen over tæerne.

Tilmed skal man opbygge en »stamme« i afdelingen, som vil bakke op om det nye produkt, selv når der er allermest modgang.

»Og så skal man skrive kærlighedsbreve – altså sikre sig, at man får sagt ordentligt undskyld til de personer rundt omkring i organisationen, som man har trukket store veksler på. Til sidst vil de forhåbentligt bakke op om projektet,« siger Ditte Bruun Pedersen.

Sidst men ikke mindst, skal man være god til at dele succeserne, når det går godt. Så mange som muligt i organisationen skal have mulighed for at tage æren. Og så skal den kreative afdeling naturligvis tage skraldet selv, hvis det viser sig, at deres ideer alligevel ikke var flyvefærdige.

Ole Hall, erhvervsjournalist

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere