Del : SMS
Berlingske Business

Legos enstrengede pigestrategi

lego
Overskrift
 
 

Lego forpasser en stor kommerciel mulighed ved at være for ensidig i sin markedsføring over for piger, mener den amerikanske legetøjsekspert Richard Gottlieb. Pigeserien Lego Friends er en succes, men Lego kunne markedsføre sig bedre over for de piger, der ikke elsker lyserødt, og få dem tilbage på byggesporet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er svært at skyde på en milliardsucces. Den amerikanske legetøjsekspert Richard Gottlieb, der er indehaver af konsulentfirmaet Global Toy Experts i New York, er da også en stor beundrer af danske Lego.

Men på et punkt mener han, at selskabet kunne gøre det bedre. I forholdet til pigerne. For selv om Lego har fejret triumfer på legetøjsmarkedet, siden selskabet i 2012 lancerede den omdiskuterede pigeserie i pastelfarver, Lego Friends, med tilhørende historier om veninderne fra Heartlake City, ligger der et endnu større kommercielt potentiale og venter på Lego, hvis selskabet satsede bredere på pigerne, frem for den enstrengede pigestrategi, selskabet nu har.

»Legos store forpassede chance er efter min mening pigerne. Lego har ganske vist haft stor succes med at få fat i den type piger, som er til et klassisk, lyserødt pigeunivers med Lego Friends, men Lego er for kønsbaseret i sin tilgang og sin markedsføring,« siger Richard Gottlieb.

»Tidligere var Lego også et pigelegetøj. I dag bliver byggelegetøjet opfattet som et drengelegetøj. Det er ærgerligt, for der ligger store kommercielle muligheder og venter på Lego, hvis piger, der gerne vil købe de traditionelle Lego-sæt, følte sig mere velkomne,« siger den amerikanske legetøjsekspert.

pix-legojulbutik

Han erkender dog, at det næppe er så nemt, som det er sagt.

»Det handler ikke kun om at lave lyserøde klodser eller særlige pigelinjer og markedsføre dem til piger. Det er mere tvetydigt. Lego kunne selv gøre meget med markedsføring og indpakning. Jeg tror, at det ville betyde meget, hvis Lego for eksempel ændrede stilen på deres Lego-æsker på alle deres produkter, så de også appellerer til pigerne og gav dem lyst til at bygge,« siger Richard Gottlieb, der også mener, at holdningen hos legetøjsforhandlerne og forældrenes egen opdragelse spiller en rolle.


FILE GERMANY LEGO
 
 
 

Legos marketingdirektør Mads Nipper er dog ikke enig. Han mener, at Lego gør meget for, at piger over en bred kam også skal få lyst til at lege med andre af Legos serier og legoklodser i det hele taget. Han fremhæver én af Legos store satsninger i øjeblikket, Lego Legends of Chima, som eksempel.

»Her har vi meget bevidst gjort det, at en af heltene er en heltinde, så der også er noget, pigerne kan identificere sig med. Chima er endvidere et tema om dyr, hvor du skal redde verden, og det er et univers, der handler om nogle gode og sunde ideer. Der er ingen drenge, som siger, at det her kun er et drengeunivers. Det er vi faktisk meget bevidste om,« siger Mads Nipper.

I forbindelse med lanceringen af Lego Friends skabte Lego voldsom debat, ikke kun herhjemme, men især i udlandet, fordi forskellige kvinde- og forbrugergrupper fandt Lego Friends for stereotype. I dag er debatten ebbet ud, men den har dog haft effekt hos Lego.

-

»Vi har lært en masse af debatten om Lego Friends og den dialog, vi har med vores forbrugere. Vi synes, at Lego-klodsen og Lego-legen er nøjagtig lige relevant for drenge og piger, og vi ved godt, at vi i øjeblikket stadigvæk er bedst til at lave ting, som appellerer primært til drenge,« siger Mads Nipper.

»Men det er en rejse, vi er på. Vi har altid haft produkter, der består af primærfarvede grundklodser til begge køn, og det vil der altid være. Nu vil vi så gradvist blive ved med at udvide vores sortiment, så der bliver den helt rigtige Lego-leg både til store og små børn og til drenge og piger,« siger Mads Nipper.

Han fremhæver blandt andet lanceringen af Lego Mindstorms, som er en avanceret Lego-robot til større børn og Lego Creator-serien, som omfatter en række Lego-huse, som serier, der har særlig interesse for piger.

Lego står imidlertid i et dilemma, for en af forklaringerne på selskabets genvundne succes på legetøjsmarkedet er, at selskabet har formået at gøre leg med legoklodser til mere end at bygge huse.

Selskabet har indset, at børn er forskellige og formået at knytte legoklodser sammen med forskellige universer, der appellerer til forskellige typer af børn. I drengeverdenen appellerer en serie som den klassiske Lego City med brandbiler, politistationer, redningstjenester og byggemaskiner groft sagt til andre typer af drenge end dem, der er vilde med Legends of Chima eller Starwars.

Og i pigeverdenen har Lego fået fat på de piger, der elsker det pastelfarvede univers, cafeer, heste og venindelege.

 

Ifølge legetøjsforsker på Institut for Fremtidsforskning, Jørn Martin Steenhold, har det været en vigtig del af Legos succes, at der blev satset på temaer.

»Lego har forstået at brede sig til at være mere end bare konstruktionslegetøj, hvor man bygger huse. Rollelegen er kommet ind,« siger han og forklarer, at det er essentielt for børn, at der er nogle universer, hvor de kan bruge legetøjet til at lege, at de er voksne og fantasere sig til forskellige roller. Om det så er tjener eller politibetjent.

»Lego har først nu forstået at lave et pigekoncept, der tiltaler pigerne. Piger skal have tanker og drømme, de kan forholde sig til,« siger Jørn Martin Steenhold, der dog også gerne så Lego satse endnu mere på piger for eksempel inden for undervisningslegetøj.

Din mening: Er Lego er for kønsbaseret i sin tilgang og sin markedsføring til pigerne?

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere