Del : SMS
Berlingske Business

Lego: Fyringer i Danmark er uundgåelige

LEGO
Overskrift
Peter Meineche er den chef hos Lego, der skriver under på opsigelserne af de 380 Lego-ansatte. Indtil videre er det lykkedes ham og andre kræfter at finde nye job til 116 ansatte internt, og der arbejdes hårdt på at skaffe job til endnu flere. Størstedelen af de 116 har fået ansættelse på det plaststøberi, som Lego har valgt at bevare i Billund. Foto: Claus Fisker Foto:
 

Hverken statsstøtte eller lav løn får Lego til at flytte 380 produktionsjob til udlandet, fortæller Lego-chef. Derimod fyrer Lego folk i Danmark for at komme tættere på sine kunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

BILLUND: Usædvanlig stilhed fylder fabrikslokalerne hos Lego i Billund. For to år siden var 380 ansatte i gang med at sætte hænder på Lego-figurer, putte klodser i poser og lægge poserne i farvestrålende Lego-æsker.

Men flere og flere medarbejdere bliver kaldt ind til en samtale med chefen, og inden den 30. juni 2015 bliver sidste mand af de 380 fabriksarbejdere i afdelingen præsenteret for en fyreseddel. Et kapitel i Legos danske historie rinder ud. Familiens overhoved, Kjeld Kirk Kristiansen, står ikke længere fast på at bevare dekoration, samling og pakkeri i Billund, hvor Lego har hørt hjemme siden 1930erne.

Udflytning af de 380 arbejdspladser er en af de største fyringsrunder, der er gennemført i Legos historie, og med lukningen af pakkeriet falder antallet af produktionsjob hos Lego i Billund til under 700, som alle er beskæftiget i virksomhedens tilbageværende plaststøberi.

lego

Vil forkorte leveringstiden

Lego vil styrke sin position som en af verdens førende legetøjskoncerner ved at tilbyde bedre service til sine kunder, og det er i den sammenhæng, man skal se Legos lukning af pakkeriet i Billund. Det danske familiefirma vil forkorte leveringstiden og være bedre i stand til at levere præcis de æsker, der flytter sig hurtigst på hylderne i detailkæderne. Det kræver bedre omstillingsevne i pakkeriet og større nærhed til kernemarkederne.

Det kan de ansatte hos Billund i Nordeuropa ikke levere nær så godt, som Legos fabrikker i Tjekkiet og Ungarn kan, lyder det fra Lego.

»Førhen dekorerede og monterede vi 90 procent af alle elementer her i Billund – det vil sige, at vi eksempelvis satte hænderne på en minifigur og dekorerede den her i Billund. Derefter blev den sendt ud i verden til vores andre pakkerier. Det var ikke en smart måde at gøre det på,« siger Peter Meineche, der i tre et halvt år har været chef for pakkeriet i Billund og senest også for pakkeriet i Tjekkiet.

»Nogle af figurerne fyldte vi selv i poser og pakkede her i Billund for derefter at sende dem ud i Europa. Det var godt for transportvirksomhederne, men ikke for Lego,« tilføjer Peter Meineche, mens han viser rundt i de næsten tomme fabrikslokaler.

lego

Tæt på kunden

Fyringsrunden var uundgåelig hos Lego i Danmark, og det var ifølge Lego ikke udsigten til østeuropæisk statsstøtte for 200 mio. kroner, som var årsagen. Det var heller ikke de formentlig langt over 50 mio. kroner, som Lego kan spare årligt i lønomkostninger ved at ansætte østeuropæere i stedet for danskere.

»Det har intet med det at gøre. Det handler derimod om at være så tæt på kunden som muligt. Hvis du forestiller dig, at du har en frisørsalon i Billund, men alle dem med hår på hovedet, bor i Tjekkiet, vil du så fastholde din frisørsalon i Billund?,« spørger Peter Meineche, der fremhæver, at størstedelen af Legos produktion og langt størstedelen af Legos kunder i dag befinder sig langt fra Danmark.

»Det er heller ikke smart at lægge alle vandværker ét bestemt sted i Europa. Man er nødt til at sige, at dér, hvor vi har behov for tingene, der skal pakkerierne, frisørsalonen eller vandværket være. Når du åbner din vandhane eller vil klippes, vil du ikke rejse 1.000 km væk for, at det sker. Det afgørende er at være tæt på kunden. En af de vigtigste grunde til, at Lego er succesfuld, er, at vi tør tage de her svære beslutninger,« siger Peter Meineche.

Lego

Tilpasser sig markedskravene

Legos tjekkiske fabrik i Kladno, hvor 2.000 mennesker i dag arbejder, ligger mindre end en halv times kørsel fra hovedstaden, Prag, mens Legos anden østeuropæiske fabrik ligger i Nyíregyháza i det østlige Ungarn. Lego oplyser, at fabrikken i Kladno ligger så centralt i Europa, at den kan nå samtlige europæiske markeder på mindre end et døgn. Hurtig levering bliver et særdeles vigtigt konkurrenceparameter for Lego i fremtiden.

»I dag kræver forbrugerne, at varerne er der, når de skal bruge dem. Når du sidder derhjemme og bestiller på nettet, vil du heller ikke respektere at skulle sidde og vente tre uger, før du har varen. Du vil have den med det samme. Sådan er vores kunder også,« siger Peter Meineche.

De 380 ansatte i Danmark bliver erstattet af et større antal nyansættelser i Østeuropa, fordi produktionen dér vil være mindre automatiseret. Tanken med at have flere ansatte er også, at der skal bruges ekstra folk til at lave hyppige omstillinger af produktionen.

»Tidligere kunne vi godt køre politistationer en hel uge. Nu gør vi det måske kun en formiddag, inden vi omstiller produktionen til andre ting. Det er de krav, som markedet i dag stiller,« siger Peter Meineche.

MERLIN-EXPANSION/

Selv om Lego er grundlagt i Danmark, mener han ikke, at firmaet har et særligt ansvar for at fastholde danske produktionsjob.

Derimod påpeger han og andre Lego-folk, at koncernen har været i stand til at øge antallet af funktionæransatte i Billund de seneste år, og Lego oplyser, at der de seneste fem år har været i alt mellem 3.500 og 4.000 ansatte i Danmark.

»Vi har ikke et ansvar for at fastholde bestemte arbejdspladser. Vi har et ansvar for, at der er nogle arbejdspladser herude, og vi har et ansvar for at skabe en forretning, som vores ene aktionær er glad for og kan leve af. Det er sådan, jeg ser mit ansvar,« siger Peter Meineche.

Legos ledelse ved endnu ikke, hvad de snart tomme fabrikslokaler i Billund skal bruges til i fremtiden.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere