Berlingske Business

Kuldsejlet discountkæde giver ejerne gigantisk økonomisk øretæve

Kiwi lukker i Danmark.
Kiwi lukker i Danmark. Foto:

Den dansk-norsk ejede dagligvarekoncern Dagrofa står til at få et milliardtab på discountkæden Kiwi, der drejer nøglen om. Sidste år havde Dagrofa et gigantisk underskud efter skat på mere end 650 mio. kr. De to hovedaktionærer skyder 700 mio. kr. ind i selskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lavpriskæden Kiwis kollaps i Danmark trækker blodrøde spor gennem den store dansk-norske dagligvarekoncern Dagrofa.

Købmandskoncernen fik et et gigantisk tab i 2016. Det skyldes primært underskud og ekstraordinære afskrivninger på Kiwi. Også i år vil tabet blive enormt.

Det viser nøgletal, som Berlingske har fået fra Dagrofa forud for offentliggørelsen af koncernens 2016-regnskab i slutningen af maj.

Underskuddet i Kiwi kombineret med ekstraordinært store afskrivninger på kæden i kølvandet på dette års beslutning om lukning af kæden var stærkt medvirkende til, at Dagrofa-koncernen i sidste regnskabsår fik et underskud efter skat på 655 mio. kr.

Lukningen af Kiwi koster så meget, at Dagrofa får 700 mio. kr. ind som ny kapital fra de to hovedaktionærer, Norgesgruppen og KFI. Ejerne har valgt at skyde penge ind i Dagrofa, frem for at Dagrofa låner pengene af bankerne.

01BUSKiwi-lukker-i-Danmark-.jpg

Supermarkedskrigen i Danmark fik i slutningen af april ét af sine første store ofre i nyere tid, da Dagrofa meddelte, at der var truffet beslutning om lukning af lavpriskæden med omkring 100 butikker.

Og nu kommer Dagrofa altså frem de blodrøde tal, nemlig det gigantiske tab på 655 mio. kr. bundlinjen i 2016 .

»Et underskud i den størrelse er naturligvis utilfredsstillende, men vi kan glæde os over, at vi nu har truffet beslutning om det, der skaber underskuddet, og at vores øvrige forretningsområder har en fornuftig indtjening«, siger Dagrofas koncernchef Per Thau.

Han har været koncernchef i Dagrofa siden 2013, da den stenrige NorgesGruppen overtog 49 procent af anparterne i selskabet fra Skandinavisk Holding. Den danske erhvervsdrivende fond, KFI, er næststørste ejer med godt 41 procent og en række selvstændige købmænd har resten af anparterne.

Per Thau

Dagrofa vil, når afviklingen af Kiwi er gjort op, stå tilbage med et milliardtab, fordelt på to år. Koncernen venter nemlig et negativt resultat før afskrivninger, dvs. et underskud på mellem 400 og 500 mio. kr., som følge af lukningen af Kiwi.

Dagrofa opererer inden for tre forrretningsområder, detail-, grossist- og foodservicemarkedet.

I 2016 omsatte Dagrofa med flagskibet Meny 18,6 milliarder kr. Det er 1,3 milliarder kr. mindre end året før. Faldet i omsætningen skyldes hovedsageligt frasalg af den grønlandske supermarkedskæde Pisiffik A/S samt, KK Engros og Sørwi. Resultatet før afskrivninger blev et plus på sølle 53 mio. kr.

Sidste års resultat kommenterer koncernchefen således:

»Dagrofa er en profitabel forretning i 2016. Vi tjener penge på både vore egne butikker i Meny og Spar, foodservice og i Dagrofa Logistik. Kiwi lukkes for at gøre Dagrofa til en stærk og profitabel forretning. Det er dyrt, og det vi ser vi på 2016-resultatet og vil også se det på 2017-resultatet,« siger Per Thau.

13BUSPix4-Per-Thau-125045.jpg

Topchefen i dagligvarekoncernen kalder det træls at se på så store minusser. Men det er et resultat af beslutningen om at lukke Kiwi.

»Vi har taget konsekvensen af, at vi ikke har haft styr på Kiwi. Vi traf tidligere i år beslutning i Dagrofas ledelse om at lukke kæden. Det har vi diskuteret med vore ejere, som har været enige med os i, at nok er nok. Derfor sætter vi en prop i hullet for at fokusere på de forretningsområder, hvor vi kan se, vi vinder markedsandele,« tilføjer den administrerende direktør i Dagrofa.

Sidste år investerede Dagrofa 469 mio. kr. Det var hovedsageligt i Meny og Kiwi, mens der ikke var ret store investeringer i de øvrige forretningsområder. Oven i, at Kiwi har givet et stort underskud i 2016, blev der altså investeret massivt i Kiwi. Præcist hvor meget ønsker Per Thau ikke at fortælle.

Der er fremgang i Dagrofas flagskib, Meny, der ifølge Per Thau er landets hurtigst voksende dagligvarekæde. 22 af Menys knap 120 supermarkeder er blevet moderniseret. Desuden har kæden indgået samarbejde med Lagkagehuset og Peter Beier Chokolade om shop-in-shop butikker i Menys gourmetbutikker.

»Kun de butikker, der gør det bedst på det hårde dagligvaremarked, er vindere. Både forbrugere og butiksudviklere vurderer, at Meny er den kæde, der gør det bedst i supermarkedssegmentet. Spar er også i medvind,« fastslår han.

23BUSPix2-Meny-i-Naerum-094.jpg

Foodservicemarkedet er i hastig vækst i Danmark. Med datterselskabet Foodservice Danmark har Dagrofa en stærk og profitabel vækstmotor. Den bliver nu yderligere styrket af opførelse af en ny stor terminal syd for København.

»Det er de forretningsområder, vi vil udvikle og venter at skabe vækst på de kommende år. Samtidig er convenience af høj kvalitet et vækstområde, vi kommer til at satse endnu mere på med blandt andet vores delikatesseafdelinger og salatbarer i Meny«, siger Per Thau.

Ved udgangen af denne uge vil en tredjedel af de 100 Kiwi-butikker være lukket, og ved udgangen af næste måned er discountkæden fortid på det danske marked efter ni års levetid. 30 Kiwi-butikker laves om til butikker i Meny- og Spar-kæderne.

Lidl
For abonnenter LÆS MERE : Lidl opruster i discountkapløbet

Dagrofa venter i år en omsætning på mellem fire og seks procent under sidste års 18,6 milliarder kr. Faldet skyldes lukningen af Kiwi.

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension fik en god start på året med relative høje investeringsafkast til kunderne. Samlet set gav Q1 et positivt afkast på 2,7 mia. kr. for alle investeringer – i samme periode sidste år var dette...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen