Del : SMS
Berlingske Business

Kosmetikdronnings eksmand dømt til at betale millioner

heidi sommer

Dagen før store bededag blev Heidi Sommers eksmand, Jens Dinesen, dømt til at betale 13,8 mio. kr. for ulovlig brug og belåning af godset Bjørnemose. Dinesen hævder stadig at eje halvdelen af to godser, Bjørnemose og Rosenskjold, mens Heidi Sommer anser godserne for sin ejendom.

Artiklen fortsætter under annoncen

En 17 år lang skilsmissestrid mellem kosmetikdronningen Heidi Sommer og hendes eksmand, Jens Dinesen, er foreløbig endt med, at Jens Dinesen blev dømt til at betale næsten 13 mio. kr. plus sagsomkostninger til selskabet Bjørnemose ApS for ulovlig brug og pantsætning af det fynske gods Bjørnemose. Heidi Sommer anser godset for at være sin ejendom, mens Jens Dinesen mener, at han ejer halvdelen af Bjørnemose.

Heidi Sommer og Jens Dinesen blev skilt i 1998, og siden har de to kæmpet om værdierne fra ægteskabet. Fordi parret aldrig har skiftet, mener Jens Dinesen, at han ejer halvdelen af aktiverne i det tidligere, fælles bo. Heidi Sommer og hendes mangeårige samlever, Ole Abildgaard, mener til gengæld, at der de facto er sket en bodeling for længst.

Syn og skøn har trukket sagen ud

I sidste uge faldt den seneste dom i det tidligere ægtepars mangeårige strid om godset Bjørnemose. »Omkring årtusindeskiftet udskiftede Jens Dinesen i ly af natten bestyrelse og direktion i Bjørnemose ApS. og solgte godset til et nyt selskab, PBH 26.609 ApS., som han kontrollerede. Herefter optog han millionlån i godset og indgik lejekontrakter, som blokerede for brugen af ejendommen,« siger Ole Abildgaard.

Jens Dinesens forklaring er anderledes: »Min bror Peter Dinesen, som drev landbruget på godset, valgte at overtage Bjørnemose til sig selv. Han var A-aktionær og direktør i Bjørnemose og kontrollerede selskabet på det tidspunkt,« forklarer Jens Dinesen. Men broren forsvandt ud af sagen, og Heidi Sommer retsforfulgte Jens Dinesen og krævede Bjørnemose tilbageskødet til selskabet Bjørnemose ApS, hvor hun selv i dag er direktør.

I 2006 dømte Højesteret Jens Dinesens selskab til at levere godset tilbage i sin oprindelige stand til Bjørnemose ApS, og et kreditforeningslån, Dinesen havde optaget, skulle fjernes fra ejendommen og tilbagebetales. Men i stedet for at efterkomme Højesterets dom, lod Jens Dinesen Bjørnemoses nye ejer, selskabet PBH 26.609 ApS, gå konkurs.

»Heidi indbragte Jens Dinesen for landsretten i 2006. Siden da er sagen trukket i langdrag. Først tog det os tre-fire år at få sagen forkyndt over for Dinesen. Dernæst har syn og skøn trukket sagen ud,« siger Ole Abildgaard.

jens dinesen

Dagen før store bededag dømte landsretten så Jens Dinesen til at betale 7,3 mio. kr. plus procesrenter – i alt 13,8 mio. kr. til Bjørnemose ApS. Oveni skal han betale sagsomkostninger på 400.000 kr. Beløbet er mindre end, hvad Heidi Sommer havde forlangt. Retten vurderede nemlig, at Jens Dinesen havde foretaget forbedringer af Bjørnemose, som havde forøget godsets værdi med fire mio. kr.

Men Jens Dinesen er ikke slået ud. Han forlanger nu en ny syns- og skønssag, idet han mener, at værdien af hans renoveringer af Bjørnemose er væsentlig mere værd end fire mio. kr. »Jeg er glad for dommen, som er en sejr, fordi retten har accepteret, at jeg har gjort Bjørnemose mere værdifuldt, og at den værdi kan modregnes i kravet fra Bjørnemose ApS,« siger han.

Jens Dinesen vurderer, at der kan gå fem år, inden sagen er afsluttet. Og først da kan den endelige bodeling mellem ham og Heidi Sommer gennemføres: »Vi aftalte ved skilsmissen i 1998, at Heidi Sommer disponerede over vores fælles aktiver i Danmark, mens jeg disponerede over aktiver i udlandet, men vi ejer dem stadig i fællesskab,« siger han.

Heidi Sommer har i dag sat Bjørnemose til salg for 51 mio. kr. Slottet blev oprindelig købt for otte mio. kr. Bjørnemose, som med sine 87 hektar jord ligger smukt ned til havet ved Svendborg, er opdelt i to ferieejendomme og udlejes til større arrangementer med plads til 44 overnattende gæster.

Heidi Sommer bor med sin familie på et andet fynsk slot, Rosenskjold. Også dette gods mener Jens Dinesen at eje halvdelen af. Jens Dinesen oplyser, at han bor i Marbella i Spanien, men driver forretninger i Frankrig.

RB Plus: Rabatstørrelse til billige huse får kritik

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere