Del : SMS
Berlingske Business

Konkurrenter kæmper om B&O

27BUSCOP121-B-og-O.jpg
Meget tyder på, at Bang & Olufsen er på vej på udenlandske hænder efter i længere tid at have været på markedet. Arkivfoto: Henning Bagger

Industri­klenodiet Bang & Olufsen omsværmes af bejlere. Berlingske erfarer, at to-tre købere fra radio/TV-industrien har vist interesse for Struer-virksomheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan meget vel ende med en kamp om radio- og TV-producenten Bang & Olufsen. Torsdag meddelte elektronikvirksomheden fra Struer, at man havde modtaget flere henvendelser vedrørende »en potentiel offentliggørelse af et købstilbud« på hele eller dele af B&O.

Ifølge Berlingskes oplysninger er disse henvendelser kommet fra to til tre industrielle spillere, der altså lige nu på den ene eller anden måde forhører sig om B&O. Radio- og TV-producenten er nu i gang med at undersøge og analysere disse henvendelser.

Peter Suppli Benson.

Det vil være normalt i sådanne situationer, at bestyrelsen rådfører sig med en eller flere af de største aktionærer for at tage dem i ed om, hvilken pris der skal til, for at aktionærerne vil sige ja, inden bestyrelsen går i gang med at forhandle med interesserede købere.

Danmarks største institutionelle investor, ATP, er storaktionær i B&O og sidder på ca. 12 pct. af selskabet. I dansk sammenhæng spiller ATP en storebrorrolle, og enhver bestyrelse, som er i den situation som formand, Ole Andersen, og resten af B&O-bestyrelsen er i nu, vil være meget interesseret i at være sikker på, hvor ATP står.

BO

Direkte adspurgt om B&Os bestyrelse har spurgt og dermed gjort ATP til insider svarer pensionskassens aktiechef Claus Wiinblad:

»Det dér har jeg absolut ingen kommentarer til.«

For små til at lege selv

Radio- og TV-producenten fra Struer har i mange år haft forretningsmæssige udfordringer, og der er efterhånden længe blevet spekuleret i, om nogen ville købe B&O.

Ole Andersen har åbent sagt, at man kigger på alle muligheder for B&O, og at et salg af selskabet ikke er udelukket.

»Som virksomheden ser ud i dag, er B&O for lille en virksomhed til at være selvstændig,« har formanden tidligere udtalt til Berlingske, mens ATPs Claus Wiinblad har sagt, at B&O ikke kan fortsætte som selvstændigt selskab, hvis ikke man får mere skala.

B&O har været i gang med en fokuseringsproces, hvor man med hjælp fra investeringsbankerne Carnegie og Nordea frasolgte sin automotive-forretning, der leverede luksuslyd til biler. Dette salg indbragte B&O 1,17 mia. kr. og skete til højttalerproducenten Harman.

Hvis hele B&O skifter hænder, vurderer flere analytikere – og ligesom Berlingske erfarer – at Ole Andersen og administrerende direktør Tue Mantoni gentager nummeret fra det succesrige Automotive-salg og sælger til en spiller i industrien.

»Det mest logiske vil være en industriel køber. B&Os største udfordring er, at de er for små. De har simpelthen for lidt skala til at drive en ordentlig forretning,« siger analytiker i Sydbank Morten Imsgard.

Tue Mantoni fortæller

Den analyse er aktiestrateg i Formuepleje Otto Friedrichsen enig i:

»Jeg tror i højere grad, at det er en køber fra industrien, der vil bruge B&O som et supplement til deres eksisterende forretning,« siger Friedrichsen.

Det åbenlyse alternativ til en industriel køber ville være en kapitalfond, men det kan hverken Otto Friedrichsen eller Morten Imsgard se for sig:

»Det er usandsynligt, at en kapitalfond kommer ind og laver en klassisk turn around, hvor man skærer alt fedtet fra, for det har B&O allerede gjort,« siger Morten Imsgard.

TV: Økonom: B&O ender sandsynligvis i et salg

 

Voldsom kursstigning

De seneste seks år har aktiekursen i B&O stort set ikke rørt sig ud af flækken. Torsdagens aktiekursudvikling må siges at være undtagelsen, for markedet tog meget godt imod udmeldingen om købsinteresse i virksomheden.

Lige knap 31 procent steg aktien på en ellers død handelsdag. Dermed blev selskabet over 700 mio. kr. mere værd. B&O har nu en værdi på 3,1 mia. kr., skønt gårsdagens udmelding ifølge Sydbanks Morten Imsgard ikke var videre indholdsrig.

»Det er en meget kryptisk meddelelse med meget få informationer, og det tyder meget på, at B&O er blevet tvunget til at offentliggøre noget. Optimalt set havde man nok gerne ventet lidt, fordi man ikke har konkrete informationer at dele med markedet,« siger Morten Imsgard.

BM Indland

Informativ eller ej, så vejer hjembyen Struer sikkert hvert et ord i meddelsen. Her har man nemlig længe været bekymret for B&Os skæbne – særligt hvis virksomheden skulle blive solgt:

»Jeg er bange for, at vi mister en masse arbejdspladser i Struer. Det er skidt for B&Os medarbejdere og byen. Jeg er virkeligt nervøs med den udmelding, der er kommet her,« sagde fællestillidsmand Grethe Krabbe til TV Midt/Vest, da Ole Andersen for første gang sagde, at et salg af B&O var en mulighed.

Bestyrelsesformand Ole Andersen skrev kort efter udsendelsen af fondsbørsmeddelelsen til Berlingske, at han ikke havde yderligere at tilføje end det allerede udmeldte.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere