Del : SMS
Berlingske Business

Københavns hotelboom bliver ved og ved

FRANCE-PARIS-LUXURY-HOTEL
Det langvarige hotelbyggeboom i hovedstaden er nærmest uden ende. Øget turisme, flere krydstogtskibe og kongresser bliver forstærket af et opsving i dansk erhvervsliv og lempet moms. Foto:

Det langvarige hotelbyggeboom i hovedstaden er nærmest uden ende. Øget turisme, flere krydstogtskibe og kongresser bliver forstærket af et opsving i dansk erhvervsliv og lempet moms.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om antallet af hotelværelser med snart 18.000 er blevet fordoblet i Storkøbenhavn siden årtusindskiftet, så vurderer brancheeksperter samstemmende over for Berlingske Business, at udviklingen vil fortsætte længe endnu. Den kraftige vækst har ikke mættet behovet for overnatningsmuligheder i hovedstaden.

»Jeg kan sagtens se for mig, at vi inden for ti år får 5.000 ekstra værelser,« siger Peter Winther, partner i erhvervsmæglerfirmaet Sadolin & Albæk med hoteller som speciale.

Da hvert hotelværelse typisk koster fra omkring en million kroner og op til det dobbelte, svarer spådommen til investeringer og byggeri for fem-ti milliarder kroner. Oveni kommer de jævnlige renoveringer og moderniseringer af de eksisterende hoteller.

01BUShotel.jpg

»De sidste fem år har hotelbranchen kørt med røde tal på bundlinjen, og prisen på et hotelværelse har været presset i bund, men nu ser der ud til at være bedring på vej i hovedstadsområdet. Samtidig er flypriserne historisk lave, og der er blevet vedtaget nye momsregler, som vil skabe yderligere vækst. Det er et godt tidspunkt at ekspandere, men det er vigtigt, at det bliver i hoteller i budgetklassen og måske også i luksusklassen. Firstjenede hoteller vil der ikke være efterspørgsel efter,« forudser Lise Lyck, lektor ved Copenhagen Business School og ekspert i turismeøkonomi.

Ifølge Lise Lyck er det nemlig især besøgende på budgetklassen, der er med til at skabe vækst hos de københavnske hoteller.

Krydstogtturister og gæster til de mange kongresser og store begivenheder, som det er lykkedes at trække til København de senere år, rejser typisk på budgetklasse, mens en mindre del af gæsterne vælger at bo på luksushoteller.

01BUSTuristboom.jpg

Dertil kommer, at branchen aktuelt nyder godt af, at hjulene er begyndt at snurre hurtigere i danske virksomheder. Det giver flere besøg udefra og dermed flere overnatninger, så belægning og priser er kravlet opad og er tæt på niveauet før finanskrisen. Og det er vel at mærke øget belægning og højere priser på et udvidet marked.

»Hotelmarkedet har det meget bedre, og belægningen er oppe på et niveau, hvor vi kan tjene penge. Vi oplever en god efterspørgsel og er forsigtige optimister,« siger Dorte Krak, administrerende direktør i Arp-Hansen med over 3.000 værelser og flere på vej.

I lavpriskæden Cabinn med fire hoteller i hovedstaden og fire i provinsen svinger grundlægger Niels Fennet sig ligefrem op til den schlüterske formulering om, at »det går ufatteligt godt«.

Sidste år beskæftigede landets hoteller cirka 18.200, en lille stigning fra 2012 efter fire års fald i kølvandet på finanskrisen. Såvel i år som de kommende år ventes jobtallet at stige yderligere, både direkte på hotellerne og hos leverandører.

01BUSTuristboom.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere