22. marts 2010, 18:05

Hvordan skaber man interesse for en organisation, der ikke findes? Sådan lød opgaven for marketingbureauet OMI People, da Copenhagen Cleantech Cluster i efteråret henvendte sig og bad om en strategi for, hvordan de kom i kontakt med aktører inden for energi- og miljøområdet under klimatopmødet.

Løsningen viste sig at være ganske simpel.

”Copenhagen Cleantech-klyngen havde ikke en gang en stand på Bright Green-messen i Forum. Det eneste, de havde, var dem selv, en flyer og en konkurrence om en tur til Grønland. Det var meget banalt, men de færreste gør det sådan,” siger Claus Hansen, direktør i OMI People.

Det hele startede dog med, at de sociale medier blev bragt i spil før selve klimatopmødet. Primært igennem LinkedIn lykkedes det at skabe diskussioner og interesse for Copenhagen Cleantech Clusters planer om at skabe en klynge, hvor forskere i energi- og miljøteknologi og virksomheder arbejder tæt sammen.

”Vi frygtede selvfølgelig at drukne under klimatopmødet, men kendskabet er der nu. Ambitionen er i øjeblikket at blive en af de syv store klynger i verden, og det er slet ikke umuligt,” siger Claus Hansen.

Obama som konkurrent

Målet for Copenhagen Cleantech Cluster er at skabe det helt rigtige fundament for, at energi- og miljøteknologien kan blomstre. Private virksomheder, det offentlige og forskningsinstitutioner skal arbejde tæt sammen og gøre det nemt for udefrakommende at gennemskue kompetencerne i den danske energi- og miljøteknologi.

”Vi har jo masser af kompetencer. Men der har ikke før været en organisering og en samling af kræfterne. Det vil gøre vores konkurrenceevne stor internationalt,” siger Head of Secretariat i Copenhagen Cleantech Cluster Nicolai Sederberg Rottbøll, der dagligt modtager cirka 100 mails fra folk, der er interesserede i klyngen.

Selvom Barack Obama kaster mange milliarder efter netop dette område og selv Kina optræder offensivt, mener Nicolai Sederberg Rottbøll, at Danmark i den grad har noget at byde på.

”Vi kan sørge for at koordinere arbejdet og udveksle viden og talent, og dermed vil vi forhåbentlig komme i førertrøjen på hele innovationsområdet,” siger Nicolai Sederberg Rottbøll.

Aktører som DONG Energy, Vestas, Risø og Københavns Universitet har kastet omkring 40 mio. kr. efter projektet, mens Region Sjælland doblede op, inden EU også kom på banen. Det betyder, at Copenhagen Cleantech Cluster i øjeblikket har 145 mio. kr. at rutte med.