Kasi-Jespers gevinst afhænger af fremtiden

Jesper "Kasi" Nielsen står sammen med sin familie til at blive forgyldt ved en børsnotering af smykkefirmaet Pandora, men gevinsten vil afhænge af den fremtidige udvikling i smykkesalget.

Hvad Kasi Group, og dermed hovedejer Jesper Nielsen  får ud af at have solgt distributionsrettighederne til de tysktalende lande tilbage til smykkeproducenten Pandora.

Læs også: Pandora køber Kasi-Jesper ud for 1 mia ved børsnotering

Tidligere i år blev Kasi Groups rettigheder og kontrakter lagt ind i selskabet Pandora CWE, som er 49 pct. ejet af Kasi Group og 51 pct. af Pandora. Ifølge dagbladet Børsen oplyser Pandora, at aktieposten på 49 pct. vil blive overtaget i forbindelse med en forestående børsnotering, mens Jesper Nielsen oplyser, at værdien af aktierne kan blive på væsentligt mere end 820 mio. kr., og dermed samlet set vil indbringe Jesper Nielsen og familie omkring 1 milliard kr.

Det er dog nok ikke penge, som "Kasi-Jesper" umiddelbart kommer til at se. Af en fortrolig analyse udarbejdet af Nordea Markets, der er med til at børsnotere Pandora og derfor gennem flere måneder har fået et dybt indblik i Pandora,  fremgår det, aftalen mellem Pandora og Kasi Group indebærer en "earn-out". Det betyder, at betalingen vil afhænge af den fremtidige udvikling for Pandora CWE (Central & Western Europe).

Læs også: Storinvestorer kritiske over for Pandora-børsnotering

Ifølge Nordeas analytikere vil Kasi Group i år formentlig modtage omkring 25 mio. kr. fra Pandora, samt en uspecificeret andel af 600 mio. kr., som Pandora regner med at få i kassen ved et salg af nye aktier i forbindelse med den planlagte børsnotering. Fra 2011 og nogle år frem venter Nordeas analytikere, at Kasi Group, og dermed Jesper Nielsen, vil modtage omkring 100 mio. kr. om året, under forudsætning af at udviklingen går som forudsat i den kontrakt, der er indgået mellem Kasi Group og Pandora.

 

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu