Del : SMS
Berlingske Business

Kasi-Jesper kræver en milliard af Pandora i ny voldgiftssag

04BUSJesper-Kasi.jpg
Jesper »Kasi« Nielsen mener, at han er blevet snydt af Pandora for lidt over en mia. kroner. Over for Berlingske oplyser han fredag, at han er dybt forundret over, at Pandora ikke vil anerkende at skylde ham og familien penge. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Smykkematadoren Jesper »Kasi« Nielsen trækker børsnoterede Pandora ind i en ny voldgiftssag. Det bliver kulminationen på fire års offentligt slagsmål om en mia. kroner. Pandoras topchef afviser at indgå forlig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pandoras ledelse kan se frem til et nyt drama i en voldgiftssag mod den tidligere samarbejdspartner og direktør Jesper »Kasi« Nielsen. Den driftige smykkemand og iværksætter mener, at han er blevet snydt af Pandora for lidt over en mia. kroner. Striden er eskaleret siden februar, da Pandora-ledelsen fastslog, at selskabet intet skylder Jesper Nielsen.

Brøndby_biz

Over for Berlingske oplyser Jesper Nielsen fredag, at han er dybt forundret over, at Pandora ikke vil anerkende at skylde ham og familien penge. Siden februar har Jesper Nielsen haft sin advokat Henrik Haldbo til at skrive breve til Pandoras ledelse. Men dialogen har ifølge Nielsen været så ufrugtbar, at han i dag ikke ser nogen anden udvej, end at striden skal afgøres i en dansk voldgiftsret.

Forleden fik Pandora en ordentlig én på madkassen, da selskabet måtte betale et skattesmæk på over en mia. kroner. Nu glæder jeg mig til, at det bliver min tur til at give Pandora én på kassen.

Jesper "Kasi" Nielsen
DEL CITAT

»Forleden fik Pandora en ordentlig én på madkassen, da selskabet måtte betale et skattesmæk på over en mia. kroner. Nu glæder jeg mig til, at det bliver min tur til at give Pandora én på kassen,« siger Jesper Nielsen i et telefoninterview med Berlingske.

Den kommende voldgiftssag er den eneste mulighed, som Jesper Nielsen har for at få uvildige øjne til at se på hans strid med Pandora. Ifølge ham er det nedfældet i parternes aktionæroverenskomst, at uenigheder skal afgøres af en såkaldt »opmand« – det vil sige en voldgiftsdommer.

dfgfg

»En opmand er blevet påkaldt, og han kommer i gang med sagen inden for 14 dage, vil jeg tro. Derefter går der 30 dage med at afklare sagen, og så har vi en afgørelse,« siger Jesper Nielsen.

Tidligere har det været fremme, at Jesper Nielsen ville sagsøge Pandora i en offentlig dansk retssal for at få de penge, som han mener at have krav på. Men som Jesper Nielsen ser situationen i dag, er voldgiftssagen, altså en sag lukket for offentligheden, den bedste løsning.

Kasi-Jesper

»Vi har tænkt os at følge den aktionæroverenskomst, der foreligger. Det indebærer, at man får en uvildig opmand til at kigge på sagen,« siger han.

»Den afgørelse, der kommer fra opmanden, den er endelig. Den kan ikke appelleres, og det vil både Pandora og jeg acceptere,« siger Jesper Nielsen.

Pandora og Jesper Nielsen har været på kollisionskurs siden 2011, da Nielsen forlod sin stilling som direktør for Pandoras tyske datterselskab. Kort forinden havde Jesper Nielsen og familien solgt aktiverne i deres smykkedistributionsfirma Kasi ApS til Pandora. Det indbragte familien en direkte betaling på 385 mio. kroner. Derudover fik familien Nielsen ifølge aftalen en såkaldt earnout-betaling, der skulle afregnes i foråret 2015, og som skulle baseres på indtjeningen fra 2011 til 2014 i de markeder, som Jesper Nielsen havde bygget op for Pandora, og hvor Tyskland var klart det største.

Men det har knebet gevaldigt for Pandora at få indtjeningen til at udvikle sig godt nok på Jesper Nielsens gamle markeder. Dette er ifølge Pandora årsagen til, at earnout-aftalen er blevet opgjort til et rundt nul. Det er ifølge topchef Anders Colding Friis udelukket at give Jesper Nielsen flere penge i et forlig.

»Jeg har ikke andre kommentarer til den sag, andet end at Jesper Nielsen har fået 400 mio. kroner, og vi har udtrykt vores restbetaling til ham i regnskabet, og det er i form af et nul,« siger Pandora-chefen.

Så sent som i november 2014 fremgik det af et regnskab fra Kasi ApS, at Nielsen vurderede earnout’en til at være 753 mio. kroner værd. Siden har Jesper Nielsen igen regnet på tallene, og i dag vurderer han earnout’en til at være 1.034 mio. kroner værd.

US-73685586

Parternes tvist om milliarden er langtfra det første opgør, de har måttet tage. For mindre end et år siden kunne Berlingske afsløre, at Pandora trak Kasi-Jesper ind i en voldgiftssag. Dengang handlede det om, at Jesper Nielsen ifølge Pandora havde brudt en konkurrenceklausul, da han satte sig i spidsen for smykkefirmaet Endless, som i dag forsøger at kapre Pandora-kunder.

Parterne har udlagt sagen på forskellig vis. Dog var der enighed om, at Jesper Nielsen fik lov til at fortsætte som topchef i Endless, men samtidig skulle han betale en bod på fem mio. kroner til Pandora for at have overtrådt klausulen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere