Del : SMS

Kaffeindustrien er Brasiliens grimme hovedpine

kaffebønner
For mange af os er det én af hverdagens uvurderlige fornøjelser at nyde en kop solid, fyldig kaffe. Uanset om det er at trække den i en automat på arbejdspladsen, at tage den på caféen eller at gå til hånde i køkkenet med baristaudstyr i tusindkronersklassen. Arkivfoto. Foto:

I den dominerende kaffestormagt, Brasilien, produceres kaffe ofte under kummerlige vilkår og handles videre til store spillere på kaffemarkedet, fremgår det af ny rapport.

Artiklen fortsætter under annoncen

For mange af os er det én af hverdagens uvurderlige fornøjelser at nyde en kop solid, fyldig kaffe.

Uanset om det er at trække den i en automat på arbejdspladsen, at tage den på caféen eller at gå til hånde i køkkenet med baristaudstyr i tusindkronersklassen.

Men inden kaffen ender i Danmark til massernes velbehag, har den ofte været på en lang rejse fra Brasilien, der udmærker sig som landet med verdens største kaffeproduktion.Og nok engang kastes der et særdeles kritisk lys på arbejdsforholdene på kaffestormagtens plantager:

Gældsslaveri, børnearbejde, livsfarlige pesticider, manglende beskyttelsesudstyr og arbejdskontrakter samt tilbage­holdelse af arbejdsdokumenter er nemlig udbredt på flere af plantagerne, fremgår det af en rapport, som Danwatch har udarbejdet.

kaffe

Mediet har været med de brasilianske myndigheder på inspektion og kortlagt kaffens vej fra nogle af de kaffeplantager, hvor arbejdsforholdene ifølge myndigheder minder om slavearbejde.

Og selv om store kaffeproducenter som Nestlé og Jacobs Douwe Egberts (JDE) ingenlunde vil acceptere forholdene på plantagerne, gør et finmasket net af mellemhandlere og underleverandører det ifølge producenterne svært at undgå.

Således bekræfter Nestlé over for Danwatch, at de gennem eksportøren Carmo Coffees har indkøbt kaffe fra plantagerne Fazenda Lagoa og Fazenda da Pedra i det veritable kaffemekka, staten Minas Gerais, Her fandt de brasilianske myndigheder i sommeren 2015 så kummerlige forhold, at de skred til handling.

På kaffeplantagen Fazenda Lagoa fjernede inspektørerne ifølge Danwatch 19 arbejdere. Mens 22 arbejdere blev gjort fri af deres arbejde på Fazenda da Pedra.

Dårlige boligforhold, manglende be­skyt­telsesudstyr og mangel på rent drikkevand fik myndighederne til at gribe ind her.

Ifølge Nestlé købte virksomheden ind fra plantagerne senest i 2014, men har siden valgt at suspendere samarbejdet. Virksomheden understreger over for Berlingske, at man ikke accepterer slavearbejde. Men Nestlé kender ikke alle plantager, som selskabet køber ind fra.

»Vi kender cirka 90 procent. Målet er at kende dem alle,« hedder det i en e-mail fra Nestlés kommunikationsafdeling.

Også JDE, der sammen med Nestlé har i omegnen af 40 procent af verdens kaffemarked, har ifølge rapporten fået kaffe fra leverandører, der har indkøbt fra plantager med dybt kritisable arbejdsforhold.

Kaffekrise: Her er det slut med kapselkaffe

Det er umuligt at sikre, at der ikke er brodne kar imellem dem, vi handler med. Men vi gør, hvad vi kan, for at undgå det

Lars Aaen, udviklings- og kommunikationschef hos Peter Larsen Kaffe
DEL CITAT


I en e-mail forklarer JDEs direktør for politiske anliggender, Michael Orr, at kaffefirmaet, der blandt andet står bag Gevalia, på baggrund af Danwatch-rapporten har indskærpet over for underleverandører, at man ikke vil have kaffe fra bestemte plantager, som bryder brasiliansk lov. Problemet er dog langt fra ukendt, lyder det.

»Spørgsmålene er hverken unikke i forhold til kaffeproduktion eller begrænset til Brasilien. De er fremherskende i landbrugsproduktionen i udviklingslandene og den udviklede verden,« skriver Michael Orr.

Samme toner kommer fra Peter Larsen Kaffe, der er delvis ejet af det svenske kaffesteri Löfbergs Lila. I rapporten oplyser Peter Larsen Kaffe, at selskabet ikke kan garantere, at kaffe produceret under dårlige vilkår ikke er havnet i dets produkter.

»Det er umuligt at sikre, at der ikke er brodne kar imellem dem, vi handler med. Men vi gør, hvad vi kan, for at undgå det,« siger Lars Aaen, udviklings- og kommunikationschef hos Peter Larsen Kaffe.

Han påpeger, at omkring 30 procent af virksomhedens omsætning udgøres af certificeret kaffe, der øger chancen for, at kafffen produceres under ordentlige forhold. I markedet generelt er knap otte procent certificeret, forklarer Lars Aaen.

Torsdag: Clooney

Kender plantager

Nogle af de helt store kaffegiganter som Starbucks og Illy vælger at købe kaffe fra plantager, de kender, oplyser de i et svar til Danwatch. Illy køber enten fra plantagerne eller gennem kooperativer af kaffebønder,

Kaffekæden Starbucks køber ind fra flere end 30 lande og godkender løbende leverandører, der også skal have en ny godkendelse, hvis nye plantager bliver taget ind af leverandørerne. Dermed kender de navnene på alle plantager, der leverer til virksomheden.

Med den metode kan virksomhederne bedre undgå at købe kaffe fra plantager med kritisable arbejdsforhold.

Modellen, hvor man køber direkte ind fra bestemte plantager, kan dog være problematisk forretningsmæssigt, forklarer Lars Aaen fra Peter Larsen Kaffe.

Virksomheden har selv et lignende samarbejde i Kenya, hvor der købes direkte fra bestemte plantager. Problemet er, at det kan være svært at få den rette mængde kaffe, hvis leverancerne fra plantagerne svigter, forklarer han.

STARBUCKS-RESULTS/

I det hele taget er det en balancegang, hvor meget man vil investere i at sikre kaffens oprindelse. Risikoen er nemlig, at produktet bliver dyrere, lyder det fra Lars Aaen.

»I starten tilbage i 1990erne var det bestemt ikke nogen god forretning at arbejde med at sikre vilkårene, men i dag er vi glade for at have valgt det spor, fordi forbrugerne sætter pris på det,« siger han.

Bundlinjen er dog stadig, at det i første omgang bliver dyrere, jo bedre styr på plantagerne der skal være.

»Det er uomtvisteligt, at hvis du skal sikre de vilkår, så risikerer du, at varen bliver dyrere,« siger Lars Aaen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere