Del : SMS
Berlingske Business

Kaffebar-ejere klapper i deres »karmahænder« efter Starbucks-afgørelse

Zagoun
Overskrift
Jonathan Zagouri er ejer af Kaffix, der ligger på samme gade som konkurrenten Starbucks. Foto:
hamdan1
Overskrift
 

I kølvandet på Margrethe Vestagers udmelding om, at hun vil gå efter store mastodonter som Starbucks, der har forhandlet sig til skatterabatter, er Berlingske taget ud for at høre de små kaffebarer, hvad de mener om den ulige konkurrence.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Frederiksborggade 15 i indre København ligger Starbucks. De har været hedt samtale emne, siden den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, udtalte, at hun ville gøre op med de store mastodonters skattefordele.

Berlingske er taget ud for at tale med de mindre kaffebarer, der ligger på samme gade som Starbucks – Frederiksborggade. Den første hedder Dolores kaffebar og ligger skråt overfor Starbucks på Frederiksborggade 18, hvor den har den ligget de sidste ti år.

Indehaver Nazir Hamdan mener, at det er unfair og ulige forhold, han konkurrerer på.

»Når der er så stor skatteforskel, er Starbucks allerede 20-30 pct. bedre stillet end os, fordi vi skal betale fuld skat. Vi er to-tre trin bagud. Det kan vi ikke konkurrere med, vi kan heller ikke konkurrere med deres store kapital. Dét alene kan slå én helt tilbage,« siger Nazir Hamdan.

Ejeren af den lille kaffebar fortæller desuden, at Starbucks stjæler en del opmærksomhed, at de er en del af gadebilledet på grund af deres store navn, som er kendt i hele verden.

»Turister er vigtige kunder for mig, men de vælger Starbucks, fordi det er mere kendt. Mine stamgæster kommer stadigvæk ind, men andre vælger Starbucks, fordi de er… Starbucks.«

»Skuffet og irritabel«

Men det er ikke konkurrencen, som er det værste. Egentlig er Nazir Hamdan slet ikke bange for Starbucks velklingende navn, siger han. Og han føler, at det er fint at konkurrere med dem. Det, der er værst, er forskelsbehandlingen.

»Jeg bliver skuffet og irritabel, når jeg får at vide, at de har bedre forhold skattemæssigt. Vi skal bidrage skattemæssigt, men det er umuligt at konkurrere med dem, når vilkårene ikke er lige. Så må de stille os alle sammen på lige fod, så vi betaler lige meget. Hvis jeg også kunne slippe billigere i skat, var jeg også bedre stillet, og kampen mod dem ville være lettere,« siger han.

Starbucks har hovedkontor i Holland, og der betaler de kun én pct. i skat, mens de slipper med nul pct. i England.

Det er endnu ikke kommet frem, hvor meget firmaet må slippe i Danmark, men EU-kommissær, Margrethe Vestager, har netop konkluderet, at både Starbucks og Fiat har fået ulovlig statsstøtte i form af fordelagtige skatteaftaler.

Det er nu kommet frem, at selskaberne burde have betalt mindst 150 mio. kr. mere i skat.

Ligegyldigt om man er mørkeblå eller skrigende rød

Ricco Sørensen, som er indehaver af Riccos Kaffebar, har en butik lidt længere nede ad Frederiksborggade, nærmere bestemt nummer 50. Han har drevet kæden i 13 år, og han føler egentlig ikke, at Starbucks er en konkurrent.

Alligevel giver han gerne sit besyv med.

»Hvis man kigger på det overordnet, er det forskruet, at der er nogle virksomheder, som kan forhandle sig til bedre forhold. Det skaber unægtelig en skævvridning i billedet af, hvordan man driver virksomhed. Det er ligegyldigt, om man er hamrende mørkeblå eller skrigende rød - alle kan blive enige om, at vi skal have samme forhold at operere under - ligegyldigt om man er kæmpestor eller lillebitte,« siger Ricco Sørensen og tilføjer:

»Der er i allerhøjeste grad behov for at gøre noget ved de ulige vilkår. Der skal være meget mere fokus på området. Nu kommer sagen op, og jeg sidder og klapper i mine karma-hænder, for nu skete der noget alligevel. Men vi oplever hele tiden huller eller smutveje i skattesystemet, der gør, at man kan flytte rundt på kapital og overskud. Jeg synes, som virksomhedsejer, men også som privatperson, at det er grotesk, at nogle kan slippe billigere end andre. Vestagers dom er fantastisk, det bør jo være sådan, at man betaler sin skat som alle andre og ikke får særlige rabatter, bare fordi man er stor.«

I forbindelse med beslutningen om, at Starbucks og Fiat er tvunget til at betale en ekstra skatteregning, udtalte Margrethe Vestager sig onsdag om situationen.

»Skatteafgørelser, der kunstigt sænker et selskabs skattebyrde, er ikke forenelige med EUs regler for statsstøtte. De er ulovlige. Jeg håber - med dagens beslutninger - at beskeden bliver hørt af medlemsstaternes regeringer og selskaber. Alle selskaber, store eller små, multinationale eller ej, bør betale deres fair andel i skat,« siger den tidligere Radikale partileder.

Selv søskende vælger Starbucks

Jonathan Zagouri, som er indehaver af Kaffix, der ligger på Frederiksborggade 43, finder det umuligt at hamle op med Starbucks og deres kæmpemæssige kapital.

»Det er rigtig svært at konkurrere med Starbucks, men vi er nødt til at kæmpe og holde fast i vores værdier. Det er vigtigt med den støtte, vi får fra de lokale. Nogle københavnere gider heldigvis heller ikke længere, at alt i samfundet skal gå op i branding. Alle kender Starbucks, deres logo og den grønne farve. Selv mine mindre søskende vælger Starbucks frem for min kaffebar, fordi de har et navn, og det har jeg ikke. Vi er tre gange billigere, men de vil stadigvæk hellere sidde derovre,« siger Jonathan Zagouri.

Starbucks har på forhold afvist at gøre noget forkert, og regeringen i Holland erklærer, at de er »overraskede« over Margrethe Vestagers afgørelse. Selvom det tyder på, at de mindre kaffebarer muligvis får lettere ved at konkurrere med giganten Starbucks, er Jonathan Zagouri ikke optimist.

»Det ville være rart med noget støtte fra staten eller nogle af partierne, men jeg tvivler på, at det er noget, der bliver relevant, for vi har jo set det i mange omgange med de store virksomheder og deres skattelettelser, og der kan vi bare ikke konkurrere. Vi kan sidde og snakke, brokke os og diskutere det, men i sidste ende får vi ikke støtte fra partierne, for vi ved, hvem der støtter partierne – dem med penge, og det er sådan nogle som Starbucks, og så jeg har ikke så meget at skulle have sagt.«

Jonathan Zagouri mener ikke, at han kan konkurrere med Starbucks, og har heller ikke et mål om at blive så store som dem. I stedet vil han hellere tænke på sig selv og sin forretning.

»Jeg prøver ikke at tænke på Starbucks som en konkurrent, for så tror jeg aldrig, at jeg vil komme videre. Jeg ser mig selv som en lille kafferebel. Jeg går og hygger mig med det, jeg laver, og så kan Starbucks passe sig selv. Med den mængde kapital de har, kan jeg ikke vinde over dem. Det er umuligt. Det er kapitalister, som sidder med mængder af penge, vi slet ikke kan forestille os. Så man bliver nødt til bare at lukke det lidt ude og passe sig selv. Ellers går man død.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere